Hvor tynd må man være for at slippe gennem andres nåleøje?

Jeg vover et lille oprør. Nej, egentlig bare et lille forsøg på at nuancere og gøre opmærksom på, at nu løber de ensidige fordømmelser igen løs på Instagram. SELVFØLGELIG skal alle spise den mad, der giver kroppen og alle dens ‘systemer’ det den skal bruge for at holde os sunde og funktionsdygtige.

Men vi ER altså født med forskelligt genetisk udgangspunkt.

Jeg for eksempel som en bette svækling, der blev sendt på svagbørnskoloni. Man mente formentlig ikke, at mine forældre kunne sørge for mig. De måtte også konstant høre på gode råd fra klogere-end-dem-på-fodring-af-børn, og her lød det, at jeg bare skulle have noget piskefløde og hvidtøl. Jeg har selv måttet høre det.

Jeg blev i øvrigt også sat i behandling med kulbuelys. Jeg talte med hudlæge Peter Bjerring til det her event <3 og sagde til ham, at jeg mente, at min hudkræftdut på næsen måske stammede fra dengang jeg sad foran lamperne, der gør højfjeldssol til det rene ingenting. Han grinede og sagde: “Du var en lille svækling, dem gav man kulbuelys og de fik kræft på næsen!”

Foto: Beklager kvaliteten! Her er jeg formentlig 20 år og har – omend  glatte og fine – altså tynde arme. Der var ikke, og der kom aldrig, meget ‘sul’ på mig. Livretterne dengang var klassisk dansk mad som f.eks. paneret flæsk og stuvet hvidkål, der blev drukket bajer og vin og spist kager, men kalorierne blev ikke til fedt.

Jeg kan huske, at jeg som purung – og lige så identitetssårbar som alle andre i de formative år – blev kaldt mager. Altid dengang og altid senere af mit eget køn. Aldrig mænd. Og jeg hører det såmænd stadig omend mere sjældent i dag, for hvem gider gå op i udseende på kvinder på min alder.

Før nu, hvor det er nyt brændstof til tiden, hvor meget (måske mere end godt er) drejer sig om kvinder.

Men JA, ikke mindst mennesker, der har bestemt sig for at lave en personlig profil på digitale platforme som Instagram, hvor de selv er fokus og forbillede, har et ansvar. Det gælder i øvrigt også dem, der deler skrevne og talte ord om hudpleje. Alle må føle, gør og tænke som de vil, men alle har et ansvar, når de smider det ud til måske flere hundrede tusinde mennesker, som det er tilfældet for mange berømtheder.

Foto: Hvis man læser kommentarer, så er jeg ikke alene om ikke at være helt enig i det ensidige syn på det umiddelbare syn – om man så kan sige

Lige nu er Demi Moore i fokus for at fremvise magre arme. Jeg vover at melde mig, for sådan ser mine arme også ud, jeg pakker dem bare ikke ud og viser dem frem. Man mister muskelmasse med alderen og også selv om man bruger dem. Tro mig mine arme har en del at gøre i et stort hus og en stor have og en stor del daglig ‘vægtløftning’. Men da jeg ikke har fedtet, der pynter, så ses muskelmanglen mere nu end da jeg var ung. Og samtidig ligger huden jo heller ikke så stramt, og så ser det hele mere ‘skeletagtigt’ ud, som er udtrykket, man lige nu bruger.

Man kan med lidt ironi siger, at hun, Demi Moore, og hendes ligesindede i fokus har fået deres ‘second moment’ af medieopmærksomhed. For os andre er det jo sådan, at for hvert step op i alder ryger man et step ned i værdi, som en erhvervsleder sagde. Mærkeligt….man bruger år på at fylde op med viden men det er rynkerne man får undervejs, der tæller ned – og nu også de magre arme. Tænk sig engang var alder visdom og vist nok stadig i nogle kulturer.

PS: På et tidspunkt sad jeg til et møde, hvor fadet med flødeboller – dem med marcipanbund, som jeg er vild med – gik rundt. Da jeg havde spist tre sagde jeg til min sidemand: Nu må jeg hellere stoppe! Det var et udtryk for velopdragenhed, men hun opfattede det som sundhedsskræk og sagde: Nej, du skal ikke, for når folk kommer op i alderen, så spiser de alt for lidt.

Ups! Nu tror jeg, det bliver svært at finde nogen kostforstandig, der mener, at det er flødeboller nogen mangler at spise, og i øvrigt lå der jo også en helt sikkert ikke bevidst men ikke desto mindre en nedgørelse af, at jeg har brugt mere end 40 år i sundhedsskriverafdelingen.

Enhver, der kender mig, ved, at jeg ikke kun ‘spiser haven’ – alt det gode hjemmedyrkede – men æææælsker kager og chokolade. Jeg får MINDST tre af mandens store hjemmebagte HVER dag. Jeg får masser af nødder, avocado og Irma’s rejesalat – for nu at nævne noget af det fedende. Og da jeg var ung og spiste seks halve til forkost og livretten var paneret flæsk og stuvet hvidkål var jeg også mager. Jeg har yderst sjældent bevæget mig over 50 kg. Jeg kan ikke gøre for det, og jeg leder stadig efter en forklaring. Måske har jeg ikke så mange fedtceller at fylde i.

Og SÅ ikke mere om me me me (;