Dagens tekst handler om noget af alt det vi ikke ved om vitaminet, der ikke er et vitamin
Hvis nu man skulle finde noget at glæde sig over ved at unge mennesker solsteger deres hud syg, så skulle det være, at de får D-vitamin ad den rute, som naturen har bestemt. Tanken fik mig til at huske, at jeg på et tidspunkt skrev om netop det – optagelse af D-vitamin via hud kontra kosttilskud som så mange anbefaler*. Det var på baggrund af et studie, som blev delt af Trevor Steyn, manden, der stadig er stort set den eneste, der har knækket koden til levende bakterier i hudpleje.
* jeg tager selv for en sikkerheds skyld og selvfølgelig især om vinteren
Trevor Steyn døde sidste år alt for ung, men jeg havde det held at møde ham her i Danmark flere gange. Og ud over sin passion for at udbrede viden om mikrobiomet, så havde han lidt en kæphest med vores ifølge ham fejlsyn på D-vitamin. Studiet, ‘Abstract/Physiological significance of vitamin D produced in skin compared with oral vitamin D‘ har du link til HER, og det er ganske tankevækkende.
Det handler som nævnt om D-vitamin fra sol kontra D-vitamin fra kost og især kosttilskud, som man de senere år har sidestillet. Lang historie i kort essens, så er mekanismerne for optagelse gennem hud og det, man indtager, ganske forskellige også i hastighed. Og vigtigst af alt tilsyneladende i risikofaktor i forhold til kosttilskud.
Ved en enkelt bestråling af huden med solens UVB går der op til syv dage, før D’et er i blodet, mens det i spiseudgave optages med fedt i kosten og 50 procent er optaget efter en time. På grund af D’s lighed med kolesterol, kan det optages i nogle lipo-proteiner og måske ende toksisk ved at øge calcium i blodet og dermed risiko for plak i årerne.
Får vi derimod vores D-vitamin fra den kilde, som biologien har prioriteret, altså via UV-bestråling af huden, så får vi både sikrere og bedre de D-doser, vi har brug for uden risiko for overdosering og toksisk virkning i kroppen. Af den logiske grund, at optagelse af D-vitamin har udviklet sig gennem menneskehedens historie fra vi smed pelsen, mens den fysiologiske omsætning af store doser kosttilskud kun har givet kroppen øvelse i processen i nogle generationer.
Faktisk kan man heller ikke sammenligne indholdet af vitamin i mad og et koncentreret kosttilskud, da maden i sagens natur indeholder mange andre stoffer, som kan have betydning for optagelse og effekt.
Foto: Esse Probiotic Skincare
Så snup din dosis gennem så meget hud som muligt bare et kvarters tid et par gange om ugen i sæsonen. Det kan blive ren win win. Også i forhold til hyperpigmentering, hvor UV godt nok er en udløsende faktor men det er D-mangel tilsyneladende også. Man udforsker således en sammenhæng mellem D-mangel og øget tendens til melasma.
Som bekendt er D-vitamin vigtigt for immunforsvaret og man kan vel sige, at det er født til at være hudvitamin (hvis det nu ellers var et vitamin). Faktisk er det afgørende for at hudceller kan regenerere korrekt, og der er således en sammenhæng til tør hud og dermed øget tendens til rynker.
D-vitamin som jo altså i virkeligheden mere er et hormon, som syntetiseres gennem huden, kan være lavt hos mennesker med vitiligo og andre autoimmune sygdomme. Det står der noget om HER og der er links til videre læsning.
Der kommer stadig flere inputs i lægevidenskabelige kredse, der bryder en mur af ofte totalt unuancerede påstande fra både for og imod sol. Hvor bliver logikken af? Hvis vi var født til solcreme, hvorfor kommer den så først nu? Er det måske sådan, at vi har mistet forbindelsen til den natur, vi er en del af? At søge skygge for eksempel.
