Jeg har læst indlægget HER, og det kan jo nok give mig dårlig smag i munden og tvivl i sindet, men jeg kan nok ikke holde mig væk fra Uniqlo alligevel. Jeg skal til København i dag – og i øvrigt høre mere nyt om solbeskyttelse – og jeg kommer i nærheden af Strøget, hvor den japanske kæde med skønt tøj til moderate priser , som vi kender det fra H&M og Zara, er netop åbnet.
De bukser vil være rigtig fine til magre mig. Men nok i en anden farve.
Og se lige den her farvesammensætning – cognac og marine, det er helt yvessaintlaurensk ♥
En ting er sikkert, jeg skal have den her dunjakke. Jeg har prøvet den hos en ven, den er fnuglet. Lige nu perfekt som overtøj og til vinter under frakken. Jeg ved ikke med farve, måske skal jeg holde mig fra det grå, som jeg altid vælger. Den her blå er jo flot til sorte bukser og hvid skjorte.
Og NU er I trætte af mine egobetragtninger om, hvad jeg drømmer om at shoppe i morgen. Kig selv HER, hvor der også står navn på de ambassadører, der agerer modeller på fotos her.
Goood dag allesammen ♥
Skriv et svar