Hvis det held skulle overgå mig, at jeg blev en rigtig gammel dame, så ville jeg ønske, at det blev som en menneskelig udgave af Weleda. Et farverigt respektfuldt holistisk menneske. Weleda blev født i 1921 og er unægtelig ikke faldet af på noget. Hverken indhold eller ydre.
Jamen, se de livsglade emballager med olier, ekstrakter, eliksirer og cremer, der heler og helbreder og har gjort det siden filosoffen Rudolph Steiner og lægen Ita Wegmann satte sig for at skabe naturopatiske lægemidler – og senere hudpleje – baseret på antroposofiske principper og rene naturlige ekstrakter fra planter og urter dyrket biodynamisk i respekt for mennesker og natur. Det spirituelle svæver over usvigtelige hensyn til klima, miljø, planter og den jord, de gror i, samt til de mennesker og deres familier, der dyrker eller vildhøster det, egne urtehaver ikke formår. En Natrue certificering garanterer højeste standarder. Læs om det hele HER. Og se Weledafilm HER.
I det hele taget er det ikke påskønnelser, det skorter på. Og da slet ikke til unikummet Skin Food, der fylder 90 i år. Og hvis ‘den blå’ er metaldåserne dronning, så er Skin Food alutubernes. Jeg burde have deltaget meget mere i jubelkoret, for jeg har grund til at være taknemlig for mange hudredninger. Jeg bruger den faktisk både morgen og aften i øjeblikket. Om aftenen som natcreme over essence og Environ AVST2 og om morgen over bl.a. noget M2, jeg først fortæller om senere, samt serum og ekstra hyaluron. Min hud ligner nemlig noget, der har ventet længe på lys og varme, så der skal ekstra Skin Food til.
Og jeg har lige så store forventninger til hårredning med Revitalising Hair Tonic, som jeg købte for nylig. I øvrigt er denne hårelixir seriens ældste produkt og har været med helt fra starten i ’21. Så jeg satser på, at sankthansurt, peberrod, rosmarinolie også får hår til at spire på mit hoved. Eller i det mindste gør det attraktivt at blive der for dem, der er tilbage.
Det næste, jeg køber, bliver havtorn-råsaften. Vi har godt nok havtorn på mine kystkanter, men jeg tror, jeg bliver blodig, før jeg får plukket mig gennem tornene og har nok bær til en elixir. Weleda’s dyrkes i familiebrug i Toscana og man blander forskellige sorter. Det kan jeg jo ikke rigtig gøre efter. I øvrigt er det andre sorter, der vælges for deres olie, der anvendes i kosmetikken. Havtorn er blandt andet usædvanlig rig på vitamin C og karotener. Det er lidt tarveligt af naturen at lokke med den smukke farve og så sætte tornene i én, når man vil plukke. Saft og elixir findes også med birk og slåenbær.
Vidste du i øvrigt, at Weleda foruden alt fra serum til showergel også har parfumer og en rigtig fin neglebåndspen med granatæbleolie. Og i øvrigt også tandpastaer (den med havsalt indeholder også natron og giver altså hvidere tænder) og mundskyllevand (der er til fem liter i flasken!).
Holistisk er nærmest en underdrivelse.
Jeg er også glad for Skin Food – Jeg bruger den til tørre hænder, albuer og til de tørre steder på mine børn fx finder og ben. Den er genial!
Om vinteren bruger jeg Wind- & Weather cremen til ungernes kinder – Aldrig mere frostsprængte kinder 🙂
Hvad er hårtonicen god til? Min teendreng døjer meget med skæl og tørre pletter i hovedbunden. Gode råd, der ikke indeholder alt for meget kemi? Han er ikke så glad for kraftige dufte.
Herhjemme har vi haft held med neutrals parfumefri skæl-shampoo med salicylsyre. Koster ikke meget og er ofte på tilbud og er uden parfume. Lad det sidde et minut eller to i hovedbunden. Lindrer kløe og får skællene at smutte væk og er ikke for skrapt. Bare et tip!
HeLene: SÅ dejligt med noget nærvær her i kommentarfeltet, når jeg er fraværende (; Jeg har gjort Marlene opmærksom på dit tip.
