Lad os se, hvad der hjælper på hvad. Og hvad man ikke selv kan klare
Jeg har det med at blive fanget af ‘ting’. Andres eller egne ord, der bortleder min opmærksomhed. For eksempel fra en lovet tekst om svampe, hvor jeg stadig mangler at få fundet ud af, hvor I kan købe Rikke Goerlich’s ‘5 medicinske svampe’, et fantastisk opslagsværk. Og så var der det med øjentemaet, der blev fejet af skærmen, fordi AllergyCertified-temaet på børn og kosmetik ramte mig hårdt. Og jo især at ingen rigtig tog fat i det, der ikke er spor nuttet ved baby’pleje’.

Men nu videre med øjenhuden. I øvrigt løb mine øjne for første gang i år i vand, da jeg gik tur i går, så nu er den sæson skudt i gang for mig….løbenæse og øjne, der står i vand. Men det kommer i det mindste ud (; Pst! Hvis du får røde revner i øjenkrogen, så husk det lille Ducray-vidunder Dexyane MeD Palpebral til behandling af eksem – kontakteksem, atopiske eksem – på øjenlåget. Jeg omtaler den HER sammen med et par andre produkter til lindring af sarte zoner (se også A-Derma på foto herunder).
Væskeansamlinger er jo noget af det, mange vælger øjencreme for at mindske. Faktisk vågner de fleste af os med hævede øjenomgivelser simpelthen fordi lymfen ikke flyder særlig flittigt, når vi ligger stille på puden i flere timer. Det fortager sig gradvist, som vi kommer i gang med bevægeapparatet og alt det, som det involverer og påvirker.
Men hævelser er ikke altid væske, og hvis de er der konstant uanset ‘drivende’-bestræbelser, så er der måske tale om fedtpuder under øjnene, der er skubbet frem. Der er jo også en muskel omkring øjnene, der ikke bliver ved at have stramt og godt fat. Og de ting kan ingen øjencreme gøre noget ved.
Ligesom rande kan være meget mere end pigment, der lader sig lysne. Træthed, udmattelse, sygdom kræver en anden slags indsats. Hvis man etnisk er mørk, kan man heller ikke lige lysne. Og endelig kan det være synlige blodkar.
Men er der da slet ikke noget, som øjencreme kan afhjælpe. It depends af årsag, og det ved du bedst selv, for du ved, hvordan dine øjenomgivelser så ud før på kortere og længere sigt. Har du altid været mørk eller hævet under øjnene, så er det nok ikke en øjencreme, der ændrer det.

Foto: Jeg har samlet et par eksempler på god øjenpleje* Bioeffect EGF Eye Serum med den unikke hudidentiske vækstfaktor samt bygekstrakt og hyaluron * Paula’s Choice Pro-Collagen Peptide Firming Eye Serum med flere strukturopbyggende peptider, masser af fugt og barrierestyrke * Dermalogica Smart Eye Density med vækstfaktorkompleks/peptider, niacinamid, god fugt og barrierestyrke * A-Derma Exomega Calming Eyelid Balm indeholder seriens mikrobiom/barriere styrkende havreekstrakt samt dejlige anti-kløe ingredienser * The Ordinary Caffeine Solution 5% EGCG har fokus på hævelse og mørke rande med koffein og grøn te-ekstrakt (epigallocatechin gallatyl glucoside – EGCG). Få god forklaring på alle ingredienser hos INKEEDecoder. Der er rabatter i flere af de linkede shops.
* googler du øjne her på bloggen, så er er flere øjenprodukter
MEN huden omkring øjnene ligner i det hele taget ikke rigtig noget andet og heller ikke resten af huden i ansigtet. Det er en kendsgerning. Og så er hudens mikrobiom forskelligt over hele os, men det er en anden sag, som vi skal kigge på.
Huden er tyndere og bevæger sig meget både for at blinke men også for at udtrykke følelser, knibe sammen mod lys osv. Huden omkring øjet støttes ikke af et godt bærende bindevæv, fedtlag og muskler med knogleunderlag som f.eks. huden på vores kinder. Bortset fra at selve øjet er hængt op i muskler, så er især huden under øjet mere eller mindre spændt ud over et hul. Smilerynkerne har det let og huden under øjet bliver altså let løs og hænger eller falder ind i øjenhulen.
PS: Læs også FAQ nederst, for det synes jeg er ret interessant.
En ting kan siges med bestemthed, og det er, at nu, hvor sæsonen med kulde og blæsevejr starter, så er der brug for særlig omhyggelig fugt og barrierebeskyttelse omkring øjnene, fordi huden jo altså er tynd og så har den især på øjenlågene sparsomt med lipider til at holde fugt inde og skidt ude. Jeg læste faktisk i min research to hudlæger, der anbefalede vaseline, som det, der effektivt ville holde fugten i huden – læs HER.
Men ellers lyder det stort set enstemmigt, at hvis det er fugt alene man går efter, så vil ansigtets fugtcreme med glycerin, hyaluron og f.eks. ceramider være fin også omkring øjnene. Dermed forsømmer man ikke rettidig omhu for særlig sart hud.
Men hvad nu, hvis man vil glatte og stramme op? Kan man så bruge sin ansigtscreme med retinol for eksempel?

