Den her ER særlig (god). Og evidens for effekt er en underdrivelse!
Jeg har heldigvis mødt mange mennesker, der har gjort mig lidt klogere. Dr. Björn Örvar for eksempel, og hold op hvor har det været spændende hver eneste gang, jeg har været heldig at møde ham på besøg her i landet. Björn Örvar er sammen med to medforskere manden bag det, der stadig er en lysende stjerne på hudplejehimlen.
De udviklede et produkt med en ingrediens, der kan mere end pynte sig med tidens populære påstand ‘evidens’. Der er ikke bare ‘sandsynlighed’ for, at Bioeffect’s EGF-vækstfaktor virker hudforbedrende, der er adskillige studier, der bekræfter det. Herunder noget så usædvanligt i denne kategori som et uafhængigt dobbeltblind placebostudie, som om det var et medicinsk produkt.
Men det, der har betaget mig allermest, er, hvad Örvar har fortalt om sin forskning i plantemolekylærbiologi. På CV’e kan han således skrive BS i biologi på Islands Universitet, Ph.D i fra University of British Columbia, og efter yderligere topforskning ved McGill university vendte han tilbage og startede ORF Genetics med et par andre kløgtige hoveder. Et green-tech firma, der udvikler plantebaserede humane vækstfaktorer og stamcelleteknologi på medicinsk niveau. I dag er Björn Örvar tilbage i dette arbejde.

Foto: Hvis man er fan – og hvem er ikke det – så er det jo dobbelt så godt, at serum nu fås i dobbelt størrelse. Og du sparer 15%. Altså mere for færre penge. What’s not to like ♥ Prisen, jeg er enig, det er dæleme mange penge, men der er jo til et halvt år eftersom der er til tre måneder i 15 ml. En ting kan i hvert fald ikke anfægtes, og det er effekten. Og i øvrigt også tålsomhed i forhold til få kemiske stoffer på huden. Brug serum alene om natten, der er ikke brug for noget ekstra ovenpå. Det er om dagen, der er brug for fedt, for det er om dagen, huden møder udfordringer, der bl.a. fordamper fugt.
Men ud af ORF Genetics fødtes Sif Cosmetics og det serum, der formentlig har vakt størst opsigt i den videnskabelige verden. Listen over awards er lige så lang som lovordene og uanset, at de tre bogstaver i dag står på mange – også betydelig billigere – produkter, så er der ingen grund til at begynde en sammenligning, for den er der ikke. Ingen – heller ikke de plantebaserede – produceres i en sammenlignelig proces og ingen har fordelen, at man ikke løber risiko for fremmed indhold.
Når man har valgt byg til forskning i ORF og til udvikling af det humaneidentiske EGF i Bioeffect, så er det, fordi byg er et selvbefrugtende biologisk system, fortæller Björn Örvar. Det betyder, at pollen fra byg ikke vil bestøve andre planter, og dermed spreder man ikke nye gener til andre planter. Vi kan dyrke femogtyve forskellige former for vækstfaktorer i bygplanter side om side uden nogensinde at bekymre os om krydsning, fortæller han. Også derfor er EGF i Bioeffect helt speciel.
Örvar fortæller, at du kan se på gener i menneskelige celler og derefter sammenligne på udkig efter de samme ting i planteceller. Derfor læste han mere om human genetik end plantegenetik. Human genetik og cellebiologi er meget bedre kendt end plantecellebiologi, så det er en enorm ressoruce, hvis du ved, hvor du skal kigge efter, om der er lignende mekanismer i begge. Faktisk er plantekemi langt mere kompliceret end menneskelig kemi, for planter har en ekstra gruppe af veje og kan producere kemikalier, som vi ikke kan.

Foto: Seneste lancering er EGF Day Serum, og jeg har været ude at stjæle byg fra naboens mark til foto. Og har du en mand eller søn, der er nysgerrig på eller måske allerede bruger hudpleje, så fortæl ham, at EGF Day Serum blev kåret som bedste serum ved Gentleman’s Journal Grooming Awards 2025. Det kan jeg rigtig godt forstå, for den er fugtstærk og uden det fedt, mandehud sjældent mangler (eller ønsker). Perfekt base for den solcreme, som vi alle bør bruge lige nu.
Jeg tror ikke, at enhver ‘udgiver’ af hudpleje har denne baggrund af enorm viden. Bioeffect EGF vækstfaktor er og bliver helt særlig, og serum er det også med sit indhold af bare syv ingredienser. Ikke noget lag på lag på lag men et eksempel på ønsket om at opnå mere med mindre.
Drivhusene derude i lavaen er ikke længere i brug efter seneste vulkanudbrud men teknologien er den samme rene og alt er stadig håndarbejde med at pode 130.000 bygplanter en ad gangen med DNA på den humane udgave af EGF. Herfra går der godt et år, og så er man klar til selve formuleringen af serum. Når man diskuterer priser på produkter, så synes jeg, at man skylder at tage hele forarbejdet, årene med unik forskning og produktionsprocessen med. Og også huske, at serum absolut ikke har brug for creme over, noget man skal tage med i sammenligninger.