Marlene Høj: Ja, den kan det hele og det er vel også derfor, den er her endnu efter 90 år.
Jeg kan se, at HeLene er trådt til med råd – og egen erfaring. Og det lyder netop fint med salicylsyre. Jeg har somme tider brugt Ducray Squanorm (apoteket, fås både til tørre og fedtede skæl), der bl.a. indeholder glykolsyre.
Weleda tonicen er til at styrke hårbund og hår og muligvis! hjælpe gang i ny vækst ved hårtab (og det er jo det, jeg håber på).
Kære Lise.
Kom lige i tanke om at Dr. Hauschka jo OGSÅ bliver fremstillet hos Wala – samme sted som Weleda!
Det er da godtnok også nogle skønne produkter – bla deres originale Rosencreme! Konsistensen minder meget om Skin Food, synes jeg og så bare med den fiiiiiineste sarte rosenduft! ?…og i metaltube!
Ville bare ønske de også ville lave den i større mere økonomisk tube, gælder også Skinfood!
Rigtig dejlig dag! ♡
Anneka: Åh ja, hvem kan stå for den….rosencremen. Og for metaltuber (; De har også en skøn lemongrass body oil….jeg har noget med de to dufte, rose og citrongræs.
Dejlig dag/aften også til dig.
Lidt sjovt ., har lige været i Gaia og købe vitaminer , brugte ventetiden på at kigge på produkter fra weleda som jeg aldrig har prøvet, men kunne ikke huske hvilke der skulle være super gode , men det er de vist alle kan jeg forstå så næste gang skal de da prøves ?
Anita Christensen: Start du med Skin Food, den klarer nærmest alt (:
Jeg tænker også ligesom Eva, at du allerede er en menneskelig udgave af Weleda, altså bortset fra at du ikke er fra 1921 🙂 Og vildt godt trick med havtorngrenene i fryseren fra Signe. Jeg har undret mig over hvorfor den plante passer så godt på sine bær. Det er jo ikke smart, hvis man gerne vil spises, så man kan spredes 😉 Og lige et sidespring: Jeg åbnede min Chanel creme øjenskygge i dag og må med sorg konstatere at den er ved at dø. At tørre ud. Kan jeg redde den? Kan jeg komme noget ned til den? Kan det hjælpe at have den i køleskabet? Jeg er så glad for den, den er så smuk og jo knapt halvt brugt… Bare de lavede dem i halv størrelse til halv pris 😉
Stine Nygaard: Åh, hvor er du (også) sød Stine….og nej 1921 var jeg end ikke et frækt glimt i min fars øjne (;
Du har ret, det er dumt at være så frastødende, hvis man vil have nogen til at gøre noget for sig….altså sprede bær/frø. Det kunne være sjovt at vide hvorfor. Fugle kan selvfølgelig komme mellem tornene, for os mennesker er der vel ingen, der har sat lid til (;
Jeg ved ikke med den øjenskygge, det er ærgerligt, og jeg kender det….verden er fuld af andre, men det er DEN, man kan lide. Kan du måske skrabe lidt af på håndryggen og så tage en smule creme eller olie på fingerspidsen og gøre farven medgørlig!?
Hej Stine.
Håber det er ok jeg lige skriver et pip for har prøvet det samme og googlede ca på ” how to save your dry old eyeshadow” og som kom der flere råd, bla rense med alkohol og glatte efter med en pensel. Har ikke selv prøvet endnu.
☺Mvh Anneka
Helt sikkert ok med pip, tak Anneka:). Google var min ven og jeg fandt nogle råd, som jeg kan forsøge mig med. Den er ikke helt død endnu, men det lakker mod enden. Og man kan stadig få den, så jeg har sat den på ønskesedlen til min fødselsdag 😉
Åh ja Lise, der har aldrig været så mange øjenskygger i verden som nu, men min Illusion d’ombre Illusoire er en sand juvel af slagsen, som klæder mine øjne så godt. Og ja du har helt sikkert ret i at havtornen er klog ved at vælge fugle som “møgspredere” og ikke os 😉 Tusind tak for svar 🙂
Ja sikken nogle farver!
