Jeg er SÅ træt af dem, de sidder i håret, hænger om halsen og alligevel kan jeg aldrig finde dem. Men nu ved jeg ikke, om jeg tør fravælge dem.
Selv om jeg havde besluttet, at vi skulle blive i A-sporet, så læste jeg lige dette studie og det måtte jeg bare dele med jer. Det handler om kontaktlinser, som I vil se. Og det havde jeg netop besluttet, at jeg ville have. For jeg er træt af, at der ligger briller alle steder her i huset, jeg har dem hængende om halsen, siddende i håret og når jeg skriver som nu selvfølgelig på næsen.
Jeg er ganske almindelig ukompliceret langsynet, som det kommer til de fleste af os med alderen. Egentlig kan jeg godt se ud, men når det kommer tættere på, så kniber det. Derfor er det nemmest at have briller på, når jeg færdes. Kører bil, køber ind, går til møder osv. Men jeg kan godt gå i skoven uden at falde over træerne.
Det er dem med den lave styrke, jeg ville erstatte med linser og så kunne jeg nøjes med et par læsebriller. For jeg tror ikke på, at min hjerne kan det der med et øje med kig-ud-styrke og et øje med læsestyrke. Men det lader til, at der sker noget uheldigt med øjets naturlige bakterier. Og som artiklen fortæller, så ved forskerne endnu ikke, om ændringen mod hudens mikrobiom i stedet for øjets, skyldes overførsel fra fingrene eller pres på øjets naturlige bakteriebeboere.
Og nu, vi er ved mikrobiomet, så læs også lige den HER interessante – og for mig ret overraskende – artikel om, hvor robust vores huds mikrobiom åbenbart er trods rens og daglige møder med potentielle fjender i bakterieverdenen. Men jeg går nu stærkt ind for hudpleje, der tager hensyn til balancen – alle balancer – i hudens barriere.
PS: Allermest interessant er det måske, hvad mikrobiomets forskellige sammensætning på tørre og fugtige hudområder kan give af behandlingsmuligheder i forbindelse med eksem, psoriasis og svamp. Det kan ikke gå for stærkt med at få gjort alle læger klogere på det her, også de praktiserende, som skal sende os videre i systemet.
Og så er der lige den HER, hvis vi skal hele vejen rundt og ind. Probiotika er godt men it’s complicated, må man sande.
PST! Læg lige mærke til alle sygekassebrillerne, dem har jeg købt på loppemarked, og jeg er lidt vild med dem. De er faktisk pæne til mig siger mange, så jeg er nok af en anden tid (smil).
OBS! No post i morgen, I har læsefri ♥
Anneka skriver
Jeg kunne ikke lade være med at grine for jeg genkender den “brillekrig” – de er overalt, par gange røget om i nakken endda eller under sengen eller i brusenichen. Jeg har hhv +1 til at gebærde mig rundt og til tvkikkeri samt +3 til læsning m.m. Men jeg har valgt ens stel så det forvirrer også lidt. Derudover dugger de nogle gange når jeg får hedeture %•) ..hvor kikset har man lige lov at være. Tænk hvis kontaktlinser dugger det vil se spooky ud.
God aften ?
Lise Grosmann skriver
Anneka: “Tænk hvis kontaktlinser dugger…” åh, jeg lo og så det for mig, det slørede blik og den snublende gang (;
Det er jo nemt nok at se det komiske i brillekrigen, men det er godt nok irriterende. Somme tider tager jeg stereobriller på, som jeg kalder det, når jeg har dobbeltlag, men min omgangskreds tager det pænt efterhånden, de siger ikke noget. Jeg bruger en halv mere end dig i kigge ud men også 3 til læsning OG ens stel i en nydelig rundet apotekerudgave. Som i øvrigt ligner et par, jeg betalte et par tusind for hos et af brillefirmaerne. Der er vist lidt fortjeneste på brillestel, tror jeg. Nu vil jeg overveje et par dugfri linser. God dag kære
Anneka skriver
Hihi… ?
Tina skriver
Glædelig 5.december,
ja du er pæn med sygekassebrillerne og de er kommet på mode igen, så dem for et par uger siden, da jeg var nede for at få mine briller ordnet(den ene stang faldt af).
Det med ny viden og få lært vores lægesystem dette i lille DK, den tror jeg bliver svær. Vi er noget groet fast her i vores system.
Jule nisse hilsner til du g dine!
Lise Grosmann skriver
Tina: Tak <3 De runde, jeg har på her, dem har jeg også set en del af i den sidste tid. Jeg har nu klare glas i, men det har jeg fortrudt, for de kunne tone så mørke som solbriller alt efter lys.
Jeg er også bange for, at det kommer til at var en rum tid, før man helt får omstillet tankegangen og forstår betydningen af det her mikrobiom.
Godaften-julenissehilsener også til dig og dine