Foto: lisaeldridge.com
Nu går det løs, ‘strobing’ er det nye buzzword for nu at blive i jargonen og som med contouring lurer farerne for amatøren. Groteske eksempler ses faktisk selv fra professionelle, hvor folks kindben glitrer som julekugler. Det er ikke det, der er meningen. Vi er ude i antydningens forskønnende kunst, hvor hudpartier, der naturligt rammes af lys får lidt hjælp til at give huden en anelse mere shine end det, lyset giver. Highlight som det hed, før det nu hedder strobing.
Hvis man kaster sig ud i det, så er mantraet blending blending blending. Overgangene skal være usynlige (også fra evt. contouring), som de ville være, hvis det ikke var snyd men ren og skær gode gener og høje kindben. OG den velplejede hud, der under alle omstændigheder stadig er udgangspunktet. Som det kan læses mellem linjerne, så er jeg personligt ikke nogen stor tilhænger af hverken contouring eller strobing. MED MINDRE det laves som hende her mestrer det. Læg mærke til den fjerlette pensel, hun strober med!
Og hvis du er ret hooked på de smokey eyes, Lisa laver, så skulle du kigge på Gosh Forever Eye Shadow, som er fantastisk nemme at makeupstrege med og tone ud. Til brynene er L’Oreal Paris Brow Artist Genius Kit samt Clinique brush-on styling mousse et godt bud. Og den yndige læbefarve finder du i MAC Ellie Goulding. Og pst! Hvis ikke du har held med eller lyst til strobing, så tænk i at glowe huden med et produkt som YSLs Top Secret Instant Moisture Glow, der også virker som blur og gør huden glat og ensartet.
FLot makeup lavet af min favorit-maler 😉 Jeg strober også, men det er på mine malerier. Fiks pensel, og ja, man skal passe på ikke at bruge for meget af gangen. Jeg har mødt et par yngre damer rundt i diverse butikker, hvor alt er gået galt. Tror ikke helt de nåede at checke dem selv før de gik ud af døren. Jeg er ikke helt med på hverken contouring eller strobing. Jeg holder mig til det kendte. Naturlige mig.
Jeg er iøvrigt helt vild med halskæden 😀
God weekend
WOW! Det er såååå flot! Er meget til det dramatiske – men det virker vist ikke helt på os med rynker og slap hud omkring øjnene. Ser i splejlet, at både pudder, highlight, shadow mm. bare gør, at rynkerne træder endnu tydeligere frem… Så jeg lader være….
Ursula: Du har fuldstændig ret – os, der ikke længere har de bløde kinder og den fugtspændte hud, der reflekterer så smukt, os er strobing slet ikke egne til (;
Hah! Ja, hvad vi strober efter, men nok aldrig kommer til at mestre 😀
Jeg er helt enig i forhold til contouring. Et dårligt resultat taler jo nærmest for sig selv (fnis..) men det værste er nok, at de contouring ofre som jeg har set, ofte har ALT for meget make up på. Flere lag foundation, bronzer dit og dat, falske vipper, pang læbestift osv. Så et eller andet sted, synes jeg at strobing tiltaler mig mere. Når det er sagt, så kender jeg mine begrænsninger og jeg er simpelthen ikke dygtig nok og har heller ikke alle redskaberne til at blive det. Så jeg bruger også kun YSL’s Moisture Glow og den er SÅ fin. Dejlig diskret highlighter med en passende mængde glimmer OG som en bonus, så er det en fantastisk fugtighedscreme. Det er måske strobing for dummies, men resultatet er hæderligt, synes jeg selv 😉
Lisebth M: Åh, den er skøn….strobing for dummies. Eller måske for selvkritiske. Det er bare endnu et hype, det går over om lidt og så kan vi igen koncentrere os om at gøre huden smukkest mulig og hjælpe den lidt med produkter som YSL Moisture Glow og Clarins Instant Light Radiance Boosting, som jeg har nævnt et par gange på bloggen. Somme tider lægger jeg den under og somme tider mixer jeg den med foundation. Men man kan jo strobe den hen over kindbenene til slut (;
Julen må være slut, og der er jo istor forskel på fotos, dagslys osv, så jeg vil gerne spørge, om du syntes, jeg kan bruge en dråbe Strobe Light fra Mac til daglig, eller om du nøjes med en lidt lysere foundation? På forhånd tak! ?
Carina C: Jeg synes, at man først og fremmest kan gøre nøjagtig som man vil (: Og jeg synes godt, at man kan strobe til dagbrug, men jeg vil foreslå, at hvis man bruge en powdertype og altså lægger til slut, at man så har meget let hånd. Bruger man en cremetype over foundation og måske doucher lidt med en transparent pudder, så glitrer det jo ikke så meget i vintersolen (;
Mange tak for endnu et godt svar! Det syntes jeg bestemt også, den lille vidio illustrere fint. ?
Tak for pointers om strobing, det kan nemt gå overboard.
Og sikke sjove titler du kommer med for tiden, den ene sjovere end den anden, man smiler og bliver nysgerrig så snart man ser mailen og er nødt til at klikke sig her ind med-det-samme!
Forresten vil jeg sige tal til at tippe om weledas lilla øjencreme med kæmpenatlysolien i, det gør underværker og kan bruges tæt på øjet og hele øjenlåget uden at irritere. Virkelig glad for den!
HeLene: Ja, det må stoppe med de sjove overskrifter….det gør det formentlig helt af sig selv, men sjovt er det, når det lykkes at lave ordspil. Det er alle journalisters – og redaktionschefers – evige stress, at få lavet den rubrik, der fanger, så folk bare må se, hvad det handler om.
Weleda Evening Primrose er en fantastisk serie, du har set, at der kom et serum!
Serum? Går og googler med det samme!