Nu kommer jeg nok i uvejr
Jeg tænker, at mange af jer – alle formentlig – ind imellem har mødt livet fra den mere uvenlige side. Fået nogle knubs. Og dem, som vi får på sjæl og følelser, som kan spænde ben for mangt og meget, er lige som det slid, der sker på os fysisk velsagtens en uundgåelig del af livet. Tænker jeg.
Så, hvad er det, der sker i øjeblikket?
Der er et enormt mig-fokus. Jeg er helt med på, at hvis man sælger et produkt til velværebrug, så må man skubbe til, at få folk til at føle, at de har fortjent at købe lige netop det produkt. I 50’erne var det vaskepulver man opfordrede kvinder til at købe men nu er vaskemidlet noget til selvomsorg.
Jeg bidrager jo selv må man sige med mine skriverier om at pleje sig. Men jeg bilder mig ind, at det går en hel del på at passe på sig og rummer også påmindelser i retning af indre cellenæring. Synes jeg. Og hverken lidende hud eller dårlig helse giver overskud. Hvis man ikke passer på sig selv kan man ikke være noget for andre.
Det er heller ikke fordi jeg ikke synes, at man skal søge indsigt og løsning på indre usikkerhed og sårbarhed, jeg synes bare, at det ligner, at vi nærmer os en urealistisk opfattelse af det at leve som menneske. Jeg synes ganske enkelt, at en generation – og ja især kvinder – går ekstremt op i ‘hvem er jeg’. Alt skal endevendes og ende lykkeligt.
Men livet er, hvis man er heldig, en lang vandring, der begynder usikkert indtil man finder et spor at følge og måske skifter retning undervejs. Og en dag kan man kigge tilbage og opdage, at få og meget essentielle ting vil tælle.
Jeg har unægtelig fået knubs siden jeg begyndte mit liv som uønsket. De er tilgivet, mine forældre, de kendte mig jo ikke og gjorde deres bedste. Var jeg yngre ville jeg sikkert skrive en bog om at skulle have været en abort. Og om den illegale abort, jeg selv fik som 17-årig. Om en ond skilsmisse. Om en kræftdiagnose. Om en flok giftige kolleger. Om dem jeg elskede og mistede. Om at blive svigtet. Om en sk*de ME-diagnose, der har begrænset min energi.
Tab, savn, sorg og skyld! Aldrig glemt men lagt i hver sin sjælekasse, for ellers kan jeg jo ikke bidrage i livet. Eller nyde at være i livet.
Alle de studier, jeg har læst om lykke og bedste udgangspunkt for et sundt liv længe, de udnævner nære relationer til det vigtigste. Og har man nære relationer, så må ønsket om at være noget for nogen jo vokse. Så man i stedet for som opfordringen stedse lyder at forkæle sig selv slet ikke kan lade være med at hjælpe og glæde andre. ‘De gladeste er giverne’, som jeg læste på Kinder World Facebook.
Jeg tror, at udsyn i mange tilfælde er sundere end den egenindsigt, der bliver navnebeskuende. Der er så meget og mange, der har brug for os. Fra det store uoverskuelige til det helt nære.
Mange nævner, at de gerne vil gøre en forskel og ofte handler det faktisk om dem selv. I dag sammenligner man sig med hele verden, fordi den kommer forbi hvert sekund på ens mobil. Når man er ung er det svært at gennemskue, at selv om influenceren i sit videoklip lyder som om og ser ud til at have styr på de kloge løsninger, så er det nok sjældent virkeligheden. Og måske endda sponsoreret salg af en ydelse eller et produkt.
Hvis nu hver især af os gør en indsats, en forskel, i vores nære miljø af relationer og god opførsel generelt, så ender det jo med at sprede sig som ringe i vandet. For kun sammen kan vi gøre en forskel. Lykken ligger ikke i alt det, vi ikke har og måske aldrig får men som vi tror, de andre har, men lige der foran os, hvis vi løfter næsen og bruger øjnene.
Lige i øjeblikket kigger jeg nu godt nedad, for jeg vender biller (oldenborrer tror jeg), når jeg går tur, for når de kommer ud på skovstien, så vælter de om på ryggen og vil dø. Men jeg er også totalt gak, det vedkender jeg mig. Jeg plukker heller ikke altid blomsten, der står og lokker med sin skønhed, for den har fortjent sit liv fra knop til frugt. Det er ikke frelsthed, bare en glæde over at se liv. Så enkelt endte det for mig ♥
God weekend og sig frem, hvis I gerne vil have mig over i et bestemt spor.
Nina Rachlin skriver
Fine tanker, fra et fint menneske❤️ Du har så meget ret i det du skriver.
