….uden alvorlige bivirkninger
Det her er årsagen til den vanvittige statistik for hudkræft i Danmark. Og på modermærkekræft er UNGE danske kvinder i top!
Vi lever jo det meste af året gråt, vådt, blæsende og koldt i det her ellers så dejlige lille land, og så bliver et sundt og naturligt behov for sol til misbrug, når den endelig stiger op på vores himmel og spreder varme og velvære, for det er jo det, den kan.
For nylig hørte jeg i TV-avisen en 18-årig pige fortælle, at hun og veninden skam tjekkede UV-indeks for at se, hvornår det var højest, for så skulle de på stranden. Og der sad de, de to, og smurte sig i olie som deres UV-uvidende bedstemor gjorde, så de gyldenbrune pusselanker rigtig kunne gløde.
Da journalisten spurgte, om de ikke tænkte over risikoen for hudkræft, svarede den ene: Jo, men der er så meget, man får kræft af.
Ungdom og udødelighed. Måske skal der mere fokus på, at de bliver grimme og gamle i huden af for meget ubeskyttet sol. Altså gå efter forfængeligheden. Alt drejer sig jo om det visuelle i dag. Et eller andet skal gøres.
Og lige nu skal vi allesammen huske….
# at blive i skygge eller indendøre i timerne fra kl 12 til kl 15, hvor strålingen er højest
# huske solhat og at tøj er den mest effektive (og billigste) beskyttelse til kroppen (tæt bomuld = SPF 1000!!)
# bruge en teskefuld solcreme til ansigt, hals, nakke og ører og en håndfuld til krop, hvis man ikke har tøj på. Smør på af to omgang og gentag indsmøring, når du har svedt og badet.
# Allervigtigst: Hold helt små børn væk fra solen og giv dem tøj og solhat på. Giv også de lidt større børn tøj og solhat på, der dækker i nakken og smør dem med solcreme for resten. Hold dem så vidt muligt i skygge.
Solskoldning i barndommen er hurtigruten til den farlige modermærkekræft og det er forældres ansvar, at en barn undgår risikoen.
HUSK, at det er nu, du skal drikke ekstra vand, som kan erstatte det, du sveder. Spis også masser af vandholdig frugt, det vil hjælpe til at holde din huds fugtniveau, for det er det, man kalder cellebundet vand med antioxidant-bonus.
Foto er resultatet af en magisk tilfældighed, en tur på stranden med veninde, hvor lykkebarometeret var højt, og idet jeg vendte mig om strakte @vibeke_nielsen armene i vejret og jeg var hurtig og heldig at forevige dette dejlige øjeblik.
Kære Lise.
Sikke et dejligt billede 😊.
I dag er der ingen undskyldning for ikke at passe på sig selv. Vi er så oplyste om brug og misbrug af den dejlige livgivende sol. Jeg tror du har fuldstændig ret i, at det er forfængeligheden der skal i spil når sygdom ikke hjælper. Det er et forvrænget billede at brun = sund men pænt ser det ud når der er solet med måde.
Hvad tænker du om after sunlotion. Jeg tænker at hvis man har en god rig bodylotion så kan den gøre arbejdet, men måske jeg tager fejl.
Bedste hilsner
Tina
Tina: Tak for dine søde ord. Ja, det er nok den vej, man skal gå, og der er flere gode kræfter i spil, men det er jo bare ikke lige dem, de TikTok’er med. Man må have nogle af de store influencere ind og tale fornuft. Problemet er bare i dag, at der er kaos i kommunikationen, så det en siger bliver modsagt af en anden.
Mht. after sun, så er vi fuldstændig enige. Det betyder så også, at hvis man anskaffer en after sun, der jo ofte indeholder gode ingredienser, så fungerer den fint også til efteråret, hvis ikke den blev brugt op.
Mange hilsener
Lise
Kære Lise, tak for et godt og vigtigt skriv. 🌹Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde været i solarium eller stegt på stranden.
I dag er det tøj, solcreme, skygge, solbriller, solhat eller solparaply ❤️
Jette B: Det er jeg glad for, at du synes og tusind tak for at skrive det <3 Solarium har jeg aldrig været i, men jeg har fået min del UV alligevel. Nu kan jeg slet ikke klare varme og søger kun direkte sol tidligt om foråret, hvor man længes så meget. Resten af tiden har jeg det faktisk bedst med skygge, tøj på kroppen og så solcreme for resten. Meeen skaderne fra en anden tid er der jo ((;