Det er lige sådan en plukkebærdag
hvor man går ad skovstien, lyset flimrer gennem løvet, solen varmer på ryggen, der høres kun fugle og øjet søger de modne bær. Som generationer har gået på bærjagt før os og generationer før dem. Siden der har været bær og mennesker samme sted. Vi følger et livsvigtigt instinkt for at finde energi – kulhydratenergi.
Der er unægtelig også meget andet i bær og på trods af min aversion mod ordet superfood, så lad os bare bruge det sådan helt generelt om bær. Små superfoodbomber er de. Og sensommeren er tid for at samle bær og høste frugt. Men her skal det handle om kulhydrat. For when will they ever learn!
Hvorfor? HVORFOR bliver man ved med at diskutere kulhydrater og sammenligne kulhydrater og prøve at beslutte, om de nu er skidt eller godt og bedre end….. Det er en fornærmelse mod al fornuft at sammenligne pasta og sodavand med bær og frugt, gulerødder og kartofler, tomater og nødder og og og…..kød for den sags skyld. Real food mostly plants. Det er sådan vores krop har det sundest, de gode bakterier i tarmen elsker det og energien holder bedst.
Og der er andet end fibre til forskel, men lige HER i en af de uendelig mange artikler om studier, er der en fornuftig mand, der siger det mest fornuftige….
Mads Fiil Hjorth er fedmeforsker og adjunkt ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han mener, resultatet af forskningen har relation til kostens indhold af fibre.
»Når man erstatter kulhydrater med animalsk protein og fedt, så vil man automatisk reducere sit indtag af fibre. Erstattes kulhydraterne derimod med protein og fedt fra planteriget, vil man fortsat kunne opretholde et højt fiberindtag. Budskabet må derfor være, at ønsker man at følge en low carb-diæt, skal man anstrenge sig en smule ekstra for at få nok fibre i sin kost,« siger han. Citat slut…men læs Berlingske-artiklen i linket og se, hvad det er, han kommenterer.
Læs også eventuelt The Bitter Side of Sugar, der allerede i første linje siger det, der er brug for at vide, for tilsat sukker har producenter skabt, det er ikke et livsvigtigt instinkt at drikke sodavand, det er den mørke sti mod elendighed.
Og nu må jeg hellere sætte punktum og ønske jer en vidunderlig sensommerdag <3
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Nok et par gange? 😉
Det er også derfor jeg ikke er så bange for sukker, som sådan, eller for kulhydrater, men for processet mad og kunstige søde- og smagsstoffer. Og tilsætningsstoffer, nej tak.
Men vores lyst efter perlende drik, skulle efter sigende være udtryk for vores behov af fermenterede drik som kefir, kombucha, kvass med mere, det vil sige drik som tilfører gode ting til kroppen som mineraler og præ- og probiotika og stimulerende smag, gerne også lidt bitter. Når vi drikker sodavand er det det kroppen tror den får, og derfor lyster efter og som gør det nemt at komme i overforbrug af den søde og lettilgængelige drik. Vi er så nemme at snyde, men det er jo også vores fordel, vores plasticitet som de siger…
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Smil <3
Ja, det er jo ikke kulhydrater som sådan, der er noget galt med, det er den kilde, mange vælger. Procced food, som du skriver....tilsat sukker.
Fermenterede drikke.....ah, jeg troede det var lyst til champagne (; Måske har du ret, eller måske er det for at bøvse (; Der er i hvert fald nok en del Cola-drikkere, der vil betakke sig for at erstatte med kombucha - ja selv champagne. Sukkerholdige drikke skaber afhængighed, der ikke er mindre farlige end den af alkohol. Her er folk i det mindste (som regel) klar over, at de har en farlig vane. A propos det og perlende drikke, så har Irma fødselsdagstilbud på Crèmant de Bourdeaux SMIL <3
Anneka skriver
Ja så smuk sensommerdag ♡
Det er et af mine triggerpunkter dét med at sammenligne kulhydrater (og meget andet) En veninde sagde for nylig at ” NU har man endelig fundet ud af at det er lige meget om sukker kommer fra hvidt sukker, honning, frugt osv. Sukker er sukker!”
Grrrrrr…! Tror jeg bare jeg svarede.
