Hvad man dog hører og læser….
Sådan sidder jeg og siger til mig selv ofte mange gange om dagen, når jeg under dagens scrolleri støder på skøre og sommetider vanvittige og potentielt skadelige forslag til egenforbedring. I hvert fald kan man konstatere, at vi lever i et beautyunivers præget af overload. For meget og forkert. Det rigtig manges hud – og helse – har brug for er jo mindre og ikke mere.
I den afdeling, hvor man skal kigge sig godt for, hører en trend, der går derude lige nu i heden: Antiperspirant til svedvåd hud i ansigtet. En kollega i branchen sendte mig en video og spurgte mig, hvad jeg synes om sagen. Det første, jeg tænkte var: Hvorfor er de unge vilde med den trend, for de laver jo lag på lag på lag for at få fugtskinnende glass-skin, og det får de da ikke bedre helt naturligt end med sved. Og sved indgår jo endda i hudens naturlige fugtfaktor.

Foto: De omtalte hudhjælpere og bud på problemløsning samt kløeeksperten A-Derma Control’s Exomega Control Anti-Scraatching Spray. Jubiii for spray her, så man kan nå om på den anden side uden at slå krølle på sig selv. Og så den nye Heliocare After Sun UV Repair Gel Cream, der altså er til både ansigt og krop. Den indeholder bl.a. den patenterede antioxidant Fernblock® med reparerende egenskaber lige som flere andre ingredienser i gel’en, der giver max fugt og holder på den med hudens barriereven squalane i dobbeltudgave.
Men i hvert fald er antiperspirant til ansigtet et produktgrumset område, hvor man i min optik skal holde sig til de kosmetikmærker, der satser mere på indhold i produktet end på de digitale medier. Såfremt spray med kildevand og viften ikke klarer opgave, så falder min anbefaling, hvis du har brug for at stoppe lidt af svedstrømmen fra pande og overlæbe, på Ducray Hidrosis Control Antiperspirant til ansigt, hænder og fødder. Ducray er det tætteste, du kommer på medicinske produkter. Og de findes, men det kræver besøg hos læge.
A propos Ducray, så kan du se frem til et produkt, som rigtig mange og ikke mindst de pubertetsramte unge fyre kommer til at sætte pris på. For hvor mange er så yoga-atletiske, at de kan besmøre hele ryggen fra nakke til lænd. Selv om det hyppigst er øverste del af ryggen, der kan springe ud med bumser. Ducray lancerer nemlig om godt en måned (!) en anti-blemish Body Spray i deres Keracnyl-serie, så man kan nå hver en centimeter hud. Det her er bare et ‘glæd dig’ forvarsel ♥
Indtil da kan man hente hjælp hos søstermærket Avène, der også er skabt af Pierre Fabre, nemlig Cleanance Comedomed Peeling Cleansing Gel, der holder porerne fri for de tilstopninger, som aknebakterier trives i. Og den kan anvendes både i ansigtet og på kropshud som den på bryst og ryg, hvor problemer med ’urenheder’ hyppigst opstår. Den indeholder et kompleks, Comedoclastin™, til at klare det job samt mælke- og ravsyre og zink. Og selvfølgelig Avène kildevand, der gør godt også for hudens mikrobiom (se foto).
Det er dejligt, at stadig flere formulerer produkter, så de officielt kan anvendes både på kroppen og i ansigtet. Vi tager lige lidt mere om den ofte forsømte kradratmeter (+) hud næste gang.

Skriv et svar