Foto: De steder, hvor mennesker holder dyr indespærret på ansvarlig vis, er der sørget for, at de kan søge ly og læ, og ingen hest, ko eller gris søger brændende sol. Den adfærd er vi mennesker ukloge nok til at praktisere på trods af bedre viden
HER er der for eksempel en bred palet af forskere, der kommer med et fælles budskab om risici ved utilstrækkelig soleksponering i bredere helbredsperspektiv. Hvis nu du ikke har tid til at læse, så indsætter jeg nederst et udsnit, som jeg har bedt AI om at oversætte (jeg har gennemlæst og godkendt).
OBS for en sikkerheds skyld – selv om jeg ofte har gjort opmærksom på det: Nej, jeg mener i den grad ikke, at man skal smide sig og solstege på noget tidspunkt. Det har vores forgængere formentlig heller ikke gjort.
For nogle generationer siden havde man den holdning, at lys var helende. Og det var det jo også, for mange fik rakitis. På sanatorier kørte man syge og svækkede mennesker ud i lyset, og det har nok meget været ‘proces D-vitamin’, der har virker, fordi det har stor betydning for immunforsvaret.
Har jeg fortalt, at jeg til Anette’s pop-up-event nævnte for hudlæge Peter Bjerring, at jeg mente, at min hudkræft på næsen måske skyldtes, at jeg havde fået kulbuelys, da jeg var barn. Han lo og sagde: Du var en svækling, dem gav man kulbuelys og så fik de hudkræft på næsen. PS: Jeg har fortalt det, men nu fik I den lige igen (;
Og her det lovede citat:
“Denne artikel har til formål at gøre det medicinske samfund og sundhedsmyndighederne opmærksomme på den akkumulerende evidens for sundhedsmæssige fordele ved soleksponering, hvilket tyder på, at utilstrækkelig soleksponering er et betydeligt folkesundhedsproblem. Undersøgelser i det seneste årti tyder på, at utilstrækkelig soleksponering kan være ansvarlig for 340.000 dødsfald i USA og 480.000 dødsfald i Europa om året, samt en øget forekomst af brystkræft, kolorektal cancer, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, metabolisk syndrom, multipel sklerose, Alzheimers sygdom, autisme, astma, type 1-diabetes og nærsynethed. D-vitamin har længe været betragtet som den primære mediator af gavnlige virkninger af soleksponering. Imidlertid har oral D-vitamintilskud ikke vist sig overbevisende at forebygge ovenstående tilstande; derfor kan serum 25(OH)D som en indikator for D-vitaminstatus være en stedfortræder for og ikke en mediator af gavnlige virkninger af soleksponering. Nye kandidatmekanismer omfatter frigivelse af nitrogenoxid fra huden og direkte virkninger af ultraviolet stråling (UVR) på perifere blodlegemer. Samlet set tyder disse beviser på, at det ville være klogt for folk, der bor uden for troperne, at sikre, at de udsætter deres hud tilstrækkeligt for solen. For at minimere skaderne ved overdreven soleksponering skal man være meget omhyggelig med at undgå solskoldning, og soleksponering i sæsoner med høj UVR-stråling bør opnås gradvist, ikke mere end 5-30 minutter om dagen (afhængigt af hudtype og UV-indeks), iført sæsonbestemt tøj og med lukkede øjne eller beskyttet af solbriller, der filtrerer UVR.”
Altså – betyder det så lige, at de 5-30 minutters soleksponering dagligt, bemeldte studie foreskriver, skal være uden solcreme? Eller læser jeg ikke teksten korrekt? 🫣
Pernille S: Næppe med solcreme, idet man så ikke kan regne med/vurdere, hvor meget D-vitamin, der lægges i depot.
Vi kommer til at høre meget mere om sol og dens mange bølgelængder ikke kun med en masse advarsler. Men der har længe været en berøringsangst selv blandt læger/forskere, fordi advarsler dominerer. Og så har man jo ganske enkelt ikke været klar over, hvor omfattende betydning D-vitaminet har. Det meste, der nævnes er stadig knogler – og så engang imellem immunforsvar, og så er der jo allerede åbnet og påvirkning af alt.