Det handler om et spørgsmål, som jeg synes driller (mig).
Jeg har en veninde, som jeg har kendt i rigtig mange år, og så får man jo et vist frisprog. Det er under alle omstændigheder svært af skjule sine særheder år efter år. En af mine er åbenbart, at jeg er så h……. seriøs, for hun har flere gange med et ironisk (og kærligt) glimt i øjet sagt til mig: Du er ikke til smalltalk Lise!
Så er det, man (jeg) må gribe i egen ringe barm og analysere, om det er rigtigt, om det er noget, jeg kan (og vil) gøre noget ved, fordi det virker sådan gab-kedeligt og måske afvisende på andre. For jeg giver jo Anette fuldstændig ret i, at vi skal være venlige. Det er indre anstændighed som hygiejne er det for det ydre.
Ikke, at det skal være nogen undskyldning, men ofte er den slags grundfølelser/reaktioner en prægning, der ligger helt tilbage i barndommen. Det er det helt sikkert i mit tilfælde. Min far, som var en dygtig mand og en ærlig og flittig mand, han var også en alvorlig mand, og jeg blev et stille og indadvendt barn.
DET gik så over, da jeg blev sluppet løs på ALT for damernes vilde redaktion, da jeg var i 20’erne (smil), og jeg er ikke uden evne til fis og ballade. Stadigvæk. Men i visse situationer mestrer jeg ikke det overfladiske. Værst virker det nok, når det smutter for mig i selskabelige situationer, hvor det måske ville være passende med lidt smalltalk.
Meget i mellemmenneskelig omgang er jo høflighedsfraser, som når vi hilser og spørger: Hvordan går det? Eller: Har du det godt? Hvis jeg spørger, så er det oprigtigt ment, og jeg er indstillet på at løbe den risiko, at vedkommende svarer derefter (smil). Jeg håber det faktisk, og jeg er lutter øren. Det er vel det, der er nærhed mellem mennesker.
Så langt så godt, men elastikken springer, hvis nogen spørger mig, hvordan det går. For skal jeg svare: Det går fint, hvis det nu ikke er det, det gør af den ene eller anden årsag? Jeg ved godt, at der er situationer, hvor det er mest passende og jeg arbejder stadig på det, på at sige ‘fint, hvordan går det med dig’.
Foto her tog jeg i går sidst på dagen, hvor det stormede og himlen var tung og blygrå helt modsat i dag ♥
Sikke en smøre sådan en skøn fredag. Ud skal vi, ud i det kolde men helt vidunderlige vejr. Kan I have en rigtig dejlig weekend. Husk, at jeg er god til at lytte, også hvis der er noget, I synes, jeg godt kunne se at få taget hul på i det her tekstfelt. Fortæl fortæl, jeg elsker, når I ønsker ♥
Hvis du var anderledes, så var du jo slet ikke dig? Og hvornår har dét nogensinde været interessant?! Knus
Ida Michaelsen: Kan man tænke sig nogen mere nænsom og kærlig måde at sige det på. Tak Ida <3 og knus
For jer, der ikke kan vide det, så er Ida og jeg kolleger gennem mange år, og Ida har udvist stort mod ved gang på gang at stille spørgsmålet 'Hvordan har du det?' selv om hun vidste, hvad hun risikerede (;
Fint input på sådan en frostklar januardag … jeg tror ikke at smalltalker evnen har så meget med Intro/ekstrovert at gøre.
Er selv mega ekstrovert ? og kan måske netop derfor ikke finde ud af ikke at svare dybt på et “hvordan går det med dig” i Brugsen. Tror folk efterhånden slet ikke hilser på mig, i angst for en længere dyb samtale ?
Det jeg dog efterhånden har lært er at small talke til støre selskaber. Forstået på den måde, at jeg har fattet, at der til alle selskaber står mange der har det lige som jeg – og faktisk ikke helt ved hvad de skal gøre af sig selv. ? Og har også fundet ud af, at ikke alle er interesseret i mig – men de allerfleste bliver faktisk gerne lyttet til ☺️. Så nogle små interesserede icebreaker spørgsmål har jeg lært mig til disse anledninger – og formålet er bare at inkludere nogen der står lidt alene. Men nogle gange har de så affødt super spændende berigende samtaler – for jeg er jo den ekstroverte jeg er. Og altid har det gjort mig bedre tilpas …..
Ursula: Det lyder næsten som mig (; For i dag er jeg jo vældig udadvendt, men jeg genkender den Brugsen-situation, du nævner. Det er vel noget med ikke at være overfladisk. Og de fleste vil jo gerne selv lyttes til.
At træne i små icebreaker spørgsmål er nok det, jeg skal (smil), for jeg vil gerne inkludere mennesker, der står lidt alene og ser ud som om, de ikke ved, hvor de skal gøre af sig selv. Og du har ret, netop her kan åbenbare sig berigende samtaler.
Tak for dejligr skriv og mange hilsener, Lise
Kære Lise
Selv om det er længe siden jeg har skrevet, så læser jeg med hver gang
Jeg fik lyst til at fortælle dig, at jeg synes det er så velgørende, at du fortæller, hvordan du har det med forskellige samværsformer. Jeg forstår dig!
Jeg kan godt selv smalltalke, men vil hellere og er bedre til “rigtige” snakke, altså snakke, hvor man også tør at udlevere lidt af sig selv, og hvor samtalen måske har et indhold, der faktisk betyder noget.
Men at smalltalke har selvfølgelig også sin berettigelse og er fin i mange sammenhænge, men vi kan ikke bare nøjes med det, der skal også mere tyngde på. Venlig hilsen Annette
Annette Bækgaard: Kære Annette, det er bare så forståeligt men dejligt at vide, at du er med derude.
Og tusind tak for denne kommentar, og du har helt ret, for der er jo tidspunkter, hvor det ikke passer at vende hverken verdenssituationen eller nogens liv og helbred. Vejret er derimod altid et godt emne, selv om man også her kan ryge i den seriøse grøft og begynde at tale klimaproblemer ((; Men det er jo alt sammen noget med, hvem man har hvilket forhold til.
God aften og mange hilsener, Lise
Smukt foto ? har intet her på Møn, men dejlig sol ?
Jeg smallsnakker, hver dag faktisk. Men kan også lide det mere seriøse. Men det er jo ikke altid situationen er til det ?
God. Weekend derude. ?
Rikke: Tak <3
Du har helt ret, at situationen somme tider kræver smalltalk og ikke seriøs fordybelse, og jeg øver mig. Det er også mest det at nogen spørger 'hvordan har du det/går det' og man så skal svare overfladisk. Det kan der jo ligge noget 'det kommer ikke dig ved' i. Nej, det er mig (; og jeg må lære det.
God aften kære
Jeg kan godt i små doser, med naboer, i bussen og lign – og lidt (!) med venner. Men hvis snakken eller forholdet ikke kan gå ned i nogle dybere lag, så bliver det også derefter synes jeg. Så er det vel egentlig mere et bekendtskab.
Min far var også meget alvorlig – og meget belæst. Min mor var i den anden grøft, snakkende og et stort smil. Introvert og ekstrovert egentlig.
Jeg har så arvet noget fra begge men ligger nok lidt i den alvorlige ende
Jeg svarer nogle gange “Agh!..Det går noget op og ned” uden nødvendigvis at uddybe det, men så er jeg i det mindste ærlig og tro mod mig selv.
Er nu glad for at du ikke skøjter henover overfladen for så var din blog jo ikke så dragende!
God weekend ?
Anneka: Du har ret, venskaber skal kunne tåle. Jeg var ved også at skrive noget om, at når man måske så fortæller, hvordan det går, så har nogle den opfattelse, at de skal foreslå løsninger. Men det, man ofte har brug for, er jo bare nogen, der lytter – og forstår. En anden gang har de måske selv behov for at lette hjertet.
Min mor var også hele familiens glade, det må have været en belastning. Hun så godt min fars påvirkning og jeg kan se i dag, at hun i flere tilfælde sørgede for, at jeg fik gang i noget med legekammerater, fordi jeg var så genert. Det gik så over (; Vi har vel alle lidt af hvert – introvert ekstrovert og nogle grænser. Du, der hører P1, hørte måske tirsdag formiddag en udsendelse om fædre og sønner, ellers er den her https://www.dr.dk/radio/p1/manus-manege/manus-manege-1 Og god wekend <3
Ja det med at komme med råd er der flere der er storslemme til! Eller ikke at lytte ja.
Synes alt for ofte man skal skynde sig at sige det man vil sige for ellers er der nogle der lige afbryder.
Det var en spændende udsendelse (Men ham psykologen irriterede mig)
Genkender min egen far i det. Også det med (manglende) ros, til gengæld er de to gange han så har rost mig nærmest mejslet ind i hukommelsen ?
Det slog mig at mine veninder også, uden undtagelse, har haft fraværende fædre enten fysisk eller psykisk eller strenge fædre.
Håber de mander sig op, mænd – og at kvinderne afgiver lidt af kontrollen!
♡ God weekend
Anneka: Ja, det er som nogle mennesker bare sidder og venter på selv at komme til at sige noget (; for eksempel kloge sig på, hvad andre skal tænke og gøre. Og afbrydelser, ja….
Ja, jeg husker, at jeg også blev irriteret på ham, psykologen. Men det var lidt et wakeup, at det er så stor en mangel i dag med fædre, der kan føre deres sønner videre til et liv som mænd. Måske er det kvinderne. I gamle dage var de, kvinderne, måske somme tider Maude-typer, der tog opmærksomheden, i dag er de nok mere typen, der tager kontrollen. Og mænd kan være konfliktsky.
Og du har helt ret, det er jo ikke kun drenge, fædre præger, de er stadig patriarken – eller var for en generation siden.
God aften kære
Jamen så er jeg nok heller ikke til smalltalk,
Jeg kan godt lide en samtale med substans og indhold .
Smalltalk er vel mest det man taler, når man ikke rigtigt kender de personer man taler med,
F. Eks ved selskaber , receptionen og måske i køen hos købmanden .
Men måske tager jeg fejl , det bliver interessant , hvad der ellers bliver af input ?