Om hår, du måske ikke vidste, du har brug for
Da jeg nu havde pincetten fremme i går i anledning af skrivet HER, så tjekkede jeg lige om der var noget, der skulle plukkes, og fik jeg øje på nogle hår i næsen, som var kommet lovlig langt ud af hulen efter min smag. Så jeg fattede Tweezerman og fik fat i “de værste”.
Og når jeg sætter ‘de værste’ i citation, så er det fordi hår i næsen ikke er et stenalderlevn, som mange fortæller sig selv. I hvert fald har de overlevet af en grund og faktisk har de aldrig været mere nødvendige. De er vores medfødte partikelfilter.
Der er dem, der synes, at det er ulækkert, men jeg vil mene, at det er endnu mere ulækkert at indånde forureningspartikler og støv i al almindelighed. Det er faktisk sundhedsskadeligt. Så snup dem, der sidder yderst og synligt men lad dem oppe i næsen være til at gøre det, de så genialt er skabt til. Ingen razor eller voks eller pincet her. Heller ikke mænd.
Det leder mig videre til hår i ørerne, som nok slår det meste i de flestes opfattelse af ulækkert fortidslevn. Men, tænkte jeg, der må jo være en logik lige som med næsehårene. Og det er der i den grad, for det er dem, der får dig til at høre. Der er tusindvis af dem inde i øresneglen, og når lydbølgerne passerer ind, så bevæger de små hår sig og får dig til at høre.
Og skal du til sommerkoncerter, så snup lige denne information (/advarsel!) med fra de HER, der ved en del om høreskader: “Lytter du til meget høj musik, eller til et højt brag fra fyrværkeri, bøjer hårene i øret sig som træer i blæsevejr. Nogle gange kan lyden blive så kraftig, at hårene knækker – som træer i en storm. Knækkede hår gror ikke ud igen, og du har fået en høreskade.” Tinnitus for eksempel.
De lange hår som nogle ældre mænd af årsager, som ikke er klarlagt, får på den lille flap ved øregangen (=tragus), er en anden ikke høreafhængig vækst. Dem kan han roligt barbere af eller endnu bedre hive af med pincet eller voks, for så tager det længere tid, før de vokser ud. Og når de gør har de en tynd spids og er ikke stubbede som skæg.
Og nu vi er i gang med hår, som mange – især yngre – i dag finder uhygiejnisk og ikke vil vide af, så lad os bevæge os nedad til kønsbehåringen. Vaginaer er selvrensende, og de får meget let ødelagt den fine bakteriebalance. Så hold hygiejne til den udvendige side. Og surprise selv om evolutionen har fjernet meget af menneskets tidligere behåring, så har naturen ikke glemt at fjerne genet for kønsbehåring
Jeg konsulterede lige for en sikkerheds skyld professor Oluf Borbye Pedersen = hans bog Magtfulde mikrober, og så er vi i top off, når det gælder det småskidt, der befolker os (tjek lige det HER CV). Han nævner, at kvindens vagina er naturligt fyldt med bakterier, bakteriofager og med svampe. Fælles for beboerne er, at de ikke skal udsættes for alt for mange forstyrrelser. Sker det, kan svampene formere sig i meget højt tempo, og den ellers så fredelige Candida give utidig kløe. Tænke tænke….kan det ende mere uhygiejnisk at fjerne de dækkende hår!!
PS: Der trives også mælkesyrebakterier, som laver proteiner, der er gavnlige for os. Og modsat, hvad man tidligere troede, så er kvinders æggeledere og livmoder ikke sterile. Det siger Borbye noget interessant om HER også i relation til fosterudvikling og nyfødte børns immunforsvar. Måske er det en god idé at bevare noget af den beskyttelse ved indgangen, som naturen altså har valgt at bevare.
PST PST PST! Gør lige dig selv en tjeneste at tjekke, om ikke de HER er noget for dig selv eller til en med garanti påskønnet gave ♥
Holy du kommer vidt omkring Lise☺️ Og godt for det! Som du skriver; der er vel en årsag til vi har kropsbehåring! Jeg går også ind for at der ikke unødigt skal fjernes, omend er foto af undertegnede fra nytårsaften 1982 i fuld krigsmaling, men store hårtotter i armhulen🤣. Det sker ikke mere! Ej heller på benene. Meeeen, hvis nogen får øje på et “heksehår” i ansigtet, så vil jeg sætte pris på at min omverden gør opmærksom herpå. Og dette er netop mit isue, fordi i min vennekreds har en af kvinderne meget synlig skægvækst, som hun indimellem barberer. Væksten gror hurtigt ud, og ligner kostehår. Har sådan lyst til at fortælle hun kan få laserbehandling, men det er næsten mere intimt for mig at fortælle dette, end at tale om kønsbehåring! Kender flere som har for vane nærmest som i trance at sidde og piller skæghår ud. Er jeg sart fordi jeg synes dette skal foregå på et badeværelse eller på en klinik? Belær mig gerne!😊
Pernille S: Jeg vil overhovedet ikke belære dig, for du har jo helt ret. Mht. kvinden, der barberer, så kunne Hevi sukkervoks være en god løsning, der ikke er dyr, men det gør jo ikke problemet med uopfordret at komme med anbefaling lettere. Jeg bruger det selv i ny og næ, når jeg synes, jeg er ved at få bakkenbarter. Til dunene/hårene på overlæben bruger jeg Tweezerman Smooth Finish Facial Hair Remover, som også godt kan tage nogle af de lange dun kinderne. Utrolig let at bruge. Hvad kropshår angår, så har de opgivet lige som dem på knolden også gør i stadig højere grad.
God Kristi Himmelfartsfri (forhåbentlig) <3
https://www.matas.dk/tweezerman-ansigtshaarfjerner