Men også et par skønne fristelser
Det er åbenbart naturens lov at den smukkeste vinder. Idealet er jo så varierende inden for arter her på kloden, men bliver vi ved os mennesker, så er symmetri en af de ting, der vinder. Og ingen fremhæver vel små øjne med stumpede vipper eller minimund med gule tænder, tynde tjavser frem for lange lokker….Fortsæt selv listen og tjek oversigten over flest kosmetiske ‘indgreb’ for netop at ligne en smuk succes. Noget, der har udviklet sig til det ekstreme fænomen looksmaxxing.
Som et par forskere sagde HER, så ‘….går de skønne gennem tilværelsen med langt mere medvind…’ og det er ganske vist, for forskningen viser, ‘….at der er stort set ingen ulemper ved at være smuk.’

Foto: En lille indsats og vipper bliver længere og dutter du med Masterpiece Micro Marker fra Max Factor helt nede ved vipperne, så ser de også meget tættere (og flere) ud. Long Lash Era 2000 mascaraen er også fra Max Factor. Mit foto formår ikke rigtig at vise navnet på mascaraen i midten, men det er Talika Lipocils XXL Volume. Og den helt skønne gule mascara – er Pro Mascara Length fra Lantz Copenhagen. Den følger helt trenden væk fra sort mascara og er elegant grå. Den indeholder flere typer voks, som både giver vippefylde og flot holdbar bue.
Hidtil har man måske, hvis det ydre ikke levede op til fastsatte idealer og økonomi (eller ønske) ikke rakte til korrigering og optimering, kunnet sikre sig job, succes og penge, hvis generne havde forsynet én med noget særligt inde i knolden.

Foto: YES ♥ Se lige de her læbeforskønnere. Og jo, du skal også bruge farve selv om du har smalle læber lige som jeg selv har (jeg begrundede HER). Så man rigtig kan se, når du smiler. Du ser Dr. Irena Eris Ultimate Shine Lip Gloss i farven Fuchia og fra evagarden Lip Pencil og Pleasure 3D Lipstick i farven 504
Men høj iq bliver udfordret i fremtiden, hvor ai byder ind med viden om alt, forudser lektor Mogens Sparre, Aalborg Universitet og direktør hos Wise Mind i Berlingske. Han fremhæver til gengæld emotionel intelligens. Altså at lære sig selv og sit følelsesliv at kende, og at lære at sætte sig ind i andres situation og håndtere andres følelser, som han siger. Egenskaber, der ikke skaber men løser konflikter og skaber gode relationer og trivsel.
Men skal kosmetikindustrien så til at frygte, at vi tilgiver os selv, at vi ikke er smukke og koncentrerer os om noget andet? Næppe! Men som forfatter Illana Masad siger til @theatlantic:
“In a world centered on beauty, accepting one’s ugliness could have surprising benefits”.
Måske endda flytte vores opmærksomhed mod hinanden og al den skønne diversitet derude.

Skærmprint @theatlantic ©
Jeg læste lige et opslag hos @jane.and.fonda, hvor Jane Fonda bl.a. siger, at alder, livet og vilje til at lære har gjort hende bedre til at tilgive. Aj, hvor vi trænger. Men vi rammer altid muren > ingen gider lære af de gamles erfaring, det er derfor, vi står her, hvor vi står.
Og ‘Godfather of AI’ og Nobelprisvinder Geoffrey Hinton [3] advarer imod det, vi har gang i. Se/lyt!!!

Skriv et svar