Det følger gratis med, når man trækker vejret
I går skiftede jeg Grønnehave Skov ud med Ellinge Skov til den daglige healing-tur. Jeg holder af dem begge, men de er meget forskellige. Grønnehave med især mange bøgetræer (og anemoner om foråret <3 ) og Ellinge har mange egetræer og nåletæer. Og så gik jeg der og huskede, at jeg skulle trække vejret ekstra dybt, fordi netop de to træsorter hævdes at være særligt generøse med phytoncider.
Vi er i afdeling ‘skovbadning’, en gammel japansk tradition, Shinrin-yoku, som jeg tidligere har skrevet om. Et eksempel på og en stadig mere nødvendig påmindelse om sammenhængen mellem sanser, hjerne – OG hud, da den jo er ‘spejlorgan’, som jeg kalder det.
Det at være i naturen ikke bare kan – og bør – føles velgørende og afstressende – det påvirker helt reelt vores stresshormon kortisol. Og ad den og andre veje også vores immunforsvar. Det vil sige, at det at indånde skov og natur sådan helt bogstaveligt har en dybere fysiologisk påvirkning. Og noget af årsagen er altså, at vi indånder phytoncider.
Når vi går derude i det grønne og trækker vejret, for det gør vi jo, så indånder vi disse stoffer. Beskyttende og forsvarende for planter og træer selv og altså også for os. I træfamilien er de åbenbart i særlig grad i ege- og fyrretræer. Hvor er vi dog ualmindelig heldige ♥
Der står forklaring på phytoncider HER og jeg fandt også disse ord fra psykolog Birgitte Sølvstein og mere læsning HER. Og vil du fordybe dig i begrebet Shinrin-yoku, så lån/køb ‘Ind i skoven’ af Dr. Qing Li. Men der står i det hele taget masser, hvis du søger på skovbadning på nettet.
Som man vil læse, så er skoven ikke det eneste sted, vi kan nyde godt af naturens gavmildhed. Man kan f.eks. også fylde sit hjem med planter. Artiklen HER beskriver et studie af effekten af phytoncider i forbindelse med underlivskræft. Og i særdeleshed effekten på stresshormoner, og minimere man stress, så optimerer man sundhed på alle niveauer. Bremser den inflammaging, der også rammer hud.
Nu har du opskriften på en gavngørende weekend. Og pst! skovene byder også på mere stilhed og ro end strandene lige nu ♥
PS: Pas på derude, det er hvepsesæson. Husgartner/hushandymand alias min ægtefælle er lige blevet stukket for anden gang. Første stik på armen måtte han til læge med og fik penicillin, og denne gang stak de på øret og hånden, som er godt i gang med at hæve. Få Faaborg Pharma relief cremen i den røde tube i hus og nogle allergipiller ♥.
Jeg er så glad for at vi stadig væk kan gå rundt på Sjælland uden at møde ulven
Amaja: Jeg har faktisk hilst på ulv oppe i Kolmården Djurpark, som dækker et meget stort område, hvor der også er bjørne, som jo også lever i Sverige. Men disse dyr er selvfølgelig bag hegn i dyreparken. Jeg var sammen med andre journalister inviteret derop og vi fik lov at hilse på ulv.
Hvilket man selvfølgelig ikke skal gøre med vilde ulve og heller ikke dem i Danmark, for så bliver de jo vant til os lige som hunde uden at vide, at vi har i sinde at slå dem ihjel.
Er man så heldig – og det ville jeg føle (: – at møde en ulv, så skal man ikke råbe og skrige og fægte med armene, som det siges. Så virker man jo truende og aggressiv. Det får sandsynligvis ulven til at forsvinde, men står man mellem den og dens unger, så kan det jo også være, at den ser os som farlig og helt naturligt vil forsvare dem.
Instruktionen i dyreparken var den samme som etologen, jeg gik til hundetræning hos engang, lærte os. Møder man en ulv tæt på, så skal man sætte sig på hug, kigge væk og lave smaskelyde, for så er man venlig og ufarlig.
Og der er næppe nogen ulv, der spiser mennesker. Der er i hvert fald meget få eksempler. At de spiser får o.a. dyr er jo fordi det er fødedyr for dem. De kan jo ikke forventes at kende forskel på et rådyr ude i naturen og et får bag hegn. Men jeg ville jo også være ked af det, hvis det var mine dyr.
Nu kunne jeg ikke finde på at dyrke ulveturisme, som det desværre sker i Jylland, hvor de er, men skulle jeg møde en ulv på min vej, så ville jeg stå stille eller bare gå videre alt efter afstand til den. Og nej, jeg ville ikke være bange (;
Jeg er i det hele taget ikke bange i naturen – heller ikke for edderkopper (; Og jeg går ofte tur i skoven i skumringen om vinteren, hvor det jo bliver tidligt mørkt.
Nu håber jeg ikke, at jeg har skræmt dig fra at læse med her på bloggen og skynder mig at sende en kærlig hilsen, Lise
Altid en fornøjelse at læse dine funderinger Lise !! Også om ulve 😅
Karin WInther: TAK Karin, og jeg forstår, at du også læser kommentarer (; Og ja, jeg synes virkelig, vi er ved at miste grebet om natur i det hele taget. Der er mildest talt ikke mange eksempler på, at ulve har ædt mennesker, men hvis de bliver ved med den ulve-turisme, så kan det gå galt. Det er jo ikke meget anderledes end der, hvor man har sat de store kobasser ud….man skal lade være med at mixe sig med dem og især når de har unger.