Da jeg i går satte dette foto på Instagram var det lidt med blink i øjet. Gua Sha sten og jade/ametyst/rosakvarts-ruller bliver jo vældig hypet i øjeblikket. Men det viste sig, at det faktisk ikke var så tosset endda, og Daniela Fraser fra Complete Me kom mig til hjælp i kommentarfeltet og fortalte, at kineserne, hvem denne gamle behandlingsmetode tilskrives, faktisk bruger sådan lidt, hvad der er for hånden fra sten til bøffelhorn og sågar en risske. Så ved I det, en ske er også fin.
Men jeg spottede altså denne flade sten med form a la Gua Sha på stranden og tænkte: det skal da prøves før jeg sætter mig i udgift til den ægte vare. Som tænkt så handlet og næste dag i badet smurte jeg min hud område for område med Bioderma’s badeolie – for olie skal der til – hvorefter jeg masserede løs. Og SÅ huskede jeg, hvorfor jeg aldrig blev fan af denne metode, som jo har været ‘moderne’ før. AV for pokker, det gør nas. Som jeg skrev til Daniela, så må jeg jo være fuld af affald.
Nu fortsætter jeg et par uger, for så fortager smerten sig, skriver Daniela, og håbet lever om mindre flabbede overarme og bulede lår og alt det andet såsom akupressur, øget gennemstrømning, varme i vævet og generel muskelmassage som Gua Sha skulle have effekt på. Men jeg vil overlade yderligere forklarende ord til Daniela HER
Også Charlotte Torpegaard/ilovebeauty går stærkt ind for Gua Sha og krystalruller, du kan læse og købe HER Kig også ind hos naturligsmuk og få bekræftet, at stenene virkelig kan have mange former. Heidi Maltby er i øvrigt også specialist i akupressur, japansk lifting og lymfedrænage, som har rigtig meget at gøre med det, stenen hjælper med. Lad mig også lige nævne de HER smukke krystaller hos Naturesource, som er fine til ansigtet.
Hvis du har lyst til at følge på Instagram for det tilfælde, at der falder flere gratis tips af (; så er det lige HER
Maj B-D skriver
Skulle du nu beslutte dig, så må jeg sige at de fåes i rosakvarts, jade, horn og meget andet til ganske få penge på Aliexpress.
Jeg er som udgangspunkt meget pro at købe her i DK og gerne i en specialforretning, men lige præcis hvad angår jaderuller og gua sha, så føler jeg at det er røveri ved højlys dag, når jeg skal betale både 10, 20 og ja, 100 (!) gange mere end hvad jeg har købt til på nettet. Og nej, der er IKKE tale om at mine ruller etc er af en ringere kvalitet….
Lise Grosmann skriver
Maj B-D: Jeg tror helt ærligt ikke, at jeg holder ved, men hvis…..så tak for tip. Og lige her er jeg enig i, at der nok ikke er tale om ringere kvalitet. Med mindre rullen er af plastik. Det er straks værre med nålerullerne, her mener jeg, at man skal købe hos specialister, som man også kan vende tilbage til med spørgsmål.
Anneka skriver
Jeg har også en (meget lille) samling af strandsten og skaller. Så jeg får lidt hav ind i huset!
Sådan en lille sund spirrevip som dig… må være begrænset mht affaldsstoffer 🙂
Rigtig god weekend ?
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jamen, jeg er egentlig også dybt forundret. Det er som om det hele er spildt, det MÅ være en konstruktionsfejl (; God weekend kære
Anneka skriver
Hihi…
Kom i tanke om dét med at al bindevæv i kroppen er forbundet. At smerte et sted i kroppen hovedpine f.eks kan stamme fra en operation i benet iflg osteopat og kraniosakralterapeuter (k…! Jeg snakker nogle gange! ? 😉 ..Du ved det jo det hele i forvejen Lise)
Lise Grosmann skriver
Anneka: Næ nej, du snakker fornuft og en masse ting, som jeg ikke nødvendigvis ved. Det er en af de fantastiske ting ved dette forum, at vi kan dele viden og erfaring og være heldige at blive klogere.
Jeg gør, hvad jeg kan for at holde mig sund, fordi jeg er et skvat. Gentisk formentlig og tilegnet gennem livet ((; Det hele hænger sammen, som vi ofte er blevet enige om og what the bleep…
Jeg gik gennem længere tid til osteopat, som også kan kraniokrasal og faktisk er uddannet fysioterapeut, men problemet er, at dem, der kan noget ekstra, forstår noget ekstra, de er uden for systemet og koster mere, end jeg har til regelmæssigt og formentlig livslangt behov.
Og HVEM er det nu, der snakker. God aften om ikke så længe, nu vil jeg gå en tur og sætte gang i affaldet (;
Anneka skriver
❤Ja det er et fantastisk forum!
Så sandt. Det er meget dyrt.
Kan du så delete det v i skvat! 😉
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg måtte lige læse det et par gange, det med at delete ‘v’….<3 <3 <3
Anne - Sofie A skriver
Hatten af for dig ?
Grunden til det gør ondt er vel pga. affaldsstoffer under huden ?
God weekend.
Anneka skriver
Fìiin sten 🙂
Kan bare ikke forstå det gør ondt. Presser du for hårdt? eller er den ikke glat poleret nok i overfladen?
Mit navn og mail bliver heller ikke gemt mere
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det er svært at gå på den strand uden at samle op, men dels vejer de og dels hører de jo til på stranden (jeg har en lille samling). Poleret er stenen jo ikke i samme forstand som krystallerne, man køber, og det er heller ikke ru overflade, der gør ondt, det er nede i vævet. Og det gør det også, når jeg får massage. Som jeg skrev til Daniela/Complete Me på Instagram, så må jeg være fuld af affald ((;
Jeg har ladet det gå videre til det kære menneske, der hjælper mig, at du og andre har problemer i kommentarfeltet.
Rie Viola skriver
Jeg har købt en Gua Sha sten på en ferie til 10,- kr og jeg tror faktisk den er lige så god som den du har fundet på strande. De gør vel i bund og grund det samme. Jeg vil kigge efter en fin sten næste gang jeg går tur på stranden…..
Ps Hvorfor gemmer den ikke mit navn og mail mere??
Lise Grosmann skriver
Rie Viola: Ja, massagen er vel den samme, men det kan godt være, at de autoriserede glatpolerede føles mere nænsomme.
Jeg ved det ikke, hvorfor der er problemer med at navn og mail bliver gemt, jeg har ladet det gå videre til det søde menneske, der hjælper mig med den slags.
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Ihhh hvor er du smart, Lise. De er simpelthen så pæne på hver sin måde, den flade sten fra stranden og de slebne mirakler fra Daniela. Jeg er glad for min ion-tørbørste fra Karmameju men nu bliver jeg fristet af de forskellige sten-massagere.
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Jep, jeg er så….ski smart (; Men den lå pludselig der og lignede og så røg den i lommen og senere på lårene. Ionbørsten har jeg aldrig benyttet mig af, jeg har den lidt som ‘plage’ lige som hamphandsken, som jeg dog en gang imellem farer på, når forfængelighed og desperation overmander mig (;