Foto: Jeg viser lige Lantz Eye Patches igen, for de har de specielle ingredienser, jeg nævner….retinal, niaciamid, peptider, ceramider, hyaluron….og også koffein.
Nu er der jo nogle cremer, der har mere retinol på forsiden af emballagen end de rent faktisk har i produktet, og i øvrigt er der nye regler på området. Og sådan en creme vil formentlig ikke genere med mindre, der er andet hysfremkaldende i – f.eks. meget parfume! MEN man skal også indregne, at tynd hud med svag barriere alt andet lige vil optage mere.
Og så er der forskel på, om du ønsker at smøre ansigtscremen op til øjenvippekanten eller om du også vil bruge den på øjenlåget. Og hvis man går efter et velbevaret udseende, så er de totale øjenomgivelser jo et indsatsområde. Dermed er der argument for at bruge en øjencreme med en tilpasset dosis af f.eks. A-vitamin og ligeså C-vitamin, som kan være en hidsig sag.
Men det, der giver stærkere kollagen, booster cellefornyelsen og i det hele taget strammer op og glatter ud og ensarter, det er de samme ingredienser som til huden i øvrigt. Så kig efter C-vitamin, retinol og andre A-vitamintyper, peptider, vækstfaktor, niacinamid og antioxidanter.
Når du bruger øjencremen, så kom ikke for tæt på øjenlågskant/tårekanal. Og læg creme omkring øjnene med din ringfinger, som ikke trykker hårdt. Årsag: Det med at der ikke er et stærkt bindevæv og fast underlag til at modstå tryk.

Og så er der den indre øjenstimulering, for når vi drikker grøn te, så deles antioxidanterne, catechiner, med især øjets retina, den lysopfattende del. Og effekten holder i mange timer. Da grøn te allerede har vist masser af sunde effekter i kroppen, så kan øjne tilføres listen som ekstra bonus. I øvrigt indeholder sort te også masser af antioxidanter.
Og nu, vi er ved te, så er kølige teposer over de lukkede øjne afgjort opfriskende og afslappende og vil også i nogen grad mindske hævelser. Med mindre, de som nævnt skyldes noget kronisk i forbindelse med sygdom eller det er fedtpuder. Sort te har mere koffein, selv om det selvfølgelig også er i grøn te, bladene er jo fra samme busk.
De mørke rande, hvad kan man ellers gøre ved dem? Da de i de fleste tilfælde skyldes livsstilsfaktorer vil nok søvn og mindre alkohol og/eller kaffe/koffein hjælpe rigtig mange. Men pigment er også en faktor, hvor inflammation tilsyneladende er aktør. Og så er der jo skærmene, vi sidder ved hele tiden. Med hensyn til dem, så er det en god idé at kontrollere skærmens afstand, lysstyrke (overvej skærmbriller) og huske at holde pauser.

Foto: Jeg har de her skærmbrille fra min brille-pusher Have-A-Look, hvor jeg har købt stort set alle mine briller.
Lige et tip mere: Sørg for jævnlig udluftning. Og så lav nogle øjenøvelser – du kender dem sikkert: Du holder en kuglepen eller en finger op foran øjnene og trækker den helt tæt ind og fører den længere ud. Og bagefter kigger du ud til den ene side, den anden side og op mod loftet og ned mod gulvet. Det styrker øjenmuskler og syn og er også godt for trætte øjne.
FAQ HER fremgår det i min optik yderst interessante, at de yderste hornceller på øjenlåget er større i omkreds end i huden i ansigtet. Og som forskerne konkluderer, så tyder det på, at cellefornyelsen er langsommere for at horncellerne kan modnes og blive i stand til at holde ekstra godt på fugt*. Der er nemlig sparsomt med lipider på øjenlåget i forhold til ansigtshuden. At huden har god fugt har betydning for dens smidighed og det har betydning for det, som øjenlåg skal kunne, nemlig blinke.
“Conclusion: Our present biophysical findings suggest that, although the eyelid skin is poor in surface lipids, its extraordinary large superficial corneocytes play an important role in maintaining sufficient hydration state of its skin surface to keep it soft and flexible, enabling its good compliance with the blinking movement.”

Skriv et svar