Hjælpen er ved hånden i bogstaveligste forstand
Vi er vant til, at stress defineres som ‘kæmp eller flygt’ og måske nævnes ‘frys’. Og det er vel det, man kan sige, at en stresstilstand ofte er – man fastlåses i den tilstand, der udløser en masse indre processer, der nedbryder ikke bare livskvalitet men også helbred.
Det samme gælder det, som man kalder den fjerde traumarespons ‘at krybe’. Man bliver en pleaser, der fornægter egne behov og ikke sætter grænser i håbet om, at det går over. At man undgår konflikt, hvis man holder for sig selv, hvad man tænker og føler og i stedet smigrer og siger ja til alt.
Pleaseren kan være mennesker med lavt selvværd, men mon ikke vi allesammen ind imellem har en flig af pleaseren i os og undlader at sige fra eller stå fast bare for at få fred. Men virkelig alvorligt er, når det optræder i forbindelse med traume ved partnervold og selvfølgelig børnemishandling. Angst træder i stedet for kæmp eller flygt for at undgå konfrontation og beskytte sig selv.
Alt sammen nedarvede instinkter om man så kan sige selv om de aktiveres af og aktiverer forskellige hormoner og hormonrespons. Ingen af tilstandene er hensigtsmæssige, men især når stressen ikke afløses af genskabt balance er det jo et problem.
Fra et evolutionært synspunkt, så har kæmp eller flygt jo sikret overlevelse. Man måtte beskytte hinanden og ikke mindst sit afkom, så livet kunne fortsætte. I tidernes morgen har ikke mindst kæmp-responset været en mandeting mens man taler om, at kvinder især har tænkt i sikkerhed og praktiseret det respons, man har døbt ‘tend-and-befriend’. At reagere på trussel ved at holde sammen på flokken. Og relationer er mere end nogensinde løsningen for hver og en af os. Faktisk taler man om, at det bør have mere opmærksomhed end kost og motion.
Tend-and-befriend er at yde omsorg, hjælp og trøst. Og dele kram ud. Artiklen HER omtaler forskellige studier. En af forskerne, der omtales, Dr. David Spiegel, professor og meget mere på Center for Integrative Medicine ved Stanford University School of Medicine citeres ofte for at sige:
“One of the best things a man could do for his health is to be married to a woman, whereas for a woman, one of the best things she could do for her health was to nurture her relationships with her girlfriends.”
Foto: Aveeno Daily Moisturising Cream i 400 ml krukke, så der er til masser af hudtrøst både hvis det er huden selv, der er skrøbelig og skal barriereforstærkes, og så er den rigtig god til en lindrende massage. Den indeholder seriens signaturingrediens, det præbiotiske havrekerneekstrakt, men ikke parfume og heller ikke mineralsk fedt, hvis du ikke bryder dig om det. Den kan anvendes i ansigt og på krop og til børn fra 3 år.
Og hud er uundværlig. Ord kan slet ikke konkurrere med berøring. Ord skal høres og vurderes i hjernen, men selv den letteste berøring iler med at udløse alt, hvad hjernen kan sparke ud af velværehormoner. Test det lige…..Luk øjnene eller kig væk og stryg så meget let med fingre på din underarm. Selv om du ved, at det er dig selv, der udfører den blide berøring, så kan man mærke det som beroligende og rart.
Når nu kvinder er så gode til det, så kunne vi jo give hinanden en god massage engang imellem. Måske gør I det, og jubii for det. Og ellers kan man jo altid købe professionelle hænder. Nærvær og kram er i hvert fald gratis. Og så kunne jeg godt tænke mig at anbefale jer at følge Malene Østergaard på hendes Instagram profil HER.
Foto er skærmprint fra @officialmalene
Nogle af jer har måske hørt/læst om hende i forbindelse med vild med dans, hvor hun var koreograf. Malene er rigtig dygtig til ikke bare dansebevægelser men bevægelser, der lindrer fysisk og mentalt. Movement coach, som det hedder. Hun viser helt enkle øvelser og ofte er det at lægge hænderne på sig et eller andet sted – ofte bryst eller mave – eller lægge dem omkring sig som et kram. Mange øvelser har fokus på at styrke vores lange vagusnerve og gøre os mere stress-robuste. Og så få styr på åndedrættet.
Vi går heller ikke i dag gennem livet uden farer men vi glemmer ofte, at vi har hinanden og en hud, der sidder der rundt om os altid er klar til at formidle velvære, der ryger lige i hjernens depot for velværehormoner og henter det, der er brug for.
PS: Foto på forsiden er dagens Sankt Hans-himmel….
Skriv et svar