Tak for det kære Lise😍
Lise Grosmann skriver
Nina Rachlin: Tusind TAK kære Nina, du gør mig meget glad med dine ord, for det var efter store overvejelser, at jeg skrev. Kærlig hilsen, Lise
Kis skriver
Kære Lise – Tak for dit smukke skriv! Vi går ikke gennem livet uden sorger og kriser, og det kan ikke behandles eller diagnosticeres. Glæde og sorger er tæt forbundne og alt er en overgang – og det kan bare være så hååårdt. Jeg kan anbefale bogen af Pia Callesen “Lev mere – tænk mindre” – den giver også stof til eftertanke om hvordan vi kan håndtere vore tanker, når vi møder modgang. Du har været igennem en del kære Lise – og alligevel udstråler du bare energi og overskud du deler her på din skønne blog
Lad os nyde det smukke efterår.
Lise Grosmann skriver
Kis: Kære Kis, tusind tak for kloge ord og for smukke ord til mig <3 Nej, vi skal ikke sætte diagnose på modgang, glæde og sorger, som er en del af et menneskeliv. Men vi skal selvfølgelig hjælpe og støtte dem vi elsker og er nær på, så det bliver lettere at se det lys, der er for enden. Og det kan jo være en god idé at bruge andres ord til at få sat indre ord på sin egen krise, så tak for at nævne Pia Callesen's bog, som jeg ikke selv har læst.
Og stort ja til at nyde denne helt usædvanlig lune og dejlige start på efteråret - alene himlen er jo den rene lindring helt ind i sjælen.
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹🌹
Det rører mig dybt – hvert eneste ord du skriver ❤️
Og hvor er det sandt!
Nogle gange når folk taler om ‘carpe diem’ så tænker jeg på en kærlig ældre omsorgsleder der sagde disse ord for år tilbage: ja gid folk ville starte hjemme med den store revolution så vores kære gamle medborgere ikke skal sidde med suk og tårer i øjnene og vente på et lille besøg!
Har selv en fæl mistanke om at det i virkeligheden er reklame-verdenen med sine evige tillokkelser der maner os alle fremad.
Man hører et slogan, ser en flot sammensat livs-situation, og straks dukker tanken op: åh jeg bliver tabt hvis jeg ikke gør/mener/køber…
Imens har virkelighedens sande helte travlt med at leve for – ikke sig selv, men andre ❤️
Tak for dine kloge og skarpe tanker ❤️ og tak fordi du er her 🥰
Kærlig hilsen Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Kære Karin, det lyder måske forkert, men jeg er glad over, at mine ord har rørt dig. Og nu, du skriver det om ældre med den korte ende af livet tilbage, der sidder og venter på et besøg, som ingen gider, så kommer jeg til at tænke på under corona. Alle talte og skrev om, at det var synd for de unge, at de kun kunne være sociale få ad gangen og vist var det trist og jo selvfølgelig, at deres skolegang blev påvirket, men jeg tænkte hvert gang, at man havde spærret de gamle inde på plejehjemmene, de måtte ikke få besøg. Tænk at sidde der og ikke ane, om man lever året ud og får set dem, man har elsket hele deres liv. Børn, børnebørn….
Og din mistanke er ikke helt ubegrundet, der er masser af sponsoreret indhold på de digitale platforme og vi bliver jagtet af de der algoritmer, der lurer vores mønstre. Og så er det der på skærmen, det perfekte, som vi ikke selv har eller er. Og det rammer selvfølgelig især de unge. Man måler sig, sammenligner sig….Og ja, så må virkelighedens helte leve for andre.
Og i den grad tak for at du deler tanker og tak fordi du er her og har været det trofast i mange år <3 Kærlig hilsen, lise
Frederikke Høfler skriver
Kære Lise,
Dit fine, rå og rørende skriv rammer mig midt i en grundigt udfordrende periode af mit eget liv, og jeg hører for mit indre øre to sætninger, begge er sagt af (formoder jeg) kloge mænd.
Den ene er; Går du gennem helvede, så bliv ved med at gå. Churchill.
Den anden; Det er en vildfarelse, at vi tror, at livet skal være let. (Let omskrevet pga. hukommelsesproblemer) Hjerne Madsen
Med disse to udsagn in mente, et ønske om at overkomme det mest ubehagelige, at stille mig til rådighed for børn og venner samt at udøve indadvendt blidhed mod mig selv, må jeg langt henad vejen give dig ret. Navlepilleri giver sjældent et godt resultat, for overtænkning og granskning af ens egen lille verden kan jo ikke foregå uden at den ses på baggrund af den omkringliggende verdens relief. Metakognitiv tilgang (at slippe overtænkning og rette blikket udad) har klart sin berettigelse i mange af livets bølgedale, men egenomsorg har for mig altid været et ømt og overset punkt, som jeg nok ikke er ene om. Jeg bøvler med at finde den hårfine balance mellem at være der for andre og at være min egen bedste ven i nøden.
I min lille personlige lomme af verden, er et smil fra en fremmed på gaden, en lille blomst på stenbroen og en venlig gestus med til at minde mig om, at alt er forbundet. Og JA FOR SULEN DA – løft næsen og blikket, for i mødet med omgivelserne, ser vi vores egen ubetydelighed og den mægtighed, vi samtidig er en del af.
