Eller i det mindste gøre mig opmærksom på, hvis jeg skriver/svarer uklart!
I forbindelse med teksten HER, hvor jeg skriver om leaky skin og ingrediens-musak, skriver Charlotte i en kommentar, at det er svært som forbruger at vide, hvad der er rigtigt og forkert og henviser til et svar, jeg har givet på et tidspunkt om brug af serum med hhv. C-vitamin og niacinamid, og mit råd var modsat, hvad Anette/@beautyspace havde svaret. Og så har jeg åbenbart modsagt mig selv i en senere tekst.
Jeg kan ikke huske det og har heller ikke ledt efter/fundet det, men det er vigtigt for mig at ‘sige’, at jeg er meget glad for, at Charlotte skriver. I det her tilfælde kunne jeg forestille mig, at jeg har ment, at jeg har svaret på kombinationen af de to ingredienser. Nu er det jo ikke sådan, at jeg ved alt, men hvis jeg tager fat på et emne, så skal det helst stå til troende. For ellers er det jo, som Charlotte skriver, lige til at blive forvirret af som forbruger.
Når det er ‘sagt’, så er det ingen garanti for, at alle er enige med mig eller jeg med dem. Som for eksempel senest mit syn på at file hæle kontra pudderdåsernes. Og så er der min aversion – og deraf følgende fraråd af overdrivelse – når det kommer til især den kornede eksfoliering. Går du nogle år tilbage i mine skriv, så vil jeg ikke have samme uvilje mod eksfoliering, for jeg – og nok de fleste andre skønskrivere – havde ikke den viden, som vi har i dag, om hudens mikrobiom og bl.a. ad den vej forbindelse til immunforsvar og såmænd til hjernen.
Foto: Det her kunne være produkterne til en enkel dagrutine med de ingredienser, der beskytter og støtter hud til at blive i den bedste udgave af sig selv. Man kunne morgenstarte huden med Avène termalkildevand, sådan som jeg gør, og så lægge serum under solbeskyttelsen. Her er valgt ud fra anti-ageing
Der er sket kolossalt meget på forholdsvis få år både på området viden om huds kompleksitet og indflydelse på/sammenhæng med alt i os og også indenfor udvikling af ingredienser/komplekser. Lakridsrod og panthenol er stadig geniale ingredienser, men vi har også fået vækstfaktorer, A-vitamin i mange udgaver, tidens stjerne niacinamid for ikke at tale om et helt kartotek af peptid-specialister.
Niacinamid i kombination med C-vitamin var det som nævnt netop, at Charlotte’s spørgsmål og nu kommentar gik på. Jeg tror næsten, at C-vitamin ud over det basale er den aktive ingrediens, der er i flest produkter – og med god grund. Niacinamid har p.t. overhalet dets stjernestatus og næsten også A-vitamins, og den gode nyhed er så, så de faktisk godt kan kombineres i ét og samme produkt. Som du ser det i Avène Vitamin Activ Cg/Niacinamid/Bakuchiol (plantebaseret alternativ til retinol) på foto.
Ud over at ‘sige til’, hvis noget er uklart, så kom også endelig med forslag til emner. Jeg nyder mit skriveliv sammen med jer, men jeg skal jo helst skrive noget, som I har lyst til og brug for at læse <3
I morgen er der til gengæld læsefri fra mig, for jeg er til møde i byen, og det bliver særlig spændende, for ud over præsentation af nyheder fra den dejlige serie Aveeno, så skal jeg høre om perler fra guldsmed, diamant- og perlegradér Bodil Binner. Det bliver en ekstra spændende dag – og vist nok med sol over vor hovedstad ♥
Pst! SE lige de her balms, og a propos mit perlemøde i morgen, så er den ene netop perlehvid….Den mørke skal jeg have på læber og kinder i morgen. De er allesammen utrolig smukke, Tromborg kan bare (også) det der med multiprodukter.
Det lyder spændende med perler og Bodil Binner. Mon du vil skrive lidt om dét også?
Daniela Fraser: Lover <3