Faktisk vil jeg sige, at du ikke må snyde dig selv
Jeg tager derind, og hvis du overhovedet har muligheden*), så synes jeg virkelig, at du også skulle overveje at gøre det. Alene eller som veninde/søster/mor/datter-tur og ellers parkér mandligt selskab, der ikke går op i hudpleje, på en bænk eller en café. Bor du i København og omegn er det jo et smut, men selv hvis man har rejsetid, som jeg selv har, så synes jeg af flere årsager, at det er det værd. For ud over at Anette’s pop-up-‘kiosk’, som hun kaldte det i et skriv til mig, er helt særlig, så er København det også. Så få en dag ud af det (jeg har lidt tips længere nede).
Jeg kan af gode grunde ikke vise den kommende Beautyspace Pop-Up, for den åbner først på torsdag den 8. oktober kl. 14. Men jeg er ret sikker på, at standarden holder fra sidst, og lad mig sige efter mange år i en branche, der ikke sparer på eventoplevelser, at jeg ikke har set ret meget måle sig med Anette’s ‘kiosk’. Smukt, smukt, smukt. Med rette kan man kalde det ‘et univers’, for det er jo som at træde ind i en visuel udgave af seriøs hudpleje.
*) Anette har netop sat en dejlig hilsen på sin story (Instagram og Facebook), hvor hun skriver, at hvis du ‘bor i Island eller på Samsø. Eller er på ferie’, så kan du skrive eventuelle spørgsmål til hudlægen. Sikke en service <3

Og sig mig lige, hvor du kan gå ind i en butik og få faglige videnskabeligt underbyggede svar på dine spørgsmål om produkterne og ingredienserne i forhold til din hud og dens behov. Ikke en salgstale men seriøs information. Ingen steder vil jeg påstå. Og er det ikke lige det, vi eftersøger i noget nær et kaos på kosmetikhylderne!

Foto: Det er ikke respektløshed, at jeg har vendt bagsiden af produkterne op – tværtimod. For dels kan du se, at de har den bedst mulige sikkerhed for ikke-ingrediens-irritation af hud, nemlig AllergyCertified, og også en information, som man sjældent ser på produkter.
YDERMERE får du mulighed for en kort en-til-en snak med hudlæge. Det sker vist kun hos Beautyspace. Man kan jo dårligt FÅ en tid hos en hudlæge i dag. Og her er det helt gratis. Vælger du at købe, så ved jeg, at der også er tjek på hurtig ekspedition. Og så er der vist noget med gave også.
Helt ærligt, jeg synes, at det er en rejse værd, og jeg tager den altså personligt en gang til. For mig er Anette en højt værdsat kollega og ven, og det glæder mig stort, at hun gør det her. Så vidt jeg ved, sker det i Aarhus næste år, og jeg håber oprigtigt, at hun vil bruge energi (og penge) på at poppe up mange gange endnu.

Foto: Der er helt sikkert også mulighed for at tale ‘overgangs-problemer’ både med Anette og hudlæge. Og i øvrigt også at købe bogen med mange ekspertord plus de skønneste madopskrifter af Ditte Ingemann
Lidt København-tips….
For dig, der ikke er kendt i byen, så ligger Gothersgade 30 mellem Kongens Have og Kongens Nytorv, og så kan det næsten ikke blive mere København. Og tager du ind med ‘de offentlige’, så tag toget til Nørreport og gå hen til Kongens Have og igennem – og lidt rundt i – den til Gothersgade. Når du har været til pop-up, så husk at besøge de gamle gader i København.

Foto: Huset her ligger i Pistolstræde lige overfor restaurant Alsace, hvor du måske har lyst til at spise frokost. Det er få minutters gang fra Gothersgade
Besøg Gammel Strand (ca et kvarters gang fra Gothersgade) og sæt dig på en bænk nede ved kanalen med en is eller en kop kaffe og kig på Christiansborg og Thorvaldsens museum – det gør jeg altid selv. Fiskerkonerne står der godt nok ikke mere, men der er bare så dejligt.

