Det gælder om at afskaffe dårlige vaner og komme uheldige gener i forkøbet
Og det er egentlig ikke blevet mindre vigtigt nu, hvor man har indset, at selvfølgelig tæller gener ikke kun 20 procent og resten af det, der kommer til at præge os, det er udelukkende livsstil. En påstand, som man især i hudplejebranchen har holdt af. Men selvfølgelig er der vaner, der både sætter spor i sjæl og legeme og i sidste ende slutter livet før generne ville have gjort.

Foto: Lea Hellmann Midtgaard holdt foredrag ved et møde, jeg deltog i for nylig. Og det gjorde hun spændende og indsigtsfuldt, så heldigvis har hun skrevet bogen ‘Mentalt Overskud’, der vil være en stor hjælp til at få styr på stress. Men der er flere veje til overskud til gavn for hud, og det er New Nordic mere end meget dygtige til i min opfattelse. Her et eksempel fra deres nye serie Longevity™, og Spermidin har især fokus på sund celledeling og antioxidant-assistance – noget som hud, der er et af de hastigt fornyende og miljøudsatte væv, har god gavn af støtte til. Og så fra deres serie af kosttilskud med svampe, Beauty™ Mushroom, der støtter hudens projekt elasticitet.
Hvad gener angår, så er I nok andre end mig, der oplever dem sætte deres præg og jo mere jo ældre, man bliver. Alene fordi man ikke tænker så meget over det, når der er fart på livet. En af de ting, jeg selv længe har anet, det er udsigten til at blive skaldet. Eller meget tyndhåret. Det blev min mor. Hidtil har jeg trøstet mig med, at hun unægtelig af flere årsager ikke havde så sundt et liv som jeg har haft mulighed for – og viden til – men det sidste år er det gået uhyggelig stærkt. Hvis jeg skal være ærlig, så er jeg smådesperat.
Til gengæld holder min hud sig forholdsvis pænt, og det gjorde hendes – trods livsstil – også. Jeg sidder faktisk lige nu og skriver om hud og kollagen til Helse, og her nævner jeg S’erne. Det med sukker, som jeg har skrevet om flere gange, og hallo! danskerne har verdensrekord i slik/søde drikke-forbrug. I øvrigt er vi også tæt på at have verdensrekord i modermærkekræft, hvor hovedgruppen er yngre kvinder, som nok også er dem, der kører med mere end fredagsslik (selv om det er slemt nok). Jeg siger ikke, at der er en sammenhæng, men jeg konstaterer, at en sukkerbelastet fiberstruktur ikke styrker huden.
Og så til overskriften, og S’erne er jo sol, smøger, sprut samt for lidt søvn. Det har de fleste nok styr på, men så er der s’er, der måske går under radaren – sukker som nænvt, og så et af de slemme, som få nok forbinder med fibre i huden. Jeg har delt teksten på Instagram men for jer, der ikke følger der og ikke vil vente til Helse udkommer, så er der lidt stress-fakta her:

Foto: Her er nogle rigtig fine eksempler fra kategori neurokosmetik og assistance til kollagenprocessen i huden. Dermalogica melder nyt på begge fronter med Neurotouch Symmetry Serum, der arbejder på flere niveauer – på det sensoriske, med peptider, CoQ10, adaptogener mm. Pro-Collagen Banking Water Cream melder ind med peptider, der bygger kollagen, dyb fugt, fermenter til barrieren mm. Nivea var i min hukommelse blandt de første til at udvikle hudpleje med Q10, en vigtig energifaktor for vores celler og i Q10 Anti-Wrinkle Expert Dual Action Serum tilføjet anti-glykation teknologi, så kollagen kan slippe for at karamellisere og i stedet sno sig spændstigt. Senest har de udviklet Cellular Epigenetics Age Rewind Serum med en et kompleks, de kalder Epicelline® som sætter ind på de fleste faktorer i forhold til det hud mister. Paula’s Choice CellularYouth Longevity Serum med ‘aldersafbrydende teknologi’, som de skriver – og på ingredienssiden ses dem, der kendt for at kunne.
It’s All About ’Skin Calm’. Vi skal ’lytte’ til vores hud og indse, at den er et økosystem. På tide kan man sige. Således lever mange af os i en virkelighed, hvor et af livets panikløsnings-systemer (kæmp/flygt) ofte ender med at blive en tilstand. Altså kronisk stress, ’frys’tilstanden, badet i stresshormon, som påvirker hele kroppen. Hjernen jo. Men også huden.
Man taler om ‘the target organ theory’, altså hvordan en persons følelser manifesterer sig for eksempel i huden og igangsætter nedbrud af de bærende fibre. På et tidspunkt interviewede jeg dr. Paolo Giacomoni, og han var i den grad en pionér inden for ældningens biologi. Han forklarede, at når vi stresser, så siger hjernen: Av, det gør ondt og spytter neuropeptider ud fra nerveenderne, og når de kommer ud i huden laver de det man i fagsproget kalder ’neurogen inflammation’.
En inflammation, der ikke går den traditionelle vej via kroppens immunforsvar. Blodkar udvider sig, hudirritation med rødme og kløe opstår og risiko for hudsygdomme. Hudceller kommunikerer således direkte med nervesystemet.
Alt, hvad der provokerer en inflammatorisk cyklus er en ældningsfaktor. Således taler man i dag om ’skin-brain axis’ som aktør på en lang række områder. Psykodermatologi og neurokosmetik spås sammen med fokus på mikrobiom og mentalt velvære at definere fremtidens hudpleje.
Vi skal huske at tage nogle gode MUS-samtaler med huden og være sikre på, at den trives med, hvad vi tænker, føler og gør.

Skriv et svar