Jeg stillede et forkert spørgsmål. Jeg nåede faktisk ikke at stille det til ende, før jeg fik en lille irettesættelse og bagefter blev reddet af en finsk kollega, der ikke havde forstået noget af vores danske ordveksling og stillede samme spørgsmål. Som formentlig mange før os havde stillet, for vi var hold fem (mindst) til interview med en ikke desto mindre utrolig veloplagt, smilende og selvfølgelig smuk Helena Christensen. Som alle andre faldt jeg for hende, jeg faldt også for hendes sko, men det bliver ved drømmen, for se lige farven på sålerne.
PS: Jeg fik i sidste ende svaret, der var som jeg havde regnet med/håbet på.
Mere følger men skal også huske at minde jer om at læse hos Anette, for jeg ved, at hun fik nogle Helenahudglow-tricks af makeupartist Trine Skjøth, som I ser på Nimue-video, jeg har indsat. På filmen er der både interview og masser af backstagedressing – også af hud.
Og så fik pudderdaaserne stillet nogle fine spørgsmål, som I helt sikkert også gerne vil kende svarene på. Et af svarene kunne Helena fremdrage fra tasken. Jeg snuppede et foto, da den gik på omgang, men jeg snupper ikke mere, I må læse resten, når Katja skriver.
Og her videoen lavet i forbindelse med a-i Age Intelligent serien, som Helena ikke bare er ambassadør for, men medudvikler af og faktisk har hun også investeret penge i Nimue. Det en fantastisk serie, som fortjener det mere fokus, som Helena kan give den.
https://vimeo.com/196574054
Aij, det er sgu da lidt fesent at man ikke vil udtale sig om alder. Det går jo ikke væk, fordi man ikke taler om det. Jeg synes det er et superinteressant emne det her med ungdomsfiksering. Og netop ved at tale om det, er man vel med til at skabe et mere nuanceret billede. Jeg er sådan lidt midt i mellem… 39 år og kigger med lige dele undren, afsky, fascination og beundring på kvinder (og mænd) som jeg har “kendt”siden jeg var barn. Nogle ældes med ynde (og sikkert også lidt hjælp) her er Helena C. et godt eksempel, mens andre giver den rigeligt gas(efter min mening) med botox og ender med et ret besynderligt resultat. Det er jo helt op til en selv, hvordan man vælger at imødekomme tegnene på dødelighed og et levet liv. Men for mit vedkommende bliver jeg så glad, når jeg ser mennesker, der måske er tættere på 60 end 20, hvor man kan se rynker og grå hår, men som stadig er spændstige og velplejede. Aij, det lyder lidt noller. Men jeg ser tit smukke mennesker eks frisør Gunbritt og tænker Wow! Hun er da en sild. Og håber på at jeg også er så lækker, når jeg når hendes alder…. og jeg har ingen anelse om, hvor gammel hun er. Nå, det blev lidt rodet. Ville bare sige at jeg var glad for at den finske journalist kom igen, så vi kunne få svar på det, du spurgte om i første omgang. Nå ja, og jeg har da både egf serum og en dermaruller på hylden…. ikke kun for at opnå evig ungdom, men mest for at få det bedste ud af det, jeg har. Og tak for en vildt god og relevant blog
Mette Eriksen: Skønt at komme tilbage og finde din kommentar, for jeg var lige på besøg hos Anette, fordi jeg havde set hendes overskrift og ville se, om hun fik sparket gang i en dialog, som hun er så god til. I et af hendes svar til Ibbe, var et spørgsmål til mig, som fik et svært udvidet svar. Egentlig løb det vel lidt af med mig (; Vi kan jo ikke tie det ihjel.
Helena havde formentlig ingen intention om at skjule sin alder, og da hun ikke hørte mit spørgsmål til ende, vidste hun jo altså heller ikke, at jeg faktisk var ude i samme ærinde som hun selv. Spørgsmålet er jo så, om kuren er, som hun mener, lad være med at tale om det, så bliver det uinteressant, eller om man skal nå ind til kernen.
For min skyld kan folk farve hår og blive botoxet, hvis det er det, de vil, fordi de selv føler sig bedre tilpas. Men hvis det er fordi samfundet/arbejdslivet kun har plads til os, hvis vi er rynkefri og ‘hejst’, så er det tvingende nødvendigt – jo også af samfundsøkonomiske årsager – at få skruet på fornuftvolumen.
Og ellers, så ruller vi os, som det passer os for at få det bedste ud af det, vi har. For når sandt skal siges, så er det jo indimellem surt at se sine træk synke sydpå, når de nu egentlig sad så pænt før.
Og tusind tak kære for ros til BeautyBlog, det er bare sådan en dejlig følelse at vide, at I er nogle derude, der gids mit longskriv.
Så har du da prøvet det med. At få en kærlig irettesættelse af selveste Helena.
Selvom jeg nu ikke bliver glad, når det går ud over blogmutter…
Jeg forstår hende nu godt. Hvorfor skal det absolut handle om tal, bare fordi man har alderen til det..? ? Men på den anden side brænder vi andre dødelige jo efter at få afsløret de hemmelige tricks, som vi bilder os ind, at hun har.
Men lige meget hvor meget vi følger hendes råd i videoen om at leve sundt mm, samt smører os nok så meget ind i Nimue – så kommer vi jo aldrig til at ligne den skønne Helena…
Jeg har skam en gang sagt til en frisør, at det var okay, hvis han kunne ramme et Helena-garn… ?
