For meget slider på sammenholdet
Fra et hudsynspunkt er det godt, at solen, som så mange har så svært ved at omgås fornuftigt, nu bliver svækket i sin UV-stråling. Men vi har masser af lun luft til gode, det er jeg sikker på. Fakta er det dog, at når kalenderen i dag siger efterår, så følger naturen jo efter med køligere luft og allermest blæst, og vi flytter indendøre til risikoen for radiatortør hud, som hende HER kalder det. Derinde i stuerne er der en ting, der er næsten værre, og det er, at vi nu igen futter stearinlys af og måske har ild i brændeovnen. Nanopartikler, der gør rigtig skidt på hud.
Men det beskytter den her ingrediens også imod. Og den er for al hud – også den fedtede – for det er naturens opskrift på sammenhold. Så nu skal du til at kigge efter mere end ‘hydration‘ og skrue op for ‘moisturizing’. Selv om det er lidt uklare begreber. Så lad os holde os til den del, din hud skal sikres ekstra nu, hvor udfordringerne øges, nemlig de sammenbindende ceramider, fosfolipider, phingolipider. Jeg skrev mere HER om ceramider.

Hud har mange måder at bevare sig på, og som det gælder alt her i livet, så er sammenhold en forudsætning for styrke. Når celler deler sig nede i bunden af vores overhud, så begynder de en vandring mod overfladen og undervejs mister de deres cellekerne, og der sker mange forandringer. En af dem er, at den fedtmembran, der omgiver hver celle, bliver til celle’cement’ mellem de nu døde hudceller. Billedet, som du har hørt beskrevet før, om celler som murværk og ceramider som cementen mellem stenene. Sådan meget forenklet.
Og når ceramider m.fl. er for al hud, så er det netop fordi sammenhold ud over styrke også er det vigtigste for at holde fugt nede i hudbassinet. Og den fugt dernede er forudsætningen for at din hud for eksempel kan lave kollagen. Forenklet. Og her komme det så ind, at for ikke at trække på de reserver, så skal der være et passende fugtniveau i de øverste hudlag. Mindst 10% siger man.

Foto: Hav også det stærke sammenhold i erindring, når du renser…
Og den fugt og hele hudens gode sammenhængende balance er forudsætningen for, at du får noget ud af kosmetikkronerne. For når du bruger dit serum med peptider, EGF og A-vitamin, så skal de cellesnakke, kommunikere, for at sætte forbedrende processer i gang. Som jeg plejer at skrive: Gøre huden bedre til det den er bedst til. Uanset ingrediens, så er det huden, der skal gøre arbejdet. Så husk altid det essentielle velvære – også for din hud ♥
PS: Når de så når overfladen de kerneløse flade celler, så sørger enzymer og gnid og gnub for at løsne bindinger så de kan drysse og give plads for næste generation, der nu er klar til den store opgave at være first line of defense.
Og ja, vi er mange, der også har brug for supplement til barrierebevarelse – altså bl.a. squalane, som huden kender fra sig selv og sender ud på overfladen via talgkirtlernes åbninger. Og så er der jo mange fine planteolier/fedtstoffer.

Skriv et svar