I kender min holdning til hud ‘pleje og ikke plage’, og den pleje begynder med fornuftig rensning om aftenen. Fordi det i dag er nødvendigt ikke bare for at fjerne makeup, men fordi vores miljø mange steder er så forurenet med kemiske stoffer hyppigt i nanostørrelse, som sætter huden på overarbejde og belaster dens barriere. Men for at vi ikke også selv skal belaste den unødigt, så er det, at jeg siger, at morgenrutinen for eksempel skal være et mist kildevand. For at friske op og for at gøre overfladen modtagelig for toner, serum osv.
Caudalie har en rigtig fin serie 0% renseprodukter – ingen SLS, igen mineralske olier, ingen phthalater, ingen parabener, ingen phenoxyethanol, ingen ‘animal ingredients’. De har også et rigtig godt råd. Vi ved det godt nok alle sammen, oplever det i stressede perioder og ikke mindst ved årstiders skiften som nu, huden ændrer behov. Men det er ikke altid, vi ændrer pleje. Og især måske ikke rensepleje.
Og så er det, at Caudalie synes, at vi skal ‘mix it up!’. Bland Oil + Foam, Foam + Deep Cleansing Exfoliator, Milk + Foam alt efter hudens øjeblikkelige tilstand og behov. Det synes jeg en af jer skal eksperimentere lidt med, så The Cleansing Collection til en samlet værdi af 810 kr. er ekstrapræmien i konkurrencen HER, hvor Brand Manager Camilla Riff Bogaerdt har trukket vindere.
SÅ …..De tre heldige vindere af Caudalie Premier Cru The Serum og The Precious Oil blev: Susanne Dähn-Leach, Astrid J og Anette Waben.
OG…..vinder af The Cleansing Collection blev Heidi WJ
Tillykke til jer. Skynd jer med adresse og mobilnummer til hello@beautyblog.dk, så pakken kan nå jer sikkert. Og kom omkring HER, hvis I ikke allerede er på listen til en daglig beautyopdatering.
GOD WEEKEND til jer alle <3
Tusind tak fra en meget heldig og glad vinder – har aldrig vundet noget før, blev SÅ glad!
Glæder mig virkelig til at prøve de lækre produkter. Ønsker alle en dejlig weekend ????
Susanne Dähn-Leach: Det var dejligt, at du blev glad – og delte din glæde med os.
Hej Lise. Hvis man har en tendens til fedtet hud/mild akne, vil du så anbefale at rense både morgen og aften? Jeg renser kun aften, men tænker om jeg burde gøre det begge gange? Men r dog bange for det med barrieren.. Hvordan finder man ud af hvad der passer til ens hud? Det er så forvirrende!
Nadia: For at tage det sidste først, så fortæller ens hud som regel tydeligt, hvis man har (be)handlet forkert. Sædvanligvis rådes der jo til rens både morgen og aften, når huden er fedtet. Men kunne du ikke – da det jo er T-zonen, der er problemet – anvende en salicylsyrepeeling her, så porerne ikke stopper til med talg. Og så se, om kinderne ikke er tilfredse med et mist kildevand.
Jo det kunne jeg godt prøve. Jeg har dog prøvet salicylsyren fra the ordinary, og syntes ikke den gjorde så markant en forskel? Og som du (måske) kan høre, har jeg været lidt forvirret jo mere viden jeg har fået om hudpleje for tiden. Bla. synes jeg at jeg er lidt rød omk, næsen og kinderne, men har nok altid haft en tendens til det. Og så jo mere jeg læste, blev jeg bange for om det måske var fordi jeg havde overbehandlet min hud? Eller havde problemer med barrieren? Det er ikke nogen markant rødme, bare en svag en og min hud er ikke tør..
Nadia: Hudanalyser pr. blog er ikke det mest sikre, men nu lyder det lidt som det kunne være noget rosacea.