Jeg synes det alt sammen er spændende at læse , men jeg har meget sart hud og jeg har altid oplevet at min hud falder til ro når jeg bruger sisley,
Amaja: Så skal du endelig bruge Sisley, men der er intet i Bioeffect, der kan drille din hud – det vækstfaktor er badet i masser af god fugt og f.eks. ingen parfume, der kan drille en sart hud. God weekend <3
Kære Lise!
Kan du mon hjælpe mig med en creme mod kreppet hud på
lårene? Har været sat ud af spillet i mange måneder og
har derfor forsømt benene.
Er en årgang 1948 – altså ingen vårhare.
Mange hilsener og tak
Hanne G: Kære Hanne, jeg kender synet så udmærket og ser det også på armene. Mit råd er at komme i gang med A-vitamin. Der er ikke voldsomt mange kropsprodukter med A-vitamin, men Environ, Paula’s Choice og Beaute Pacifique har. Og ellers hybenkerneolie, men hvor meget A-vitamin du får i forhold til de nævnte produkter, det vil jeg ikke vove mig ud i.
Bioeffect kan noget, ingen andre kan. Men prisen er lige høj nok for mig til daglig. Jeg køber deres rejsesæt til ferie. Nemt, fylder ikke meget. Især er jeg meget begejstret for deres essense før serum. Min tørre hud bliver forvandlet. Og selv om cremen i sættet ser lille ud, er der rigeligt.
Luksus✨🥰
Hej Charlotte, tak for tippet. Det vil jeg prøve næste gang jeg skal udenlands.
Charlotte Thomsen: Tak for at tippe <3 og deres essence er bare virkelig skøn og indeholder jo også EGF. Somme tider er der også tilbud med små 5 ml serum'er, og der er faktisk til lang tid, for de fleste behøver ikke mere end tre dråber.
Kære Lise, tak for et godt skriv. Selvfølgelig skal forarbejde og dokumentation afspejles i prisen på produktet. Det koster at udvikle, det kender vi jo også fra medicinalindustrien.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at Bioeffect virker. Jeg har endnu ikke investeret i serum, det er ikke lysten , der mangler 😊
Jette B: Kære Jette, man kan altid diskutere, om prisen nu er sat lovlig højt men i tilfældet med Bioeffect EGF, så er der ikke så meget på markedet, der har så bemærkelsesværdig opbakning for effekt. Næsten, som du kender det fra medicinalindustrien, som du skriver. Og de havde jo også allerede arbejdet med vækstfaktorer netop til det.
Som jeg lige skrev til Lone Gjelstrup, så føler jeg det serum som helt fantastisk natpleje, fordi min hud er i perfekt fugtigt velvære, når jeg vågner om morgenen.
Men at et hudplejeprodukt kan sætte tjek ved alle fordele og med rimelighed koster mere end det meste, det betyder jo ikke, at man har det beløb i budgettet til et serum. Jeg håber, at nogen en dag synes, at du har fortjent den <3
PS: Måske har du set, at Body Serum, der også indeholder EGF, er noget billigere for større indhold, og jeg har tidligere forhørt mig hos Bioeffect om den kan anvendes i ansigtet. Intet i vejen for det, og jeg ved, at der er flere i dette blogforum, det gør det. Så måske var det en mulighed. Jeg har faktisk selv brugt den også i hårbunden for at få fugt og måske et boost til vækst - selv om det ikke er noget, som Bioeffect nævner.
Kære Lise, tak for info. Jeg har ikke selv tænkt på Body Serum. Det er bestemt en mulighed, nok også Essence.
Jette B: Kære Jette, Essence er et skønt produkt, og hvis du anskaffer body’en og bruger den over, så synes jeg, det lyder godt. Men husk også at smøre kroppen, for det er jo her – som jeg skrev forleden – man pludselig ser mere krephud end man ser i ansigtet.