Foto: Kalahari
Da jeg efter Esse-pressemødet i torsdags talte med Trevor Steyn, som i øvrigt har en masters degree i kemi og lidenskab for ikke mindst den del af de unikke afrikanske planter, så nævnte han, at han ikke var helt sikker på, at en sydafrikansk serie var det nemmeste at sælge. Her kunne jeg heldigvis fortælle ham, at Afrika er så meget på mindkortet hos modefolket og i beautybranchen og at f.eks. en serie som Kalahari oplever stor fremgang.
Selvfølgelig er Esse og Kalahari to helt forskellige serier, men Carina Frank og Trevor Steyn deler passionen for the goodness og nature i deres fælles Sydafrika, og som de afrikanske planters unikke egenskaber i hudhenseende blev udgangspunktet for Esse i 2002, så har det altid været det for Kalahari. Jeg har skrevet om serien og Carina Frank flere gange – HER blandt andet. Og HER kan du læse hendes historie. Begge serier har i øvrigt økoligisk certificerede ingredienser og etiske mærkesager.
Der er kommet en ny fodcreme – Phyto Heel Salve – i Kalahari-serien, som jeg heldige blev tilbudt at teste. Men nu er der bare det, at jeg rent faktisk har babyfødder og altså ikke rigtig er aspirant til en eksfolierende hælsalve. Derfor bad jeg min mangeårige kollega Sonja Høfler, som både har haft parfumeri, startet branchebladet Kosmetik og skrevet for ugepressen, om at teste cremen for mig. Her er hendes review…
Heel Salve lovprises som et produkt, der er effektivt mod hård hud og tørre fødder og desuden virker desinficerende på hælsprækker. Det lyder jo flot – men passer det? Nu har jeg brugt den efter forskrift morgen og aften i 2 uger og jeg må indrømme, at mine fødder er blevet så meget mere bløde og glatte. Det er en forskel man både kan føle og se, og jeg ærgrer mig lidt over, at det ikke er sandaltid. Nu har jeg fået lyst til også at prøve den på albuerne.
Jeg kan tilføje, at Phyto Heel Salve indeholder nogle yderst effektive ingredienser til formålet, nemlig salicylsyre samt Lactobacillus Pepo Extract (græskar), som også har såkaldt keratolytisk effekt og altså eksfolierer. Desuden er der urea (fint for fugt), Melaleuca alternifolia olie (tetræolie), der er stærkt desinficerende samt mafurafrøsmør, rig på fedtsyrer og lige som Tea tree oil også antiinflammatorisk.
Men hvad er så al det guld på billedet? Ja, det er den professionelle behandling, for Kalahari er også en spa-og kosmetologserie. Og jeg har bedt Anne-Sofie Seiberg, som er agent for serien herhjemme, beskrive behandlingen:
ManiPédi serien fra Kalahari (som er ny), er en professionel klinikserie med salt, sukkerscrub, massagecreme og negleolie til manicure/pedicure behandlinger. Med alle de sædvanlige, skønne afrikanske olier/ingredienser vi bruger i resten af serien: Vindruekerneolie, rensende Kalahari Salt, Solsikkeolie, Vandmelonolie og skinnende Micapartikler der giver huden en fin, glitrende udstråling.
Som noget helt nyt, kan vores dygtige forhandlere købe små tomme Kalahari bronzekrukker og fylde ManiPédi produkter i til videresalg til en meget lav pris for forbrugeren, hvis hun ønsker at købe et eller flere af de produkter med hjem, hendes hænder eller fødder er blevet forkælet med under behandlingen. Det kræver dog at hun bruger produktet i løbet af en måneds til af hygiejnehensyn.
Læs mere HER og find forhandler/behandlerliste.
Skriv et svar