Her er nogle, der skiller sig ud for det gode
Somme tider, når jeg ser mig i spejlet, får jeg lyst til at gå amok med en skuresvamp på hagens surerynker, for der MÅ da være noget glattere nedenunder. Og nej, selvfølgelig gør jeg det ikke, for jeg har også et billede på nethinden, der minder mig om, at der er i størrelsesorden 0.12 mm hud (=epidermis/overhuden) til at beskytte mod mere seriøse problemer end rynker.
Nu skal man som bekendt ikke skære alle over én kam og generalisere, for der gås i den grad forskelligt til formlerne i beautyværkstederne. Såmænd også når det gælder en produktgruppe, jeg mest er modstanden af. Nemlig scrubs. For lad mig lige nævne, at selv om naturen er fuld af gaver også til vores hud, så bliver skrubberi ikke mere venligt, fordi det gøres med små nøddeskaller.
De kradser sig ned og gør det mest effektivt der, hvor huden er mindst effektivt beskyttende. Der, hvor der er små revner og utæt barriere. Det er lige så skidt, som det lyder. Peeling administreret med omtanke er en helt anden sag.

For Dermalogica Daily Microfoliant, hele A-Derma serien og hele Aveeno-serien er havre signaturingrediens. Og så er jeg heldig at nogen, som er Natursource, har foræret mig havresnack ♥
Nå, men…..i morges mindedes jeg et elsket og unikt skrubbeprodukt, der lugter som havregrød fordi det nærmest er det (smil). Jeg ved ikke, om man overhovedet kan få det mere, og jeg har heldigvis et alternativ på hylden. Også med havre!. Og begge kombineret med hudrigtige peelende ingredienser.
Vores hud kender måske ikke ligefrem havre, men lige som havregryn gør godt i tarmen, så indeholder havre forskellige stoffer, som virker fugtbevarende, beskyttende og har en balancerende effekt på hudens mikrobiom. Vigtigt både forebyggende og i den grad, hvis huden er ude af balance – tør og irriteret og ‘udadreagerende’. Både A-Derma og Aveeno har flere produkter til den type hud og hud med eksem.
Der spås i trendforudsigelser, at der kommer mere fokus på de på huden hjemmehørende bakterier, svampe og virus. Det er dæleme på tide. Men husk at holde tungen lige i munden, for når noget bliver trendy, så kommer påstandene om i det her tilfælde at være probiotisk. Og dem, der ER det, de kan tælles på mindre end én hånd.

Foto af ældre dato af, for det er længe siden, jeg har set dette fine Jurlique-produkt. Matas har Jurlique kan jeg se men ikke havregrødsmasken. I det hele taget har Jurliqie lidt en krank skæbne her i landet fra den europæiske agent besluttede at tage serien fra Anne Frølund, kvinden, der tog Jurlique til Danmark for noget med 30 år siden og for alle os i branchen blev indbegrebet af denne skønne biodynamiske serie fra Australien. Slige tåbelige dispositioner sker i alle brancher og Daily Exfoliating Cream er stadig et af de eksfolierende produkter, der beviser, at man ikke skal skære alle over én kam. PS: Rosewater Balancing Mist med Jurlique’s egen rose har en fuldstændig naturidentisk duft af rose
Og så er der læsefri fra mig i morgen ♥

Jurlique! Det er da rigtigt dem ser man ikke så meget til mere. De produkter jeg har prøvet derfra duftede helt utroligt synes jeg ..Ligesom Dr. Hauschka bare bedre. Meget “levende” hudprodukter.
Også lidt dyre men det er så forståeligt.
Så lige at Renvelværeshop har 25% på Jurlique
Men jeg mangler desværre ikke lige noget 🤔
The Body Shop havde også for år tilbage en velduftende havregrynsscrub til ansigtet som var lavet på en meget gammel engelsk opskrift mindes jeg
Rigtig god aften ✨️♥️
Anneka: Nej, man skal ikke fyre ildsjæle som Anne Frølund. Men selv om vi ikke mangler produkter på hylderne, så er det jo lidt synd, for Jurlique var særlige – og tak for at tippe om procenter. Særlige var også de gamle tyske serier som Dr. Hauschka, som du nævner – og Börlind og Weleda og såmænd ‘den blå’ Nivea.
Googlede lige The Body Shop og fandt en almond milk with oat-maske soothing mask, for havren står fint højt på ingredienslisten. Jeg vil tro, at den har noget balanceskabende ro med sig.
Herfra bliver det ønsket om en god torsdag <3
Ja nogle gode mærker.
Min søster var ved en meget fin frisør som anbefalede blå Nivea til at fjerne frizz i håret (Kun den mængde der er tilovers når man har smurt håndfladerne ind)
Noget helt andet, jeg ved ikke om du har set der er underskriftindsamling mod industriel svineproduktion i strid med Dyrevelfærdsloven nu du brænder for dyrevelfærd:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-22400
Rigtig god dag kære Lise♥️
Anneka: Det er uden tvivl en glimrende idé. Hvorfor købe en speciel en til hår, når det, man står med i hænderne, i mange tilfælde dur.
TAK for at nævne og minde om underskriftindsamlingen/borgerforslag, og jeg har været der. Jeg skal komme efter dem (;
God dag også til dig og god weekend lige om lidt <3
Kære Lise
I en lidt anden boldgade end scrub! Men stadig med huden i fokus. En kollega og jeg talte i dag om en makeup creme fra firmaet Mercoda, som hypes meget på FB og IG for tiden. Cremen er hvid, men blender ind i huden og giver farve – ligesom Origins Vita Zing. Kender du firmaet/cremen? Det som umiddelbart tiltaler mig er, at jeg ikke skal ud i at ramme den rette makeup-farve, men at omtalte creme blender fint ind sammen med ens egen hudtone. Du plejer jo som udd kosmetolog at have styr på hint og dette, så derfor spørgsmålet🤓🫶🏻
Pernille S: Kære Pernille, jeg kender ikke mærket og dermed heller ikke deres color changing foundation. Vi kender det jo fra solcremer som Avène’s B-protect, så der er ikke ændret meget. Det er nok mere teknologi end det er kosmetologviden – men tak.
Noget med indkapslede farvestoffer, som er forenelige med lyserer hudtoner. Men hvem ved – måske bliver produkterne en dag ‘selvtænkende’. Jeg indsætter link til forklarende artikel i Allure og til Inci-decoder, hvor du kan se alle ingredienser i Meroda. <3 <3 <3
https://www.allure.com/story/how-does-color-adjusting-foundation-makeup-work
https://incidecoder.com/products/meroda-changing-foundation-spf-15
Tak tjekkede Lise 🙌🏼🫶🏻
Pernille S: Ahhh, jeg kendte jo ikke serien <3