Hej – jeg renser godt om aftenen og bruger frotteklud vredest i lunkent vand om morgenen efterfulgt af mist og serum, dagcreme, solcreme og foundation. Nu får jeg lyst til at prøve blot at miste om morgenen. Hvad er forskellen på en mist og en toner? Om aftenen bruger jeg A-vitamin fra Exuviance efterfulgt af en natcreme for at få nok fugt til huden? Er det korrekt udnyttelse af A-vitamin? Hvad skulle vi dog gøre uden gode råd og inspiration fra bloggen.
Tænker om du ikke vil dele dine favoritter med os?
Nu skal vi alle huske at nyde den smukke dag – krydderurter og rabarber brager frem i haven!
Skønt! Bedste hilsner fra Kirsten
Kis: Man kan sige, at et mist kildevand ikke fratager huden noget. Det fugter og frisker blot og kan i øvrigt berolige en sensibel hud, hvis man har det problem. En kildevandsmist indeholder mineraler lidt forskelligt efter fra hvilken kilde vandet er, mens en toner er formuleret med forskellige ingredienser – først og fremmest fugt, og så kan der være fermenterede ingredienser for at gengive huden tabt balance og mange andre ingredienser alt efter mærket.
A-vitamin tættest på huden og creme over er også, hvad jeg ville gøre. Og jo, jeg vil skam godt dele favoritter, men qua mit job, så skifter jeg jo ud på hylden jævnligt. Men jeg husker. Og takker i øvrigt for, at du synes, du har gavn af mine råd <3
Og YES lad os nyde den smukke dag, hvor også rabarberne brager frem.....for nogle dage siden var den ene plante, vi har, bare bittelille, nu ser den nærmest kødædende ud (; God weekend kære
Tillykke, det var nogle fantastiske præmier, og god weekend til alle <3
Tillykke til de heldige!!
Kære Lise. Er det rigtigt forstået, du ikke renser din hud om morgenen (f.eks. med lidt “Micellar Water”) el.lign., Jeg ved, du bruger foundation osv., men huden er måske ren nok efter aftenens rensning? Jeg ved du mister, – men er det en unødig bellasting med rens i morgenrutinen? Jeg kan bedst lide at lægge make-up på renset hud, er det spild af tid og produkter, hvis det er en mild omgang, og hudens tilstand er fin? Caudalie laver i øvrigt nogle skønne mist til en rigtig fin pris!
Carina C: Kære Carina, jeg må bekende, at ja, det er så fælt det står til og har gjort i årevis. Jeg renser omhyggeligt om aftenen, fordi jeg som du skriver bruger foundation og anden makeup – men jo også fordi end ikke herude på landet er luften fri for partikler, der kan forårsage gener af forskellig art.
Og ja, jeg finder, at det er en unødig belastning af hudbarrierens gode balance – herunder mikrobiomet – også at tage den store rensetur om morgenen. Hver anden dag, når jeg vasker hår, så løber der jo rigeligt med vand over mit ansigt – faktisk er det varme vand noget af en forfugter ((; men ellers mister jeg med kildevand for at få også den friske fornemmelse af køligt vand. Og i en Avène-kildevand er det jo 100% sterilt blødt vand.
Prøv det en tid bare at miste med rigeligt kildevand, duppe huden og så følge efter med toner eller hvad du plejer. Jeg synes, at jeg har en ren og frisk fornemmelse.
Og tak fordi du spørger <3
Mange tak for dit svar, – det bliver fluks afprøvet! Jeg har altid hørt. at make-up, primer, div. masker o.lign. skulle lægges på en ren hud, men en mist og toner kan jo godt tage den lidt fedtede fornemmelse efter nattes creme, (- og efter jeg læste om den vise 11 årige dreng, benytter jeg mig selv af tiden lige efter et bad).
Det vil kosmetikindustrien næppe blive glad for, vi tager til os. Alle serier har jo rensevand, – jeg tror de fleste bruger et mildt renseprodukt om morgen, men der jo god, sund fornuft i dine argumenter! Det får mig til at tænke på den gamle sang; ” Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt”, – men selvfølgelig spiller forurening, rent sengetøj, natmasker osv. jo også ind ;o)
Rigtig god weekend i det skønne vejr! ????
