Der er lagt op til noget af et DJ cocktailparty i Papirhallen sidst på dagen i dag. Anledningen er GlobalLaunch of The Perfect V, som Anette skrev så perfekt om i går. Så der er ingen grund til, at jeg går hende i bedene, blot vil jeg minde om, at alt for megen indblanding, og jeg holder mig til den produkt/hygiejnemæssige her, meget vel kan risikere at ødelægge fornøjelsen ved det, der tilsyneladende er formålet.
Vaginaer er ikke bare selvrensende, de får meget let ødelagt den fine bakteriebalance. Så hold hygiejne til den udvendige side. Og surprise naturen har ikke glemt at fjerne genet for behåring, så lad lidt af det blive tilbage på strategisk beskyttende steder. Tro mig, duften af kvinde kan hurtigt ændre sig til – nå ja, I ved, hvad jeg mener.
Hår i næsen er heller ikke et stenalderlevn. Faktisk har de aldrig været mere nødvendige. Der er dem, der synes, at det er ulækkert, men jeg vil mene, at det er endnu mere ulækkert at indånde forureningspartikler og støv i al almindelighed. Det er faktisk sundhedsskadeligt. Så snup dem, der sidder yderst og synligt men lad dem oppe i næsen være til at gøre det, de så genialt er skabt til. Ingen razor her. Heller ikke mænd. Den nye Lighted Slant Tweezer fra Tweezerman er et lille geni til de der nosejobs, kan jeg fortælle. For jeg gør det også, men jeg husker, at der er en god mening med små og store hår her og der.
I dag er der også – for alle, der er i København – Grand Opening af Illum Beauty Hall og mellem kl. 10 og 12 kan du møde Zarko i Magasin på Bremerholm i anledning af denne, som du også kan læse om hos Anette…..
Og mig kan I finde på Nimb til “Huden, problematisk kemi & forbrugeransvar” i selskab med gode kolleger og Ewa Daniél, toksikolog hos Allergy Certified, Forbrugerådet TÆNK samt Decubal, som er arrangør. Der er også noget med en ny hudbog. Jeg glæder mig stort.
God dag til jer alle sammen <3
Lisbeth M. skriver
Nosejob, ha ha, good one 😀
Altså, jeg gør det samme som dig, Lise. Mest fordi jeg er en kylling og bare tanken om pincet + næsehår giver mig tårer i øjnene. Derfor er det også kun de få uregerlige hår, som af og til driller, som jeg giver mig i kast med. Har faktisk aldrig rigtig tænkt over, hvor vigtig en funktion de har. Vi kommer med indbygget partikelfilter. Jeg er nu glad for, at kvinder ikke får synlige hår i ørerne. I hvert fald ikke det jeg ved af. Tak for påmindelsen om, at vi indimellem skal huske at konsultere kroppens brugermanual.
Lise Grosmann skriver
Lisbeth M: Den gik an forhåbentlig (; Og good one også at kalde vores næsehår for partikelfilter, for det er de jo….det, der ryger forbi, det ryger ned i lungerne.
Vi kom til at tale om det i går, et par kolleger og jeg, de skulle nemlig videre til V-party og jeg nævnte, at jeg havde brugt det som indgang til et vris om, at der er en mening med, at vi har beholdt noget af vores behåring siden vi var koner til en stenaldermand. Som helt sikkert havde hår i ørerne (; God weekend kære.