Det er farligt, hvad jeg vover mig ud i her, for jeg har faktisk ikke prøvet Water Drench Hyaluronic Cloud Hydra-Gel Eye Patches fra Peter Thomas Roth, men jeg har prøvet seriens serum og creme, og der er ikke mere tilbage af nogen af dem, så fantastisk fugt var det. Så jo, jeg vover mig ud i at love, at hvis du nu en morgen efter en sen aften, hvor du ligner en hængt kat, skal på den igen, så vil Peter’s patches give en synlig forbedring af trætte øjenomgivelser. De er så fulde af hyaluronsyre, at det alene kunne gøre det plus kollagen, der også er en fugtsuger, når det er på hudoverfladen. Men der er også ceramid i, og det er lige så nyttigt for fugten, fordi ceramid er det, der binder cellerne sammen, så den bliver derinde, fugten. Og så er der koffein og Arnica, der begge har ry for at stimulere cirkulationen og virke drænende på væskeophobning. Sæt dem i køleskab, så bliver effekten ekstra forfriskende. 30 par koster 535 kr., og det vil sige, at hvert treat står i lige knapt 18 kr.
Jeg vil huske at sætte mine i køleskabet:-)
Tak for tippet og en god weekend ønskes herfra:-)
Tina: Så er miraklerne næsten 100 % (;