……skriver CND i pressematerialet, og lige i første omgang tænkte jeg: Hallo, er det julen, de allerede er i gang med? Men så kom jeg i tanke om, at hvis man ikke laver dag til dag, som jeg jo gør her, så er det faktisk jul, man arbejder med på magasinerne. Jeg husker engang på ALT for damerne, hvor vi holdt juleplanlægningsmøde i august og for at komme i rette stemning bestilte vi flæskesteg med hele juleudstyret fra kantinen. Det var ikke dagens ret i august. Mærkelig branche, men man vænner sig.
Nå, men det var de oktobernye CND-lakker, det skulle handle om, og de er netop tilført glitter for at passe til festsæsonen. Og som sædvanlig både i Vinylux™ og Shellac™. Sidstnævnte den professionelle UV-lak, der holder i hvert fald i to uger og i dag fjernes på rundt regnet 5 minutter. Vinylux Long Wear Polish har indbygget base, holder en uge og har fået en ny bred pensel. Perfekt, for den dækker faktisk neglen med 1-2 strøg, og så bliver det en hel del nemmere at lave en flot lakering. En Shellac-behandling koster 300 til 400 kr. alt efter salon og Vinylux koster 125 kr. Nærmeste salon/forhandler anvises på www.cnddanmark.dk eller telefon 33 32 33 22
Og så lige lidt inspiration til festlooket….
Skriv et svar