Har vi ikke netop fået vendt og drejet og haft videnskabelige facts ind over….vores sanser bereder os dyb glæde. Det må også gælde, når man ser og rør noget så smukt som den makeup YSL laver. Jeg viste for nogle uger siden lakkerne i Boho Stones, som forårslooket hedder, og i mellemtiden er alt kommet på disk. I begrænset tid, som det er skik i dag.
Herunder de to smukke smukke paletter og en uforlignelig ‘ink’ blush, der glider fuldstændig smooth på huden uanset om det er på foundation eller pudder. Den er jeg ret begejstret for. Og ja, det er silikone, og det rør mig ikke, for min hud har fået alt, hvad den kan drikke og spise inden. Og i aften skal det hele af med min renseolie (fra Caudalie i øvrigt).
Der er en smuk palette til øjnene og en spændende kombination af korrigerende farver til huden. Grøn til at dæmpe rødme, violet til at dæmpe gullig hudtone og en rosa til alle, fordi det giver huden det (ungdommelige) skær, den måske har mistet. Og hvis man synes, man trænger til lidt af det hele, så kan de selvfølgelig mixes. Farverne har et ganske fint iriserende skær, som giver smuk refleks uden at man ligner en discokugle.
Der er selvfølgelig også læbe’grej’ og en grøn og rød mascara, og hvordan den kan bruges fortæller en anden makeupekspert om i næste post lige om lidt. Vi MÅ jo have fyldt jeres excelark ud med alle af de mange forårsnyheder, som jeg slet ikke har fået fortalt om, fordi jeg fortabte mig i longskriv.
Utrolig smukke indpakninger! Specielt det venstre produkt ser ud som et rigtig multi-talent. Og forårsfornemmelser, nice!