Jeg har igen fået næsen op af Spa Fit bodyscrubben (-; og rettet mod skærmen, for jeg kom i tanke om, at jeg måtte nævne den mest berømte grapeduft af dem alle, Calyx. Og her kan vi virkelig tale om en kult-klassiker, som jeg ved, mange af mine kolleger har hjemført fra udlandet. Det behøver hverken de eller vi andre længere, for i maj kom den til Danmark og fås nu i fuldt sortiment.
Duften er skabt af Sophia Grojsman, som har fortalt, at det duftudtryk, hun ledte efter, var “citrusduftende natteluft”, og det lykkedes hende at skabe duften med en citrusnote, der bevarer sin styrke fra topnote til basenote. Og det er meget usædvanligt inden for parfumeteknologi. Det er det også, at den eneste frugt, der bruges i duften, faktisk er grapefrugt. Så Calyx må mindst gøre 10 år yngre, hvis vi fortolker Hirsch’s forskning frit.
En anden skøn grapefrugtduft, som fås i den lækreste bodybløde creme, er Origins Gloomaway. Selve duften er udgået, men der fås bodyprodukter og body mist. Har du problemer med at få misten, så fås fuldt sortiment på origins.com
I øvrigt gennemførte Hirsch et lignende studie på, hvordan mænd opfattede kvinders vægt, hvis de havde blomsterdufte i næsen. Og vil du tro, en blomsterduft kan få dig til at syne seks kilo lettere. Maison Martin Margiela’s nye Replica Flower Market og DKNY’s ligeledes nye Fresh Blossom Eau So Intense må være de perfekte figurforførere.
Meeen selvfølgelig måtte Hirsch – der som nævnt er direktør for Smell and Taste Treatment and Research Foundation og læge med speciale i neurologi og psykiatri, så han er ikke hvem som helst – yes…han måtte bare teste, hvilken duft, der kunne – her må vi hellere blive i lidt videnskabelige termer – “øge den penile blodgennemstrømning”. Jeg tænkte straks Shalimar, Opium sensuella-agtige dufte, men NO, den duft, der ophidsede mænd mest, var duften af doughnut og lakrids!
Make your choise my ladies!







Skriv et svar