I anledning af fars dag: De stakkels mænd

Med undtagelser mener jeg det faktisk

Jeg har det med at mene noget forkert. På hudplejeplan for eksempel, at man ikke behøver bruge solcreme indendøre og om vinteren. Jeg har kolleger, der er enige, de siger/skriver det bare ikke lige som jeg gør. Men jeg har været så længe i det her skønskriveri og er så gammel, at jeg gør (tør).

Det fører mig så også frem til teksten HER om, at hvis man har det godt med at blive ældre og er ret ligeglad med, hvad andre mener, hvorfor er det så lige, at man/mange uden at være spurgt føler trang til at udtrykke det. At de er ligeglade. Det virker jo ikke ligegladt!

Nu læste jeg så lige hos en influenzer, at mænds billeder, hvor de holder en fisk, er noget af det mest trussetørlæggende. Altså er der ikke sexappeal i den slags billeder, og dem skal de stoppe med, med mindre de er lykkeligt gift. Tja, jeg ved ikke…Hvis nu jeg var søgende på Tinder, så kunne en fyr med en laks stående ved en norsk elv da godt have appel. Han kan åbenbart lide naturen/overleve i naturen og han signalerer, at han kan sørge for mad, hvis der ikke lige er et supermarked.

Foto: Her er manden, jeg har været i samliv og gift med i mange år, ved at lære mig at fiske. Det kunne jeg såmænd godt lide men bare ikke at sætte krog i munden på de stakkels fisk. Så det blev ved fotos af ham med en fisk – blandt andet en stor laks, som han fangede i Norge og som ganske enkelt er det bedste laks, jeg nogensinde har fået. Binde fluer til at fange fisk med kan han i øvrigt også, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad det kunne blive til i dagens digitale snak. PS: Teksten på foto skyldes, at jeg brugte det på instagram i forbindelse med tekst om kollagen.

Måske ligger der noget ur-noget i, at en mand netop vælger den type ‘skaffer’foto. Og jeg er ind imellem lidt træt af kvinder, der ikke rigtig kan bestemme sig til, om mænd skal være rå og maskuline (og risikere at blive kritiseret for det) eller lyttende omsorgsfulde (og risikere at blive kritiseret for at være nogle ‘tørre kiks’) .

Ifølge artiklen tager unge kvinder til Tyrkiet for at blive ‘behandlet som prinsesser af mænd, der ved, hvad de vil have.” Ups! Har der ikke ellers været en del fokus på det med mænd, der ‘tager kys og styring’. Jeg må indrømme uden på noget tidspunkt at have været feminist, at jeg er enig med Karen West i det, hun udtaler i artiklen: »Først kastrerede kvinderne danske mænd. Så smed de dem under bussen. Og så tog de til Tyrkiet for at finde en anden mand, de ikke havde kastreret,« ifølge et opslag på LinkedIn

I sidste uge var jeg til konfirmation hos nevøens ældste og var igen sammen med alle de drenge i forskellige aldre, som andre end mig har givet familien (9 styk i alder fra 45 til 5 år). Og kors hvor var de krammedejlige hver og en. Jeg garanterer for, at ikke en af dem er grov og forulempende over for piger/kvinder (de to mindste bliver næppe heller). Den ene af dem vil garantere diske om med lækker mad, for han er kok. Men han skal nok ikke lægge foto op af sig selv ved gryderne. Det er vel som med fiskebilleder heller ikke noget, som “kvinder bliver helt våde i trussen af”, som førnævnte influenzer skriver.

Og a propos det og hvad det kan føre til, så er det jo fars dag i dag, og kors hvor er det tilsyneladende blevet svært at være forældre. Selvfølgelig fordi vi kvinder for et par generationer siden valgte arbejdsmarkedet til. Det har stillet krav til en ny hjemlig arbejdsfordeling. Jeg kender sørme familier, hvor manden ofte tager både gryder og opvask – f.eks. nevøfamilien, hvor begge har krævende udejob.

Foto: Et udsnit af den gamle del af bogarkivet….

Men ellers er det logiske jo at fordele opgaverne efter det, hver især er bedst til og efter logistikken, hvis der er børn. Jeg ser rigtig mange mænd med børn i ladcyklen både her og især når jeg er i København. Og mænd på indkøb med børn. Det siger selvfølgelig ikke alt, men i hvert fald er det en ændring fra jeg var barn.

Min far var enebarn uden far, og min farmor arbejdede på fabrik for at forsørge ham. Det gav ham nok et forkvaklet syn på kvinder. Eller ‘omvendt forkvaklet’ skulle man måske sige. Så min mor skulle på trods af trange kår være hjemmegående og jeg måtte ikke få en uddannelse – end ikke en studentereksamen – men derimod skulle jeg på husholdningsskole, så jeg kunne lave god mad til min fremtidige mand.

Sådan gik det ikke lige, men han gjorde det godt nok en hel del sværere. Fred være med ham. For han så jo mandens opgave som forsørgeren og beskytteren. Så kom feministerne, derefter wokeismen og nu svinger det tilbage til en kultur som på mine forældres tid. Jeg vil sige som Karen West i artiklen jeg linker til, at jeg ønsker mig, at vi “lander et sted, hvor man giver frihed til individerne, uanset om du er mand eller kvinde.”

I øvrigt var Karen West medforfatter på ‘Kvinde kend din krop’, som er en af mange bøger i min reol om emnet kvindeliv, sex og samliv samt graviditet og børn…..du ser et udsnit af de gamle på foto, for selvfølgelig er der læst op på emnet. Så jeg har været med på en god del af den sociale og kulturelle del af rejsen. For den biologiske er jo den samme som altid.