Foto: Gammel Strand og Thorvaldsens museum
Indre by og også hele havnen er en fantastisk oplevelse synes jeg stadig efter at have boet der fra jeg blev født og noget med 40 år frem og stadig komme ofte. Jeg boede de sidste år på Østerbro og gik jævnligt derfra ned til Langelinje og så hele vejen ind til byen langs havnen. Hvis jeg var rig, så havde jeg et lille sted at bo også i byen, men det er jeg så ikke, rig, så jeg bliver på bondegården her i Odsherred <3
Des mere glæder jeg mig til min tur til vores smukke gamle hovedstad og et besøg i Anette’s kiosk (; DMI‘s langtidsudsigt siger sol den 8., lune temperaturer, let vind og tilsyneladende ingen regn. Det er jo opskriften på københavnertur.

Kære Lise
Ingen kan som du formidle et budskab. Om det så er når vennen (Anette) skal have et velfortjent rygklap og rosende ord med på vejen, eller berige os alle med lille turistguide oven i hatten. Tak!
Skulle du på et tidspunkt løbe træt i helse-og beauty longskriv (gud forbyde det),
så ligger der en strålende karriere foran dig som formidler af vores smukke hovedstad! 💞
Pernille S: Kære Pernille, Lise takker og er ‘majet’ glad for dine ord <3 Også dem til Anette <3
Smiler stort til tip om at blive turistguide, men jeg tænker ikke, at begejstring er nok. Men guiderne går heldigvis med folk i de små gader og fortæller historie. Jeg bliver så trist, når jeg ser turisterne bare gå der på Strøget og kigge butikker, som ligger alle steder i verden. For ja, som du skriver, vi har så smuk en hovedstad. Især med blå himmel <3
🥰
Hep hep på Anette og hendes cremer og også på Københaver tur i efterårsvejret 🤎❤️🧡💛🩵😃
Karin Winther: Ja, vi hepper sammen på Anette <3 Og jeg glæder mig til <3-turen
Kære Lise,
Smukt skrevet. ♥️
Stort TILLYKKE til kære Anette med sin Pop Up!♥️
Håber det et ok at stille et spørgsmål udenfor emnet.
Har du kendskab til Musely dark spot cream med bla. hydroquinone 12%?
Jeg har fået et gavekort til deres produkter her i USA.
Jeg foretrækker selvfølgelig Anettes produkter, men ønsker heller ikke at gavekortet går tabt.
Desværre udløber gavekortet om 2 dage!!!!
Så forhåbentlig har du mulighed for at svare hurtigt.🙏
Jeg har spurgt Anette også, forståeligt at hun har travlt!!
På forhånd TUSIND TAK!!!
Kirsten
Kære Lise,
Rigtig smukt skrevet!!!
Stort TILLYKKE til Anette med sin Pop Up!!♥️
Jeg ville ØNSKE jeg var hjemme i DK og kunne deltage!!!♥️
Håber det et ok at stille et spørgsmål udenfor emnet.
Har du kendskab til Musely dark spot cream med bla. hydroquinone 12%?
Jeg har fået et gavekort til deres produkter her i USA.
Jeg foretrækker selvfølgelig Anettes produkter, men ønsker heller ikke at gavekortet går tabt.
Desværre udløber gavekortet om 2 dage!!!!
Så forhåbentlig har du mulighed for at svare hurtigt.🙏
På forhånd TUSIND TAK!!!
Jeg har også spurgt Anette, men hun har forståeligt travlt.
Kirsten Nielsen: Tak kære <3 Også for tillykkehep på Anettes' vegne <3
Desværre kender jeg ikke Musely men hydroquinone er jo et anerkendt middel mod hyperpigmentering. Musely ligner noget af en effektiv sag med tretinoin, niacinamid,hydrokortison og kojic acid, så vidt jeg kan se. Det er jo ikke her, at Ansigtscremen er.
Summasumarum, jeg vil nødig gør mig kemiklog her.
Jeg håber, du har fået købt...
Kære Lise
Endnu et dejligt skriv fra dig ♡
Jeg er kæmpe fan af Seriøst bedre Huds
A-vitamin creme og Ansigtsbeskyttelsen (den med lidt farve).
Og hvilken dejlig opfordring til en gåtur i København: meget inspirerende beskrivelse og de fineste fotos ♡
Mette: Tak kære Mette, dine ord gør mig så glad <3 Og det er jo velformulerede og effektive produkter, som føles godt på huden uden irritation, som A-vitamin jo kan. Dejligt, at jeg er lykkedes med at smitte med min glæde ved København <3 og en veninde driller mig ofte med, at jeg altid 'får' blå himmel.