Der er så meget andet der ikke er med i betragtningen. Honning og melasse t.eks indeholder en masse næring og mineraler. Sukkeret i frugt er “pakket ind” i den naturlige form, som giver en mindre blodsukkerstigning end almindelig hvidt brød.
Det er det samme med havsalt og Himalayasalt (indeholder 88 forskellige mineraler) Salt er heller ikke bare salt og …nej jeg må hellere stoppe. Får svedetur! 😉
♡
Lise Grosmann skriver
Anneka: Åh, pragtfuldt <3 Man ved ikke rigtig, om man skal blive 'jeg-orker-ikke-mere-af-det'agtig eller stiktosset. Det var så det sidste, jeg mest blev. I linket til nih.gov stod jo så netop det med den langsomme optagelse kontra at være på sukkerspeed. Fedt er ikke ét fedt, salt er ikke ét salt og sukker er ikke ét sukker. Og naturen har den rigtige opskrift.....GRRRR! Tak kære Anneka, jeg håber, svedehysturen har fortaget sig. God aften med helt sikkert en fantastisk solnedgang.
Anneka skriver
Forståeligt ?
Jeg tror jeg vil til bare at tage en dyyyyb indånding og så “Hmm..jo..eehh…” og så skynde sig at snakke om noget andet. Der er ihvertfald flere jeg har fundet ud af jeg IKKE skal diskutere sådan noget med 😉
Ja rigtig god og smuk aften
Lise Grosmann skriver
Anneka: Sådan helt privat har jeg også for længst valgt ikke at gå ind i nogen diskussion og langt mindre prædike på andre. Men skrivemæssigt bliver jeg stadig udfordret ((;
Jeg håber, du er i gang med at nyde en god aften….solnedgangen er nær, for vi har jo ikke længere de lange lyse aftener. Men så vidt jeg forstår, så får vi endnu en smuk dag i morgen.
Anneka skriver
Ja og skønt at du udfordrer og bringer klarhed og viden med dine skriv.
Tak for endnu en smuk dag ?
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, sikke en dag – og varmere end i går tror jeg (:
Carina C skriver
Jeg har læst, en af grundene til netop bær blev “superfood”, er pga. de er små, og derfor har en stor overflade, og det er jo netop under overfladen de fleste vitaminer befinder sig. Hvor ser skoven dejlig ud, – det må være ren balsam for sjælen med sådan en “bærjagt”!
Lise Grosmann skriver
Carina C: Jeg tror mere, det er noget hype, for der er hele tiden noget nyt, der er ‘superfood’. Og det er ikke altid, det er under overfladen, det gode gemmer sig. Ofte er skrællen – som i æbler – fuld af antioxidanter. Farven på frugt signalerer, hvilken type der er i.
Jo, det er ikke så tosset at bo på landet lige nu, hvor der er brombær alle vegne og ind imellem skovhindbær, som smager helt anderledes og meget mere koncentreret end dem i haven. Nu kan jeg jo ikke huske det længere, fordi det er en del år siden, jeg var københavner (; men jeg kunne da forestille mig, at nogle af parkerne har mirabelletræer og måske også brombærkrat. Det kan være, at der er nogen her, der har et tip???
Anne-Marie Andersen skriver
Byhøst.dk har svaret på meget af det man kan høste i storbyen. Amager fælled byder på havtorn, æbler og vild peberrod f.eks. Havtorn er jo et oldgammelt, nyt Superfood ?
https://www.b.dk/livsstil/paa-hoestjagt-i-storbyen
Så lige en sammenligning af kulhydrat indtag og dødelighed i går og det viser sig at være højere dødelighed både ved et meget lavt indtag og meget højt. Så balance og variation i maden og alt det naturen byder på, må jo være svaret?
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Tusind tak for at tippe og linke, jeg har også givet videre i teksten i dag.
Jeg tror, den artikel, du henviser til om kulhydrat og dødelighed er den, jeg linkede til i går, hvor der altså var en klog mand, der lige indsparkede en vigtig detalje med hensyn til fibre.
Carina C skriver
Tak til Anne-Marie for det gode tip, og Lise må meget gerne fortælle mere om fugt og farver. Jeg tror faktisk, det er skoven frisk og grøn, der kalder, og mig, der tager afsted. ;o)
Lise Grosmann skriver
Carina C: Ja, ud i det friske grønne Carina, mens vi har det og solen endnu er varm og god….sikke en sensommerbonus, vi får nu <3