Hva’ så 2026?

Bioteknologien vinder, for vi vil have optimal effektivitet

‘Hva’ så 2026?’ er overskriften på min artikel i det Helse, der lige om lidt ligger gratis på mithelse.dk. Og med året i gang begynder man så småt at ane, hvad der måske slår an, for ud over gensyn, som det altid er i trendverdenen, så sker der jo også nyt. For eksempel på ingrediens-siden selv om der stadig lånes fra naturen, herunder den i os og vores hud.

En af de trends, det bliver interessant at følge, det er således en forudsigelse om, at ‘natural’ (i betydningen så tæt på natur som muligt) mister momentum og sætter bioteknologi i fokus, fordi der bliver øget krav til effektivitet. Ikke bare brand-lovprisninger, forbrugerne vil have bevist sandsynlighed for at produktet kan det, det lover. Samtidig vil vi se mere specielt til mig’/personalization. Og det sidste i høj grad AI-styret.

Revuze, som jeg linker til ovenfor, nævner godt nok ectoin, som rising star, men den har nu fundet sin plads på mange ingredienslister og er unægtelig kendt gennem millioner af år i naturen. Men kig endelig efter ectoin, ingrediensen der kan det hele. De nævner også fermentering, og her er vi ovre i tiltrængt mere fokus på hudens mikrobiom. Og så nævnes endnu mere fokus på K-Beauty, og det ser vi allerede.

Og så hæfter jeg mig ved en trend, som Revuze kalder ‘Skin-tellectual’, og krydser fingre for, at mennesker som mig, der har brugt et liv på at kloge sig, får plads i læserbevidsthed. At informations-søgere begynder at bladre videre fra en uendelighed af influencere, der dropper-drypper kinder (; Det med seriøs information på produkterne, som Revuze nævner, må jeg overlade med en opfordring til de mange brands, der praktiserer beauty-bavl. Shhhh Lise!

Foto: Foreløbig ‘the one and only’ og i den grad på forkant med de nye trends ♥

Lige nu mødes vi af labels og INCI-lister med mange forkortelse og ord som PDRN, NAD+, EGF, exosomer, ekstremofiler, peptider og stamceller og svampene har bestemt heller ikke forladt hverken kosmetik, kosttilskud eller såmænd en spirende brug inden for medicinen. Der skrues på effektiviteten i laboratorierne og sådan noget som peptider spås nyt stort fokus, og multitalentet kobberpeptid nævnes specielt. Peptider er jo aminosyrer i samarbejde fra to styk til 50, hvorefter de omtales som de proteiner, de bygger.

Peptider er således biologisk beskedtjeneste, og det samme er, hvad man kalder exosomer. Og går forventningerne et skridt længere end at glatte rynker, så er det et job, som exosomer ekspederer til ‘nye højder’. De nano-små sendebude ikke ’bare’ forhaler eller mindsker tegn på aldring men hævdes at få celler til at vende tilbage til en yngre udgave af sig selv.

Exosomer er celle-til-celle-budbringere lastet med biologisk materiale som vækstfaktorer og proteiner for at kommunikere forandring og forbedring. ’The AI of skincare’ kaldes exosomer, fordi de kommer med redigeringsmuligheder i DNA. Biotechfirmaer som Acorn høster fra egendonering og fryser ned, men ingen behøver ringe til deres hudlæge, for det meste sker foreløbig kun i den medicinske verden.

Foto: Tromborg Exosome Collagen Mask * Dermalogica Phyto Nature e2 * The Inkey List Hydro-Glow Complex.

Inden for kosmetikken overlader man leveringen af forbedring til exosomer hentet i plantestamceller eller lactobacillus, der også har effekt på hudens mikrobiom . Målet er at de med deres indhold signalerer foryngelse af cellepotentialet for fornyelse, forsvar, reparation og dæmper inflammation. Dermalogica har for nylig lanceret deres professionelle behandling Exo Booster baseret på Lactobacillus exosomer, peptider, omega fedtsyrer m.fl.

Hyppigt anvendes exosomer i forbindelse med f.eks. microneedling, da åbninger i hudbarrieren vil hjælpe exosom-budskabet tættere på celleaktørerne. Det kan man jo så mene forskelligt om – altså at en ingrediens skal tættere på blodbane og potentielt optagelse i kroppen. Men skal der microneedles eller hudbarrieren på på anden måde gennemtrænges, så bør det ske i dygtige professionelle hænder med sterile ‘redskaber’.