Ville naturen svigte sådan nogle små dejlige kinder?
Det står for min regning, påstanden i overskriften, men er der i virkeligheden nogen, der sådan helt nøjagtigt har fulgt, hvad der fik først og at huden fik sidst af et måltids næringsstoffer. Sådan som det ofte skrives. Altså vores krop er normalt ret logisk fungerende og jeg tænker: Ville det ikke være upraktisk at svække det eneste, der er mellem os og det derude. Jeg mener, den er jo livsvigtig. Uden hud dør vi af væsketab og infektioner, og så hjælper det ikke meget, at hjerte og hjerne fik, hvad de skulle bruge. Vi skal ikke glemme at huske, at hud ikke er en død indpakning, den er levende og faktisk kroppens største organ.
Jeg ser, og det står stadig for min regning, vores hud er som et mini-os. Der er det hele i huden fra immunceller til lugtceller, den kommunikerer, den laver farve, når den skal beskytte, og har en følesans, som vores liv afhænger af. Jeg synes, at det ligner, at naturen har satset på den, givet huden, hvad den skulle bruge af værktøjer. Og den slags skal passes. Det tror jeg, der er taget højde for. Men der kan være mange grunde til, at næringsstoffer ikke optages optimalt, og så kommer huden også til at mangle. Egentlig er det vel få af os, der er totalt optimalt fungerende fra genopsætning til livsstil. Alene alder sætter meget baglæns.
Intet, og jeg mener intet, kan slå en varieret kost, frisk luft og fysisk aktivitet. Egentlig så enkelt og dog så sjældent, at det er sådan. Og så er det, at vi med taknemlighed snupper et skræddersyet kosttilskud. Og tro mig, tiden er ikke fjern, hvor både de, kosttilskuddene, og hudplejen bliver endnu mere skræddersyet. Kan I se det for jer, vi går hen med vores grundcreme/lotion/gel til en række haner og tapper boostere. Så sætter vi emballagen til mixning lige som vi gør med malerbøtten. Nå, OK det bliver måske nok lidt mere elegant.
Silver Line er en af mange nye serier kosttilskud til hud og hår. Fitness Pharma står bag, og de har en vis erfaring i kosttilskud, må man sige. Der er fire typer customized til hud med fokus på kollagen, hår og negle samt 30+ og 50+. I sidstnævnte, som jeg viste forleden, er det, vi finder chlorella algepulver samt fiskeolie koncentrat, omega3 (både EPA og DHA). Men læs mere om dem alle HER
PS: Og HER kan du læse nogle ekspert-betragtninger over emnet.
Og lad os blive ved pastelfarvet indpakning, for de softe sorbetfarver fra blid gul til lys lavendel, den fineste turkisgrønne og lyserød selvfølgelig, kommer til at præge foråret helt til tå- og fingerspidser. Det sørger bl.a. CND for med Vinylux og Shellac (professionel serie). Lakkerne er klar til marts.
PS: Nej, det er ikke mig, der har klippet hunden til tøffelfoer og jeg skal heller ikke ud i noget månemaleri på negle, det fik jeg nok af i min unge kosmetologtid. Og det var måner nede ved neglebåndene….ush, det var svært.
Nanna skriver
Fed overskrift. Det vil jeg fortælle folk, som synes jeg bruger penge på pjat (; <3
Lise Grosmann skriver
Nanna: Ja, gør det, for vores hud HAR brug for omsorg både udefra og indefra.
HeLene skriver
Jeg har set de kosttilskud i dagligbutikkerne og kikket lidt på dem. Interessant. En af dem husker jeg indholdt kollagen, men det får jeg i stedet fra 72 timers hjemmekogt bone broth… Bare for at ligesom nævne hvor jeg tapper min booster henne nu om dage 😉 ha ha. Synes det giver cirka den samme effekt som når jeg spiste Imedeen, som jeg tænker nok også inspireret disse tilskud. Godt at der bliver flere aktører at vælge mellem.
Sjov joke det med hunden, der satte jeg lige en smule matcha i halsen. LOL
Lise Grosmann skriver
HeLene: Hjemmekogt er bedst lige som du gør med fermentering. Og så laver du matcha. Du er et forbillede. Min far må rase i sin himmel over spildte penge på Birgitte Berg Nielsens husholdningsskole, hvor jeg ellers lærte god gammeldags bondehusholdning inklusive partering af gris. Og jeg ville på kunsthåndværkerskolen((;
Kollagenet i kapslerne er af fiskeoprindelse, men det har du selvfølgelig set.
Da jeg så fuss-foto tænkte jeg, at det lignede Nikko-pels og så kom jeg til at skrive det (;
Carina C skriver
Jeg tror bestemt på din overskrift! Det må være logik, vores kroppe ikke har fået alle de livsvigtige funktioner af den kloge natur uden grund.
Lise Grosmann skriver
Carina C: Så er vi to, der er enige. Hud er ikke et i-sidste-ende organ, faktisk glemte jeg jo at tilføje, at det endog er kroppens største organ.
Anne-Marie Andersen skriver
3 mindst…???? Hvis man ser på hudens evne til at hele og endda genopbygge sig selv påny efter store skader, så må den være meget højt prioriteret. Hvor mange organer kan lige det?
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Ja, du har ret. Og hud har i det hele taget meget hurtig celleomsætning/fornyelse i forhold til andre organer. Også selv om det går langsommere med alderen.