Jeg har den der blå Salt tandpasta. Den smager skønt, men jeg synes det virker næsten som groft havsalt der er deri, så er list nervøs for for tandemaljen, – bruger den til fodscrub istedet! Meget opfriskende for bimserne!
Deres deodoranter er jeg også glad for.
?Uh ja havtorn! Bliver tørstig bare af farven. (Appelsiiiin! ) og dejlig dag!
Anneka: Åh, det var dagens sjove…..tandpasta til bimserne ((;
Jeg har ikke prøvet den, men der står, at saltet let opløses i vand, hvilket det jo gør, når vi koger kartofler, men selvfølgelig….jeg forstår godt, hvad du frygter.
Aplesiiin….sådan en får jeg hver morgen året rundt, jeg elsker smagen og farven. Men havtorn er nok stærkere på C-vitamin, så Weleda’s står på huskeren.
Jamen Lise det er du da allerede – en holistisk, respektfuld og farverig elefantmatriak. Jeg føler mig faktisk ofte mentalt kærligt omfavnet og taget ved hånden på din blog.
Med alt dit gode helse, autonomi i livet ( tror jeg ) & evne til at berige dine medmennesker ( og dermed dig selv ), har du da iøvrigt de bedste forudsætninger for at blive en tudsegammel og endnu mere superlækker og klog dame.
Iøvrigt blev jeg faktisk sygeplejerske fordi jeg elskede mine gamle tanter – de var så livskloge og groundede på en lidt excentrisk måde. Selv som meget gammel kan man inspirere sine omgivelser, og det kommer du helt sikkert stadig til.
Slut m rosen. Skin food står også først på min liste, nu må jeg altså huske at købe den!
Knus
Eva Bacher: Egentlig skulle jeg logge af, fordi nogle snudepuf fortæller mig, at man gerne vil i skoven NU. Nu behøver vi ikke køre derned, vi svæver lige som de gør i Peter Pan (;
Tusind tusind tak søde Eva, jeg sidder og er ret rørt og taknemlig og jeg vil bestræbe mig på at leve op til det hele på holistisk vis. Det er nok i hvert fald en ting, jeg indtil videre har erfaret, at livet kun har sammenhængskraft, hvis man forstår, at det hænger sammen det hele…..body and mind, soul and spirit (det lyder mindre højtideligt på engelsk!) og os med det derude og omkring os.
Og ja, se at få købt den Skin Food. Du fik gerne min, men den er så bulet og brugt, at det ville være en fornærmelse ovenpå de smukke ord.
Ja, det er lækre sager. Brugte meget af deres produkter når jeg var gravid også, så fin maveolie og så har de ammethe og produkter til de små, babyolie fx som er vildt god. Skinfood har en fast plads på hylden, ligesom bodywash, øjencreme og kropsolier. Igen også virkelig fine gaver, de har også nogle gange gavesæt som kommer smukt forpakket og vækker barnlig glæde hos modtageren 🙂
Forresten mente jeg at rek dig schampo nr 9 fra juhldal, som jeg synes både giver volume og plejer og gør noget ved hovedbunden, måske har du testet den. Har spændende ingredienser. Giver volumen uden den der udtørrende fornemmelse mange volume produkter ellers har.
Godt kort arbejdsuge til alle!
<3
HeLene: Ja, du har unægtelig gjort dit for at redde min tjavser. Det må blive Juhldal næste gang, for jeg har lidt en pukkel (unægtelig et luksusproblem). Bl.a. prøver jeg Naturfarm Olinol No 301 og har kogt mig en elixir af brændenælde, grøn+rød te samt gurkemeje i den formening, at der er noget inflammation på spil deroppe, så nu får jeg nok gurkemejefarvet hår (;
Og ja, Weleda må være et virkelig godt valg, når man er gravid og vil være ‘ren’. Det er fantastisk, at de samtidig har de glade pakninger.
Jeg elsker, at jeg altid lærer noget nyt, når jeg læser med herinde! Tak for det! 🙂
Og et lille tip til havtorn: frys grenene (med bærrene på). Når frosne, kan bærrene “bankes af” – så man ikke skal have nallerne ned mellem tornene 🙂
Signe Oppegaard: Nej, hvor er du GO’. Tusind tak for det tip. Og for de søde ord om mit blogskriveri (: