I har ofte spurgt om makeup med SPF beskytter lige så godt som solcreme med SPF, hvis SPF er den samme. I princippet ja, hvis…..! Men solcreme med farve og makeup med SPF er alligevel ikke lige heller på det punkt af to årsager.
# Makeup/foundation og BB/CCs mangler i visse tilfælde UVA-cirklen og garanterer dermed ikke en tredjedel-af-SPF-tallet i beskyttelse over for disse stråler, der laver nok så meget ravage i huden. Uden at advare som UVB-strålerne, der som bekendt giver forbrænding.
# Egentlige makeup’er/foundations anvender man sjældent i tilstrækkelig mængde til, at deres UV-beskyttelse er tilstrækkelig. I så fald skulle man op i størrelsesorden en teskefuld foundation. Derimod er det ofte sådan, at solcremer med farve kun lige toner huden lidt uden at dække som en foundation og dermed kan man bruge tilstrækkeligt for at få fuld beskyttelse.
Der er mange produkter på hylderne og jeg har langt fra testet dem alle. Men de her fire produkter, som alle har UVA-cirkel kan jeg anbefale. Med de to solcremer Avène og La Roche-Posay som de mest transparente helt i tråd med det, jeg lige nævnte. Sidstnævnte med lidt mere blank finish. Og med pHformula som den med flotteste matte makeupfinish stærkt fulgt af Pharmaceris, og de er da også begge CCs.
pHformula C.C. Cream SPF 30 indeholder vitamin C og hyaluron samt hudbalancerende risklid. Pharmaceris er et nyt interessant mærke på apoteket, og Capilar CC-Cream SPF 30, der var nomineret ved Danish Beauty Award i år, indeholder lidt grønt farvepigment og virker dermed let kamouflerende på rødme i huden. Den indeholder også ingredienser, der dulmer tendens til inflammation og rødme. Serien forhandles på apoteket men dog endnu ikke alle steder (spørg efter den). Læs mere HER, hvor du også kan købe.
Hej Lise
Først tillykke med dit nye look…det klæder dig?
Dit indlæg i dag passer faktisk til det, jeg har gået og funderet lidt over de sidste par dage: kan jeg blande nogle dråber foundation i min solbeskyttelse og derved “fremstille” min egen BB cream?
(Jeg har endelig fundet en solbeskyttelse til ansigtet, som fungerer for mig -Rudolph Care – og vil gerne undgå for mange lag, nu det bliver varmt…jeg bruger mist og serum først)
Rigtig god weekend
YB: Taaaak <3
Ja, det kan du, blande lidt foundation i din solcreme og som du skriver få noget, der svarer til en BB. Men hvis beskyttelsen skal svare til solcremens SPF, så skal du bruge den nødvendige mængde, men det ved du selvfølgelig.
Rigtig god weekend også til dig