Det handler om noget, der er billioner af, og andet, der er for lidt af
Når jeg bruger ordet ‘kæphest’, så tænker jeg på min kollega Helle Forum, som døde alt, alt for tidligt. Hendes kæphest var mikrobiomet, og hun skrev bogen ‘Probiotika’, og hvis hun havde fået lov at blive her blandt os, der kalder os levende, så ville hun sikkert have skrevet flere bøger. Men vigtigst af alt, så ville hun have råbt derude i formidlingsland, at NU skal vi altså lære det. At småskidtet, mikroorganismerne, i og på os er der MEGET mere af end vi har celler. “Bakterier har levet på jorden i fire milliarder år…alene tyktarmen er koloni for 100 billioner bakterier, hvor 400 arter bearbejder den mad, vi spiser….”. Citat fra Kai Finster’s bog ‘Bakterier’/Tænkepauser/Aarhus Universitetsforlag.
Hvis vi rykker udenpå til huden, så husker jeg bl.a. et møde for snart nogle år siden, hvor jeg spurgte hudlæge Johan Milling Holk Poulsen, om han brugte probiotika i sin behandling. Jeg tænkte selvfølgelig især på udvortes behandling af hud. Men han anbefalede faktisk i visse tilfælde folk at tage probiotika. Altså kosttilskud for at hjælpe tarmens mikrobiom og immunforsvaret.
Se DET er en hudlæge. For også hudproblemer – eller måske endda især hudproblemer – har mange årsager fra de genetiske til bøvl med tarmsystemet og psykisk stress. Og det er jo, som Milling nævnte, på tide, at også læger/hudlæger ser ind i en fremtid, hvor traditionel behandling – og især antibiotika – bør afvejes mod om man for eksempel kan opnå positivt resultat ved at påvirke mikrobiomet.


Foto: Et mist med en af de her kan faktisk være en rigtig fornuftigt og nem hjælp til balance i hudens mikrobiom, fordi de begge to indeholder mineraler og mikrobiom-stabiliserende ingredienser, der dæmper tendens til inflammation og styrker hudens modstandskraft. Oluf Borbye Pedersen nævner faktisk La Roche-Posay i sin bog ‘Magtfulde mikrober’, men Avené’s Eau Thermale har samme gode egenskaber.
Vi nåede såmænd vidt omkring i det probiotiske landskab fra udvortes til det helt utrolige, at man kan behandle vanskelig infektion med fæces-transplantation. Her er foreløbig tale specifikt om Clostridium difficile-infektion, men perspektiverne er måske mange. Herunder behandling af hudsygdomme, som faktisk er et broget billede i årsagsforklaringen, fortalte Milling. Jeg tror også, at jeg på et tidspunkt nævnte, at hudlæge Hans Christian Ring har modtaget legat fra LEO Fondet til at forske i hudens mikrobiom i forbindelse med den inflammatoriske hudsygdom hidrosadenitis supprativa.
Det får mig jo til at tænke over, at det her næppe kun betyder noget for tarme og hud, og her kommer vi til det, der er lidt en kæphest for mig. Sjovt nok, for jeg har jo ikke børn, men så er det måske bare misundelse over ikke at oplevet både smerten og glæden ved et liv, der vokser og fødes under mit ansvar.
Jeg kan slet ikke skrive det uden at huske podcasten HER, hvor @rikke-på-vrangen taler med Henrik Dybvad Larsen, som er psykolog med speciale i prænatal og perinatal psykologi. Hvordan vi havde det inde i vores mors mave. Mine forældre ville ikke have det barn, der var mig – og de er tilgivet, det var svære tider og de kendte mig ikke (; – men jeg har efter den podcast ofte tænkt på mine ni måneder. Men født blev jeg og ammet – og holdt af.
Det er ikke alle forundt at føde naturligt og heller ikke alle forundt at amme. Men hvis man er så begunstiget fra naturens side, hvordan kan man så vælge det fra? Og hvordan kan man fra politisk og erhvervsmæssig side satse børns ve og vel og fremtid ved at lokke kvinder hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Måske er nogle af de mange psykiske problemer og diagnoser, vi ser, en følge af en dybere ubalance og mangel.

For kan det være rigtigt, at barselsorlov er en politisk/karrieremæssig/ligestillingsmæssig sag og ikke hvad barnet har brug for? Handler det ikke om at give sit barn den bedste start på livet. Og har naturen ikke, som Milling sagde, afgjort den sag? Sundhedsmyndighederne anbefaler i dag mødre at amme deres nyfødte børn i mindst seks måneder, hvis det er muligt. For at give børn den bedste start på livet, og de gunstige eftervirkninger af den strækker sig helt frem til livets afslutning.
Modermælk er en diamantgrube af immunceller, der virker som et beskyttende skjold mod infektioner og allergier, mens barnets eget immunforsvar er under udvikling, siger Oluf Borbye Pedersen, en af verdens mest indflydelsesrige forskere i mikrober. Immuncellerne beskytter mod alt fra mellemørebetændelse, forkølelse og diarré til allergisk eksem. Og ja….måske også psykiske og mentale problemer.
Men stort ja herfra til fædrebarsel, men læg den oveni. Og så må politik bruges til at belære erhvervslivet om, at det at få børn er et ansvarsfuldt valg, og at det foreløbig kun er kvinder, der kan føde og amme dem, og at det ikke skal gå ud over deres karriere. Og i den grad heller ikke over børnenes sunde fremtid.
Endnu et lidt utraditionel indlæg på en beautyblog og stort tak fordi I bliver og måske læser ♥
God weekend, som forhåbentlig folder sig efterårsvenligt ud. Oktober, du er lige som maj fuldstændig magisk ♥ ♥ ♥

Hvor vildt er lige dette skriv Lise! Tankevækkende hvad tarmsystemet har af indflydelse…!
Oktober ja er magisk! Har set det første tranetræk🤎🍂