‘Premier somme‘, ‘primo sonno’, ‘first sleep’ kaldes det, og det er helt normalt
Da jeg så oplaget herunder kom jeg i tanke om, at jeg havde skrevet om det før. Det at vågne midt på natten som noget biologisk indbygget i os, som bare blev upraktisk, da vi fik lys døgnet rundt og rykkede til industritiden og jobs, der skulle passes på bestemte tider. Mit opslag er HER inklusive video med Dr. Dalton-Smith, og jeg linker til artiklen, The Forgotten Mediaval Habit of ‘Two Sleep’, HER*, hvor du kan læse historien om Roger Ekirch’s opdagelse, som de også skriver om i Science-opslaget.
*Det er noget af en historietime og ret interessant – også at se sovegemakkerne på den tid
Så når jeg og mange andre vågner midt på natten og er for vågne til at sove videre, så er det altså tilsyneladende et helt normalt gammelt biologisk mønster. Der er en first sleep og så en morning sleep, som de kalder det. Og vi mennesker er ikke alene om det, som du kan læse i artiklen, hvor det også omtales, at forsøg man har lavet i 90’erne, hvor man isolerede nogle forsøgspersoner, viste, at de efter nogle uger netop vendte ’tilbage’ til den biologiske normal. Det man kalder biphasic sleep. Der nævnes også andre studier.
Jeg ved ikke, om det hjælper at vide, at det er naturlig-normalt, og det bliver næppe heller noget, der bliver installeret i samfundet. Urene og ikke mindst menneskeskabte lyskilder styrer og har for længst udkonkurreret naturlig cirkadisk rytme, selv om vi leger lidt med det og endog tilsætter natcremer melatonin. Men måske kan viden om det biologisk normale i at vågne være en trøst i stedet for en følelse af desperation over at have søvnproblemer. Og som Ekirch skriver – vi ligger på gode madrasser, bliver ikke ædt af lopper og behøver ikke frygte at blive myrdet eller fryse ihjel. For de flestes vedkommende i vores del af verden i hvert fald.
Masser af søvnråd lyder, at man skal stå op, når/hvis man vågner om natten, fordi sengen skal være et sted, man sover. Det gør jeg nu ikke, jeg bliver liggende, filosoferer lidt, får ideer, trækker vejret og så er der hele tiden den der lille stresstanke: Kom nu Ole og luk mine øjne igen. Jeg har en blok ved sengen, for når jeg så ligger der, så popper det op med ikke bare bekymringer men meget ofte også mange ideer fra emner til gode overskrifter, som ikke skal forsvinde i anden-fase-søvn. Man er vel miljøskadet.
En tanke, jeg sidder med nu og ofte får i al min læsning, det er: Hvor er der meget vi ikke har vidst og sikkert endnu mere, vi ikke ved.
Det var en ordenlig omgang longskrivslæsning i dag, så der er ikke ord fra mig her på bloggen i morgen. Men helt sikkert noget på Instagram, som jeg håber, du har lyst til at følge ♥
Hvor jeg kender det Lise! Har valgt at tænke positivt ift at få ideer når jeg alligevel ikke kan sove. Klokken fire i morges kom ideen til børnebørnenes julekalender historie. Gad vide om ens krøllede hjerne er særlig disponeret for kreativitet “midt om natten”? 😂 Det er også tidspunktet for løsning af diverse dagligdags problemstillinger…
Sov godt – så længe det varer🥰
Pernille S: Og det gjorde jeg faktisk, sov godt i nat, så tak for at ordne den sag <3 Jeg har også min vågne kreative tid ved 3-4-tiden, og som du føler jeg faktisk, at jeg er mere kreativ her end jeg er om dagen. Derfor bliver jeg liggende i sengen, for jeg tror, at hvis man gør, som mange tilråder og står op, så begynder man på alle mulige rydde-op-agtige ting. Ligger man i sengen, så kan man ikke andet og hjernen har prioritet. På godt og ondt. God dag og sov godt når tid er inde <3