Lad os få aflivet nogle fordomme
Og selv om jeg var lidt inde på det med farve på læberne forleden, så lad os alligevel runde den lille makeup-føljeton af med lidt om det. Ud over de fordomme om røde læber, som tilsyneladende aldrig vil dø, så er er også et makeup-mantra, der har overlevet i årtier.
Gående ud på, at hvis man understreger øjnene med liner og/eller skygge, så skal man tone ned på læbefarven. Never clash eye and lip colours, som det hedder. Men hey, jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har set smokey eyes og hot red lips. Det hører lissom sammen, hvis formålet er at skabe lidt sexy makeupdrama. Hvis man tør nævne det i disse tider.
Dog ville jeg, hvis du er af den voksne slags som mig, overveje at satse mest på læbekuløren.

Foto er fra ALT for damerne engang i 80’erne – flot synes jeg stadig. Det kan være lidt svært at se, men læberne er faktisk tofarvede ♥ ♥
# Efterhånden som man passerer gennem livet, så oplever, lærer og erfarer man en masse, og det ses i øjnene. De er som bekendt sjælens spejl, og har man været heldig at smile meget, så er øjnene måske omgivet af smukke fine rynker. Måske – jeg siger bare måske – stråler denne indre skønhed stærkere uden alt for meget omklamring i form af f.eks. sort khol, som mange holder fast i.
# Munden/læberne kan smelte hjerter med et smil og former de kloge ord. Og når de har lidt farve kan de skabe glød til hele ansigtet. Især når huden ikke har den samme glød mere eller hvis man tager noget af den med en foundation. Farve på læberne og på kinderne er overhovedet det, der giver hud og ansigt mest liv.
# Der er kun et ‘mantra’, der tæller, og det er selvfølgelig dit eget. Men hvis du har lyst til farve på læberne og lader være pga fordomme, så lad mig prøve at overtale dig! Vi snupper et par af den om især røde læber….
! Mine læber er for smalle.
# Hvis man har smalle læber og bruger en bleg læbestift, så forsvinder de jo helt. Hudfarvede læber i hud, det bliver bare underansigt det hele, hvis I forstår, hvad jeg mener. Hør nu her alle jer med smalle læber lige som mig:
Også røde læbestifter fås i alle konsistenser og farveintensiteter lige fra fra den matte og meget farvestærke, dækkende og holdbare til de bløde transparente og balms, som bare giver en anelse farve. Men farve nok til at få dig og ikke mindst din hud til at stråle.

Foto: Et eksempel på en smuk gloss
Og rød er lige som alle andre farver mange farver. Den var snirklet….Hvad jeg mener er, at rød kan være til den orange gullige side, ren rød eller til den pink blålige side.
Og nej, hvis dine tænder er gullige, så skal du ikke vælge en læbestift til den blålige side. Kontraster fremhæver, så jo mere blåt, jo mere tydeligt bliver det, at tænderne er gullige. En koralrød eller ren neutral rød vil være bedst.
PS: Der er alle farver til alle uanset hvilken farvetype, man er. Det var det, farvetests, som var populære i 90’erne, gik ud på. Princippet er enkelt ‘kolde eller varme farver i lyse eller mørke nuancer’. Jeg skrev mere om det HER, og som det ses, så har jeg, der er såkaldt forårstype, hele farvepaletten i lyse varme farver. Var jeg nu efterårstype ville farverne være mørke og varme. Og på samme måde med de kølige farvenuancer til hhv. sommer- og vintertyper.

Og SÅ skal I altså høre om nogle spændende møder, jeg var til i fredags. Det handler en del om A-vitamin, så husk at kigge ind <3

Piv jeg ved skisme ikke hvilken farvetype jeg er..! Synes der er farver som er gode i sommertiden, men fungerer dårligt senere på sæsonen.. Er der regler?☺️
Pernille S: SMIL, du skal jo bare gøre som du har det godt med. Den eneste ‘regel’ er, at til nogle af os er varme tone (lyse og/eller mørke) bedr, fordi vi har en hud/hår i varme toner, men det altså for andre måske fremhæver hud og hår bedre med kølige nuancer. Men der er som nævnt hele farvespektret til os alle. I øvrigt er du jo tvunget i hvidt som sygeplejerske det meste af dagen <3
Haha ja hvid er min “kendingsmelodi”☺️
Pernille S: Også min, når jeg skal være fin <3 Og min hvide skjorte er det eneste, som Lotte Freddie har rost, mens hun slet skjuler sin hovedrysten, når jeg har beige sweater på ((;
Kære Lise,
nu skriver du smalle læber. Jeg har fyldige læber, bruger meget sjældent læbestift, da det – i mine øjne – bliver for voldsomt.
Måske skal jeg springe ud i det, takket være dit opslag. Jeg kan jo starte med en lidt stille farve.
Tak til dig.
Kærlig hilsen
Charlotte Thomsen
Charlotte Thomsen: Kære Charlotte, heldige dig. Tænk, hvor vi ligger under for mange fordomme, det er jo vores læber ((; Start du med en af de transparente i den farve, du godt kan lide, og de fås både med og uden meget glans, og væn dig til at se dine smukke læber med farve.
Kærlig hilsen, Lise
Kære Lise
Dine farver forår, det var også min mors, hun strålede når hun ramte en perfekt farve i tøjvalg og makeup.
Jeg er vinter typen og er gået lidt i stå, nu må jeg ha’ den hindbær røde
Læbestift 💄 på, hvis jeg tør.
Bedste hilsner
Anette Ninon
Anette Ninon: Kære Anette, der er mange rigtig fine forårsfarver, men ‘en vinter’ er helt særlig, fordi I ‘må’ have sort og hvidt og alle de der stærke klare farver. Birgitte Schmidt, som vist stadig arbejder med farve/stil, hun var en vinter…hold op, hun var smuk. Se du nu at komme i gang med den hindbærrøde <3 Mange hilsener, Lise