Kære alle der har mailet og beskrevet hud/hudproblem i forbindelse med eventuel test af Beauté Pacifique Clinical Super3 Booster,
Jeg vender tilbage til jer og svarer, men foreløbig tak. Og der er ikke brug for flere testere i denne omgang.
Jeg ønsker jer en skøn lørdag aften og I har fri for mine longskriv i morgen, for jeg får familiebesøg.
Kærlig hilsen
Lise
❤❤❤
Så rummelige damer. ❤
Lige efter at have luftet mine tanker, fik jeg selvfølgelig kolde fødder. Frygtede lidt, at nogle ville tro, jeg var på krigsstien og ude på at skabe dårlig stemning – hvilket jeg aldrig kunne finde på.
Men det kom sig af, at jeg tidligere havde haft det sådan. Hvor jeg også overvejede at skrive om det, men droppede det. Tænkte, det nok bare var mig, der havde sære ideer.
Da følelsen så dukkede op igen, valgte jeg at reagere på den.
Mange tak for positiv feedback, kære Anneka og Helle. Og tak til Lise for at lægge kommentarfelt til. Det er trods alt dit rummelige rum.
Det var mere end skønt at få et par friske øjne på. Jeg er i øvrigt vild med tanken om et uendeligt kommentarfelt, Anneka! Der fik du skåret det ud i pap, så jeg fattede pointen. Faktisk fik jeg lidt gåsehud, da det trængte ind. Du har så ret.
I er med jeres kommentarer netop med til at gøre denne blog mere unik, end den allerede er. Jeg er personligt vild med at læse jeres kommentarer, lige så vel som selve indlæggene. Vi har efterhånden også været længe i hinandens gode selskab – takket være Lise’s hyggeklub. Føler næsten, jeg kender jer lidt.
Plads til alle. Plads til forskellighed, det må være nøgleordet. Jeg siger tak for jeres tid og søde ord.
Rigtig god mandag, skønne kvinder! <3
Dèr fik jeg gåsehud kære Christina. Også tak til dig ?
Og rigtig dejlig mandag!
…Også til kære Lise og alle de andre dejlige damer ja! ?
Kh og stort smil?
God snak I har her. Som jeg før har skrevet, så har jeg aldrig, før jeg fik denne blog, været opmærksom på, hvilken mulighed, det giver for at udveksle tanker, tips og selvfølgelig kommentere dagens tekst, hvis man har lyst…..og ellers bare snak løs!
Kære Christina.
Jeg kender godt dét med at frygte at “fylde for meget” tror egentlig det er et meget dansk fænomen. At det må vi ikke. (Fy-fy! skamme-skamme, slut forbudt…) Jeg holder faktisk igen tit, fordi jeg frygter nogle / Lise tænker “Åh nej, ikk hende igen…” ? Hvis der havde været en fortryd/ delete knap havde jeg trykket på den flere gange.
Men det er jo ikke som in real life, at der sidder nogle, der ikke kan få et ord indført, fordi der er én der snakker meget. (Der klapper jeg som regel i, hvis jeg ligefrem skal råbe for at blive hørt)
Alle kan jo blive hørt. (Er et kommentarfelt egentlig uendeligt?) ..Herligt!
Jeg så en amerikansk blog, hvor alle bare ‘snaaaakkede løs’ i kommentarfeltet, det var meget udansk og meget spændende.
🙂 Nej jeg synes ikke du fylder for meget. Håber jeg heller ikke du / Lise / el.a synes jeg gør.
(Ellers også sig til, for jeg skal ha’ det skåret ud i pap nogle gange)
Ville bare ønske mange flere ville skrive meget mere. Lufte tanker, erfaringer osv.
Men jeg ER ikke så erfaren på det her område, ved ikke om der er Emma Gad for Blog’s.. 🙂
Kh Anneka
Det nåede jeg så ikke 🙂 Det var ellers lige cremen til alle mine pletter 🙂
God weekend
Der er vist en, der er blevet bombarderet med mails..
Det må så være et af luksusproblemerne, der følger med, når indlæg og skønskriver begge er populære. 😉
……..Hvis der er noget, jeg mestrer virkelig dårligt, er det at fatte mig i korthed..
Og det i sig selv er en anelse paradoksalt, dobbeltmoralsk og en anelse ynkeligt, når jeg nu spørger om dette:
Er der andre end mig, der ind imellem føler, at der er konkurrence i kommentarfeltet?
Om at skrive længst. Først. Og så videre..?
For sådan har jeg det selv af og til..
Ret latterligt, når jeg nu selv er en af dem, der skriver længst – tror jeg. Men jeg kan ikke gøre for det og vil klart prøve at forbedre mig på dette punkt. Bare ikke lige i dag 😉
Jeg er klar over, at ikke alle har den samme skrivetrang. Og bliver selv i tvivl om, hvorvidt jeg breder mig og fylder for meget.. Og giver andre følelsen af, at de bliver nødt til at skrive lige så langt. Eller længere.
Orker ikke, at der er nogle, der synes, jeg er irriterende. I hvert fald ikke i denne sammenhæng. Så prik lige til mig, hvis jeg kører over gevind.
Ind imellem er det grund nok til, at jeg pauser den lidt.
Nu skriver jeg altså kun, når jeg ikke kan lade være. At kommentere bare for at kommentere er yt. I hvert fald for mit vedkommende.
Jeg ved jo, at du selvfølgelig bliver glad, når man giver lyd fra sig. Og med dine lange komplimenterende svar, kan jeg kun sige det samme.
Det skal bare komme fra hjertet, så er jeg glad! 🙂 Det gjorde dette – håber det var ok at lufte tankerne.
Skøn lørdag aften til dig og alle andre også.
Familiebesøg! Så bliver det ikke hyggeligere! <3
Der skal være plads til alle, så gør som I lyster er mine ord til jer. Jeg skriver kun langt når jeg virkelig har noget på hjertet, ellers er jeg mest til korte 🙂 Det kan både dreje sig om konkrete ting eller bare et par linier fra dagen. Måske nogle synes det ikke høre sig hjemme her, men sådan er jeg. God søndag til jer alle
Ja der må være plads til forskellighed.
Rigtig god søndag ja ☺
Hér er lummert og små tordenfluer :/