Fandt også lige min bog frem her til formiddag, hvor i jeg har skrevet alverdens beauty-råd ned. Lige fra jeg begyndte at læse med hos Anette i tidernes morgen. ( Fandt dog hurtigt ud af, det var omsonst – det havde været en bibel nu! 😉 )
I den bog har jeg griflet ned, hvad Helena brugte på daværende tidspunkt – ca 2013:
Balsam: Aveda Damage Remedy Reconstructing Conditioner
Hårmaske: Kerastase Nutritive Masquintense
Og vigtigst:
Øjne: Mac Pearlglide Intense Eyeliner ‘Lord it up’
Kinder: Kjær Weis ‘Blossoming’ creme blush
Husker tydeligt den dag, jeg suuusede i Magasin og købte liner og blush, men altså… Vi er endnu ikke blevet forvekslet ??
Det eneste som vi måske har en lille smule tilfælles, er den olivenfarvede hud, det mørke hår og blå/grønne(?) øjne. Så slutter det også.. ?
Nøjagtigt hvor tæt på hende kom du, Lise? Tror nu, jeg personligt havde sprunget badet over den følgende dag, bare for at beholde lidt stjernestøv. Ak ja og suk..
Tror ikke, jeg på samme måde suser ud efter den håndcreme, selvom den er ret nuser med den traktor på. Til gengæld glæder jeg mig til Trine’s tips ovre hos Anette.
PS. Hvis én får lyst til at forære mig den fantastiske blondekjole med sidelommer – så sender jeg adressen prompte!
Nu skal jeg ud i vejret – god torsdag <3
Christina Hansen: Altså, de der noteringer om Lord it up og alt det andet, skulle jeg jo have haft med, det havde da været sjovt….hvem ved, det kan da vel være, at noget endnu er favorit. Det var sjovt, tak…
Vi sad i en rundkreds af stole, og jeg skyndte mig at mase min lille mås ned i den tættest på, ikke for at fange stjernestøv men for at optagelsen af det, hun svarede på mine spørgsmål, skulle gå tydeligt igennem.
Jeg vil da nok sige, at med hår og hud og øjne, der matcher, så lyder du da til at være godt hjulpet af gener og kan trække på skuldrene af det der tal. Men det var i øvrigt ikke hendes alder, jeg var ude efter, den står på Wikipedia (;
Jeg nåede lige at se, at du begærede blonderne og fandt ud af, hvor det er fra, så kan du da i det mindste nemmere ønske.
Mere god dag <3
Hvordan kan man tage patent på røde såler ?? Jeg kunne faktisk godt tænke mig at tage patet på sorte ( – og brune)… – Og nu til læsningen for er en, jeg syntes, holder sig godt, er det den skønne Helena Christensen!
Carina C: Jae, hvis man får ideen og ingen har søgt at eje den før….sådan må det jo være. Så du får det nok svært med dit patentønske (; Til gengæld kan du læse meget mere fra den skønne Helena’s egen mund i dag.
🙂 Jeg er også begyndt at læse lidt med hos Anette for du anbefaler hende ofte så varmt.
Kan godt se at der er for meget fokus på alder når det gælder kvinder i medierne.
Jeg abonnerede på et tidspunkt på et magasin for modne kvinder, men blev så irriteret over at fokus mest gik på alder og vi-kan-da-stadigvæk-se godt-ud!-æh-bæh-buh!
Men så alligevel – lige i den sammenhæng i går, hvor det er Beautybloggere, en topmodel og et skønhedsbrand så er det vel næsten et uundgåeligt emne, fordi vores verden ER så fokuseret på evig ungdom. Desværre!!
(Men hvis der fandtes en pille (naturlig og ikke for dyr ;)) som kunne give det, så åd jeg den fluks, jeg ligger selv lidt under for det, uden at ville bruge alt for meget tid eller summer på det.)
♡
Anneka: Det skal du da, læse med hos Anette – og gode feer i blogland taler pænt om hinanden.
Hun og jeg har ofte talt om det med alder, og fordi jeg er ældre, så er jeg nok mere opmærksom på et irriterende fokus på det tal i stedet for den vi er og det vi kan. Lige som mændene oplever det. For der er jo mere fokus på kvinders udseende og alder. Jeg har oplevet det.
Og pillen, ja tak! Det er lige før, jeg vil sige, at hvis jeg havde råd, så ville jeg have hevet hovedet op, så hængende hud og rynker ikke skulle diskriminere mig. Hallo….sikke en omgang fru Grosmann kom med der ((; God aften kære!
Hihi 😉
Mht til at have råd…Læste Gwyned Paltrow bruger 20.000$ om måneden på sit udseende! Så kan alle s.. da komme til at se godt ud!
(Der mangler egentlig en smiley der himler med øjnene)
Også god aften derovre ♡
Anneka: Jeg bliver af og til så ked, når jeg bliver mindet om, at visse jobs belønnes med så mange penge som filmstjerner, rockmusikere og andre, der måske trods talent ikke har SÅ stor betydning. Jeg vil håbe, at fru Paltrow afholder sig fra at udtale sig om verdens nød og sultende børn, for i så fald er det jo ekstra grotesk at bruge bare en tiendedel af det beløb på udseende.
Enig! Håber mange af dem giver en masse til velgørende formål, ellers bliver det så hult..