Carina C: Ved du hvad kære, lige om snart, når probiotika virkelig får fat i alles bevidsthed, så vil vi ikke bare få flere produkter i ikke K-beauty serier, vi vil også få en ny holdning til rens og eksfoliering. DET glæder jeg mig til, for jeg har ofte følt mig lidt alene med min holdning. Men intet – intet – i hudpleje er så vigtigt, som at pleje og ikke plage hudens barriere.
Så du har helt ret: Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt (;
Hvis huden om morgenen ikke er knastør, så er det jo bare godt, det betyder ikke, at den ikke er ren, den har bare holdt balancen. Men selvfølgelig er det noget andet, hvis man har fedtet og uren hud, for her kan det være nødvendigt at fjerne overskud af hudtalg.
Og ja, lige efter et bad er det nærmest optimale tidspunkt at begynde sin hudpleje med toner/serum osv. De øverste hornceller er jo opblødt af vandet og har dermed mistet meget af deres afvisende egenskaber.
God weekend kære og tak for en fornuftig snak (:
Kære Lise. Det er jo rigtigt interessant! – Jeg kan jo godt se det på mine venindes´ hud, hvis de bruger forkerte produkter med mange irretanter (f.eks. stærke “mekaniske” scrubs med “forkerte” æteriske olier), ødelægger de hudens barrierer, og huden reagerer med at slå ud og gå itu…
Jeg vil prøve at følge dit gode råd, – og jeg må give Kis ret:” Hvad skulle vi dog gøre uden gode råd og inspiration fra (Beauty)bloggen”?
Rigtig god weekend i det skønne vejr!
Carina C: Tak for alle søde roseord og allermest for at følge min tankegang. Mange år har lært mig, hvad der holder, og det gør det sjældent at gå imod naturen (; og hudens natur er i høj grad at skulle være intakt og beskyttende.
Stort tillykke til alle de heldige. Ja vi er jo sådan set alle heldige med det vejr her i hvert fald. Interresant tanke at blande rens efter hudens behov, så er det bare lige at vide, hvornår den trænger til hvad????
Anne-Marie Andernsen: Ja, vi er alle heldige med det her vejr, vi har ventet på så længe. Jeg kunne se på Facebook i går, at jeg åbenbart har pralet med radiser sidste år ved denne tid, nu er de kun lige spiret.
Vand og skum og ikke mindst exfoliering til de perioder, hvor huden virker i god balance og det cremede, når den er tør og/eller hysser. Som de to yderpunkter, der så kan mixes.
Og her vil mixet Foam+Exfoliator jo være til perioder, hvor huden ikke viser sig fra den sarte side, Milk+Foam den gode jævne rens og Oil+Foam, når huden er sensibel. Ikke mindst de, der altid renser med skum/vand bør måske skele lidt til det her.
Tillykke til de heldige ????
Og vi er allesammen heldige, med vejret og nu en forhåbentlig skøn weekend ????
Sidsel: Det blæser lidt mere i dag, men du har ret….vi er heldige med det vejr, vi har længtes efter så længe. God weekend kære
Tillykke til vinderne. Men tillader mig også at være lidt glad for solen skinner????
Lone H: Ja, sol kan få én til at glemme, at det ville være meget rart med noget ‘cru’ på hylden (;
Neeejjj hvor dejligt. 1000tak.
Anette Waaben: Dejligt, at du er glad. Jeg glemte at skrive, at adresse OG mobilnr. skulle til hello@beautyblog.dk. Jeg har slettet den her, din adresse, men selvfølgelig noteret den….men vil du være sød at maile mobilnr.
GOD SOLSKINSWEEKEND.<3
Tillykke ???? Skinner solen hos jer? Jeg nyder det herhjemme!!
Karina Kamille: Jeg kan svare bekræftende, solen skinner her ((:
Heldige asener! ????????????????
Stort tillykke med det!
Og god weekend til alle ☀