Tak for dine altid så fine tråde af ord og billeder, som inviterer på en oplevelse af autencitet i værdier og skønhed i ordets allerbredeste forstand.
Lise Grosmann skriver
Frederikke Høfler: Tusind, tusind tak for kloge, sande og smukke ord. Jeg er helt enig i det hele.
Jeg var lidt nervøs ved at skrive teksten, fordi det let kom til at lyde som om, at jeg ikke mente, at man skulle yde egenomsorg. For selvfølgelig skal man det og selvfølgelig skal man tage hånd om sig uanset om det fysiske skranter eller det er følelser, der vakler under stress, sorg og hvad der møder os – og somme tider slår så hård, at vi for en tid er slået ud.
Men som de kloge citater nævner, så er det vigtigt at vide, at sådan er livet, det er ikke altid lige farbart og så er det, at man skal blive ved med at gå. Og som regel finder man stien.
Når man har det skidt, så har jeg personligt fundet hjælp i bare at fortælle, rase og tude og få en følelse af udrensning. Andre kan vise forståelse, råde men det, man har allermest brug for, det er at føle, at noget holder af en, ‘har ens ryg’, som det hedder.
Og jeg elsker, når du skriver – alt er forbundet og vi er jo engentlig ‘bare’ en del af noget mægtig stort. Jeg tror, at hvis man forstår det rigtigt, så føler man denne forbundethed og vil måske aldrig føle ensomhed, som jo er et stort problem.
Tusind tak kære for tanker og ord <3
Liv Davids skriver
Tak for dine kloge ord og tak fordi du gavmildt deler det, som har været vanskeligt i dit liv med os herude.
Jeg er selv i endnu en meget vanskelig periode i mit liv, heldigvis har jeg nære relationer som gør en kæmpe forskel. Jeg elsker at dele stort, småt og svært med mine yndlingsmennesker, og det går heldigvis begge veje 💜
God weekend til dig kære Lise
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Tak kære, og hvor er det bare sødt af dig at skrive. Jeg håber, at du finder vej gennem det, der lige nu volder dig vanskeligheder. I den slags tider er yndlingsmennesker bedre end andet. God weekend også til dig med kærlige tanker herfra <3
Annette skriver
Kære Lise
Jeg klappede i mine hænder og smilede enig til dit skriv om selvoptagethed. Jeg synes, at du har ret, og jeg synes, det er trist.
Men smilet stivnede, da jeg læste om, hvad du har været igennem.
Du har en klog, dejlig holistisk blog, som jeg altid nyder at læse.
Hybenkerneolie, som jo er fedt, kan det bruges på fx næsen med store åbne porer, eller vil det bare gøre porerne mere åbne?
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Kære Annette, jeg ved ikke, om det er selvoptagethed – måske usikkerhed og en frygt for at falde igennem andres bedømmelse. Men livspraktisk er det jo ikke for nogen at vende blikket for meget mod sig selv. Man skal jo igennem det og uanset hvor mange coaches og terapeuter man eventuelt søger hjælp hos, så skal alle gode råd jo føres ud i praksis af en selv. Udfordringer kræver handling. Og i det små er jeg jo et eksempel på, at man kan komme igennem det hel (;
Til porerne er det en god idé at bruge den salicylsyre-peeling, jeg nævner, og hvis du har stor talgproduktion på næsen, så spar på fedtstoffet der, så huden ikke er helt lukket inde. Men hybenkerneolie er en let olie.
Venlig hilsen og tak for at skrive <3
Anneka skriver
❤ SÅ smukt’
Det ‘vækkede’ mig i den grad på flere måder. Vil skynde mig til havet og nyde dagen sidste sol og bare glædes over at være i live. Med alt hvad det indebærer
Inderlig tak
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det gør mig meget glad, at du synes det, og tusind tak for at skrive det <3 Hvad end livet har givet os, så synes jeg selv, at havet er en trofast trøster. Forleden lagde jeg mig i sandet og var nær faldet i søvn til lyden af skvulp i vandkanten. Så kan man næsten ikke forlange mere af øjeblikket. Jeg håber, du fik en smuk oplevelse - og tak igen for dine ord <3
Sidse Andersen skriver
Herligt og opløftende skriv synes jeg.
Og jeg er medlem af billeklubben og alt det andet kravl jeg redder hver eneste dag ude som inde.
God weekend 🙂
Lise Grosmann skriver
Sidse Andersen: Hvor dejligt, at du synes det – og tak for at skrive det. Jeg sidder og smiler stort og ved lige, hvad du er for en. Før jeg skulle gå tur i dag var der kommet en stor – temmelig stor – gedehams ind, og den fik jeg i et glas og satte låg på og så slap jeg den fri et sted, hvor der var tæt bevokset. Jeg kan ikke godt tåle hvepsestik, så jeg var ikke tryg ved, at den slog sig ned her (; God weekend <3