“De her er the bomb @lisegrosmann” skrev @leafysmoothie (alias HeLene) til mig, og vi ved jo, at så er det en god anbefaling, som jeg hermed lader gå videre.
‘De her’ er Starskin 7-Second Morning Mask, små pads til at sætte på fingrene med forskellig struktur og forskelllige egenskaber på hver side. På den ene side får man massage og eksfoliering samt toner og på den anden side får man en cocktail af daglig hudpleje. Men læs HER, hvor der også er fuld ingrediensliste. Maskerne forhandles også hos Matas, og der er masser af mere maskeskriv HER. 7-Second Morning Mask vandt Danish Beauty Award ’18 og det var altså fuldt fortjent.
Og så opfordringen:
“Langt det bedste til en enkelt bums eller to er de små plastre; Cosrx’ One Step Pimple Clear Pads, de får også 5-stjernede af reviews af kunderne. Det mest effektive jeg nogensinde har prøvet.
Og fugt. Hellere fugt end fedt. Hyaluron ?
Men det kunne være berigende at diskutere. Jeg kunne godt tænke mig at erfaringsudveksle m de andre…..” skrev Eva i kommentarfeltet og jeg heppede med. Har du gode eller dårlige erfaringer, så del dem gerne her. Jeg vil så lave en opsamling på ‘forsiden’ og skrive lidt om voksenakne, der faktisk rammer stadig flere kvinder.
Kære Eva, nej, jeg bruger ikke Perfect Skin Power Treat fra Danish Skin Care med salicylsyre hver dag, for så går der nemlig helt kuk i det med min fugtbalance og hudbarriere. Til mig bruger jeg produktet lokalt på en bums eller på de betændte vabler/knopper (som vi åbenbart har tilfælles). Men til huset teenagedatter, der har mere fedtet og bumset hud har jeg god erfaring med at bruge Perfect Skin Power Treat/salicylsyre på en vatrondel i t-zonen – ligesom man bruger skintonic. Jeg kan altid se når hun ikke har været hos os i et stykke tid, for så blomstre hendes hud op indtil hun kommer tilbage og får sin “godmorgen og godnat behandling”:)
Tak ❤️ Man skal passe på den barriere der!
Ej nu kunne jeg ha samlet det. Men altså; skriveønsker til dig, Lise:
Forebyggelse! Hvis man både skal tænke i rens og hudbarriere hvordan ville du så gøre det?
Olier og fedtet hud og hvordan man gør det. Jeg kan bruge dem i begrænset omfang men går nogle gange galt i byen. Forstår ikke helt sammenhængen og jeg kan ikke ‘læse min hud’ mht det. Nok fordi jeg slet ikke har behov for olie…
Gerne et ordentligt dyk ned i hvad der biokemisk sker i huden
Mad: der er SÅ mange myter om mad og bumser…jeg kan ikke finde rundt i dem
❤️
Eva: Noteret <3
Hov Lise nu tror jeg måske folk blander to forskellige produkter sammen? Dem jeg henviser til er ikke dem du har billede af der, det er et helt andet produkt målrettet bumser i udbrud.
Eva: Nej, de er anbefalingen fra HeLene – udfordringen var at komme med gode eller dårlige erfaringer med akne-produkter ud over det, du nævner.
Jeg vil også prøve Cosrx’ One Step Pimple Clear Pads – tak for fiffet. Jeg har ikke problemer med voksenakne, men jeg har i mange år haft lidt perioral dermatitis, hvor der kommer nogen små betændte knopper om munden – det er så irriterende:( Det der har gjort en forskel for mig har bl.a. været rens både morgen og aften, aldrig at udtørre huden og nedbryde hudbarrieren (så slår min hud ud), og så spise en Food Caroten fra Solaray om dagen (betacarotener der omdannes til a-vitamin). Jeg er i øvrigt super glad for Rønsbøl Skin Tonic som jeg både bruger på vat efter rensecreme og som spray inden “alt det andet”. Og så synes jeg at Perfect Skin Power Treat fra Danish Skin Care med salicylsyre er et hit til bumser og uren hud.
Ja sådan noget lignende får jeg også omkring munden mit er nærmest som små betændte vabler. Jeg har præcis samme oplevelse som dig, Anne. Der skal bare fugt til!
Det er ret sjældent – måske et par mdr om året, jeg har problemer m urenheder. Så bliver de til gengæld hængende lidt. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvilke produkter jeg skal bruge for at undgå det, når jeg IKKE har problemer – eller nærmere hvor aggressivt jeg skal forebygge nye ‘angreb’. Jeg tænker mest i hudbarriere som dig; bruger masser af fugt, men jeg bruger ikke noget BHA/AHA som sådan, det burde jeg nok gøre. Bruger du den fra Danish skincare hver dag, Anne?
Jeg er ret sikker på at Eva mener cosrx patches (plastre) og ikke deres pads fra cosrx (ik?), nemlig de her:
https://surisuri.dk/produkt/hudpleje/ansigtsmaske/cosrx-acne-pimple-master
Hun har bare kommet at skrive pads i kommentarfeltet, tror jeg.
Og pads har de nemlig cosrx også nogle som nok ligner starskins i en krukke vædede og færdig til brug, men med salicylsyre og nok mere ‘skrappe’ mer til dediceret fedtet hud (er ikke så glad for at skrive uren hud, som om det havde med renlighed at gøre…). Men jeg har ikke selv prøvet dem, bare hørt at de er gode til rigtig fedtet hud.
Starskin, de lyserøde pads, er overvejende plejende og fugtende, og den peelende effekt er meget lille, det er ikke noget krads over dem, bare små bløde perler på den ene side/massagen og effekten er som en sheetmaske bare hurtigere 😉
Ja, jeg er vild med dem, og har hidtil købt 3 krukker… og det bliver nok flere…. Og som det ikke skal være nok har de lige kommet med en til natten: STARSKIN 7-Second Overnight Mask
Hoot hoot! Den må jeg prøve.
@leafysmoothie: Ja, jeg så det. Fin serie og fin at se på.